Et forsvar for dit rodede skrivebord

Er dit skrivebord et Ground Zero? Og hvad med dine kontorskabe? Ligger alting hulter til bulter? Er du kort sagt et rodehoved? Skammer du dig over det? Det skal du ikke gøre mere, for der er hjælp på vej til folk som dig. Du er en misforstået profet for en ny verdensuorden. Et rodet skrivebord er ikke kun noget, der skal bekæmpes. Roderiet kan være konstruktivt. Roderi kan være noget godt. Det er essensen af den nye rodeteori på vej frem i USA.

 

De nye roderiteoretikere, der kommer mange af os til undsætning, er to amerikanere, Eric Abrahamson og David H. Freedman. Den første er professor i management på Columbia Business School. Freedman er videnskabsjournalist. Sammen har de skrevet bogen ”A Perfect Mess” med undertitlen: ”De skjulte fordele ved uorden” (The Hidden Benefits of Disorder). Budskabet er, at orden, disciplin og punktlig planlægning kan blive din værste fjende, hvis du ikke stopper i tide. Kort sagt noget, andre skal rode med. Du er nemlig et potentielt genialt rodehoved i familie med nobelpristagere, kunstnere og filosoffer. Det rodede skrivebord er beviset og signalet. Beviset på, at du tænker tværgående, ser nye sammenhænge og kombinationer. Rod er nemlig roden til alt genialt. Derfor er det på tide at komme det rodede skrivebord til undsætning.

 

Rod er for vindere

I mange måneder har vi kunnet følge med i en gætteleg i Berlingske Tidendes søndagsavis. Der var et fotografi fra et kontor. Under fotografiet var der en tekst, hvor kontorets indehaver gav spredte oplysninger om sig selv og sit arbejde. Opgaven for læserne var så at gætte, hvem personen var.

Fælles for alle kontorerne var, at der var en pinlig orden i dem. Der var ingen kaotiske bunker med papir og bøger, ingen tomme kaffekopper, og ingen uvaskede sokker og en tennisketsjer. På gulvet lå der ikke henslængte aviser og en tom øldåse. Kontorerne tilhørte magtens mænd og kvinder inden for politik, administration og det private erhvervsliv. Fotografierne rejste en række spørgsmål hos læserne. Så kontoret altid sådan ud? Var det indehaverne, der selv ryddede op, eller havde de folk til det? Var der en sammenhæng mellem magt og indflydelse og den totale orden, der var på kontorerne? Den officielle holdning er, at orden er godt og uorden er dårligt. Rodehoveder tjener færre penge end ordensmenneskene, og de får mindre magt. Rod er for tabere og den sikre opskrift på fiasko.

 

Kaosteori for kaoter

Intet kunne være mere forkert. Den negative opfattelse af rod lægger de to amerikanerne nu en stilfærdig og tikkende bombe under. Deres hovedtese er, at ikke alene er en passende mængde roderi godt. Det kan også være nødvendigt og positivt. Roderi kan være vejen til større fortjenester i erhvervslivet og større effektivitet i den offentlige sektor. De to forfattere går videnskabeligt til værks. De laver definitioner af, hvad rod er. De laver oversigter over, hvordan de typiske former for rod ser ud. De beskriver de mest almindelige måder, folk er rodede på, og hvad den psykologiske baggrund for dem er. De laver oversigter over rodehovedernes forretningsfilosofi og for den filosofi, deres modsætninger, de pertentlige, er talsmænd for. De angriber nogle af de mest grundfæstede regler for management. Budskabet er, at rod er under rated og orden er over rated.

 

Den rette dosering af rod

De to roderividenskabsmænd er selvfølgelig ikke tilhængere af roderi overalt. Regler og orden er godt for alle de mennesker og alle de funktioner, hvis formål det er at følge regler og føre dem ud i livet. Overalt, hvor der ikke ønskes nogen selvstændig form for kreativitet, er orden et gode og en nødvendighed. Men modsætningsvis er der en lang række professioner, både inden for det offentlige og det private, der nemt kommer til at lide af iltmangel, hvis der ikke er en lille flig af kaos.

 

Den triste og farlige udvikling med mere orden

Både i USA og i Europa er regler og kontrolforanstaltninger eksploderet i løbet af de sidste år. Regler kan være gode, men kommer der for mange af dem, fører det automatisk til, at det sanktionssystem, der skal forhindre, at reglerne ikke overholdes, også formerer sig. Disse sanktionssystemer fører så igen til nye regler. Det bliver en overordentlig ond cirkel, som det er umuligt at bryde. Offentligt ansatte er ved at drukne i nye regler i disse år. Følgen er, at de ansatte mister arbejdsglæden, de bliver stressede, og til sidst forlader de deres stillinger i frustration. Det private erhvervsliv har svært ved at holde dampen oppe, fordi jagten efter en stigende effektivitet ofte har den kedelige konsekvens, at kreative begavelser ofte drukner i krav om regler. Hvordan får man idérigdommen, kreativiteten og arbejdsglæden bragt ind på arbejdspladserne igen? Man roder sit skrivebord til og kæmper så for den nye verdensuorden herfra.

 

Det kaotiske skrivebord som symbol & handling

Her er det, at skrivebordene kommer ind i billedet. Det er dels de konkrete skriveborde, dels skrivebordet som symbol, skrivebordet som et billede på en arbejdssituation og en ny måde at gøre tingene på. En smartere, klogere og ligefrem genial rodet måde at gøre tingene på. Glem det ryddelige og velordnede skrivebord! Det er, hvad de to forfattere siger. Lad være med at gå så meget op i, om bordet er et roderi eller ej. For uden mulighed for uorden har kreativiteten trange kår. Og uden kreativitet risikerer det hele at gå i stå. Kreativitet er lig on the fly tænkning. Det er muterede idéer. Det er forsøg og halve løsninger. Det er muligheder for at prøve sig frem, at tænke skævt. Det er evnen til at forbinde den svage og skjulte forbindelse. Alt sammen noget, som kun sker på et rodet skrivebord. For at være kreativ kræves det, at man har studeret tingene grundigt, og derefter at man arbejder hårdt. Men derefter kræves der noget andet, og dette andet er per definition det omtrent modsatte af orden. Dette andet er ikke noget, man kan planlægge. Det er ikke noget, der findes regler for. Det er ikke noget, der blomstrer, hvis man ved, at man bliver straffet, hvis det ikke lykkes. Uden mulighed for at lave den ene fejltagelse efter den anden eksisterer det kreative ikke. At havde rod på skrivebordet er en fejl og netop derfor viser det viljen til at fejle. Denne kerne af kreativitet er en kerne, der skal beskyttes, og som er truet i disse år, siger forfatterne. De viser, hvordan adskillige Nobelpristagere er nået frem til deres opfindelser via et hav af fejltagelser på deres rodede skriveborde. De har så at sige rodet rundt og rodet til for til sidst at have fundet sandheden i kaoset. Derfor konkluderer de: Lad uorden og roderi komme lidt til magten, i passende doser selvfølgelig, og på de rigtige steder. Det eneste rigtige sted at begynde er naturligvis på bordet lige foran næsen på dig selv.

 

 

 

A Perfect Mess: The Hidden Benefits of Disorder--How Crammed Closets, Cluttered Offices, and On-the-Fly Planning Make the World a Better Place

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job