Et klima for Bonderøvsbranding?

Danmark skal være vært for Klimatopmødet. Mødet skal redde jorden fra undergang, og det skal vi sørge for. Dansk erhvervsliv tror, mødet skal redde dem fra konkurrenterne. De er ved at gøre det til et stort, afskyeligt og vulgært Tupperware party for danske virksomheder. Den gode sag er ved at fortabe sig i bonderøvsbranding og kræmmersind. For vil man redde verden, kan man ikke redde sig selv først.

Copenhagen. Next stop Armageddon
Klimatopmødet er sidste chance, før naturen slår igen. Regn, orkaner, fødevarekrise og oversvømmelser bliver dagens orden. Noget må gøres, men løsningen er vi langt fra mulig. Vi kan ikke blive enige om, hvor meget og hvem der skal begrænse CO2-udslippet. Den tredje verden vil ikke endnu, USA vil for lidt, og Europa for meget for hurtigt. Disse modstridende interesser skal bringes sammen i København som det sidste udkald før Armageddon.  En ædel opgave, som for altid vil forbinde vores by og vores land med sund fornuft og internationalt samarbejde. Hvis det vel at mærke lykkes.  Verdens øjne hviler på København, og nu kan vi med alvorsord advare om den kommende katastrofe.  

Hjallerup Klima marked
Desværre er der en slange i paradiset. Vores egne øjne hviler på os selv og vores pengepung. Modsat de tidligere topmøder er opgaven blev misforstået. På Bali gik det ikke op i salg og lokale småproducenters helt lokale dagsorden. I Japan holdt værterne fint igen. Det kommer desværre ikke til at ske i København.  Kræmmersindet har taget over. Griskhed og egensind breder sig. Det hele er pakket ind i engelske ord og marketing flosker, men budskabet er ikke til at tage fejl af.  Det drejer det sig ikke længere om at redde verden, men om redde vores eget skind. Sælge vindmøller og sætte solceller op. Parken er lejet som et andet Melodi Grandprix , så alle kræmmerne kan komme til og ud på verdensmarkedet. Der er gået Hjallerup Marked i det. Det holder overhovedet ikke. Det er en selvisk misforståelse af mandatet og værtsrollen. Prisen er, vi i bedste fald mister troværdigheden og i værste fald den fælles fremtid for alle. Lad mig uddybe hvordan og hvorfor.

Det er bonderøvsbranding af værste skuffe
Topmødet handler helt grundlæggende om at få kineserne og inderne til at indse, at de må ofre sig for fællesskabet.  De skal se bort fra deres kortsigtede nationale interesser. De skal bruge en masse penge på at begrænse  CO2-udledningen, selv om det historisk er den vestlige verden, som har bidraget til misèren. Netop derfor er det upassende, at vi i den grad sætter fokus på vores nationale danske behov og interesser.

Det nødvendige mentalitetsskift er forklædt som en Vestas vindmølle

Penge og politik går hånd i hånd. Dansk erhvervsliv redder jorden og sig selv, lyder hurra-råbet fra Connie Hedegaard. Nej. Igen helt forkert. Her hjælper intet ingeniørfix. Klimaproblemet er ikke et teknisk problem, som Vestas kan løse med en vindmøllepark i Californien. Det er et nødvendigt mentalitetsskift, som består i, at vi skal bryde med selve ideen om, at mere er godt. Hvordan vi end vender og drejer det, handler det om, at vi skal bruge mindre energi. Vi skal fråse mindre. Klimatopmødet skal derfor ikke brandes som et erhvervsfremstød, men et mentalitetssammenstød mellem grådigt amokløb versus nøjsom omtanke. Her står alle de højtråbende kræmmere i vejen for sandheden om, at vi skal slukke og skrue ned for forbruget.   

Topmødets præmis er, at alle er med, blot de har tænkt sig at gøre blot et eller andet. Her er ingen smalle steder. Alle kan kalde sig grønne og gode for et godt ord. Det har den uheldige effekt, at ingen længere kan skelne skæg fra snot. De sande helte forsvinder blandt de sidste dags hellige. Dem, som virkelig gør en indsats, forsvinder i støjen fra alle dem, som kun lader som om. Resultatet er, at alt og alle er grønne under topmødet, men ingen er det for alvor.

At være en værdig vært for en værdig sag
Opgaven er og var at være en god vært. En god vært sætter ikke sig selv i scene. En god vært praler ikke med egne fortræffeligheder. En god vært bruger ikke anledning til selvreklame, selvsving eller selvspejlinger. En god vært lytter og tænker på gæsternes behov. En god vært er usynlig på en opmærksom og hjælpsom måde. En god vært samler vennerne, for at de alle sammen kan finde en samlet løsning sammen.  Det handler jo ikke om et bedre klima for Danmark, København, eksporten eller branding.dk sniksnak. Her trækker vores simple bondementalitet og kræmmersjæl os ned i sølet og væk fra resten af verden. Det handler om noget langt vigtigere for alle andre end os.  At vi skal  være en værdig vært for en værdig sag. Det er det klima, vi skal skabe for et bedre klima.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også