Et essay om at stå i kø
Hvornår bliver det min tur? 

Køen er alle steder nu. For knap et år siden opstod der en kæmpe kø af bjergbestigere på verdens højeste og mest ufremkommelige bjerg Mount Everest. Kilde: Getty Images. 

Skrevet af
I Rusland er køer et nationalt traume. Grunden er indlysende: Kommunismen var en 72 årig lang kø foran et halvtomt supermarked, hvilken først blev opløst, da muren faldt. Som man siger i Rusland, står du ikke i en kø, du kæmper i den og mod den af al magt. Lige lidt hjælper det for russerne og alle andre, for køen er i sin sjæl kafkask. Hvad er din forbrydelse? Ingen? Hvad er din straf? En passiv randomiseret indplacering og frihedsberøvelse. 
 
  ”Du står ikke i kø, du kæmper i køen” Her kæmper de i en vodkakø en kold dag i Chukotka  i Rusland, 1985. Kilde: Getty Images 
 
Lige nu står du nok som alle andre i en lang kø for at blive testet for corona. Hader du også hvert sekund? Keder du dig? Er du vred? Overvejer du at hoppe ud og betale for en dyr, men hurtig lyntest? Står ham bagved for tæt på? Lige nu er du sandsynligvis både irritabel og bange. For coronakøen er ikke bare ulidelig lang, men også livsfarlig. Det er jo ikke blot køen til at blive undersøgt for sygdommen, men også vejen til at få den. Et frygteligt dilemma, hvor løsning og problem bider hinanden i halen. Her er en forlomme til at finde fred i coronakøen, nu du alligevel står og venter i vintermørket. For det første må og skal du eje din køvrede. Den er hverken ubegrundet eller ufornuftig. Den er, som du føler, en forbandelse, og det er en ydmygelse at stå i den dumme kø.

coronakøen er ikke bare ulidelig lang, men også livsfarlig. Det er jo ikke blot køen til at blive undersøgt for sygdommen, men også vejen til at få den. Kilde: Getty Images. 
 

I kø for at se den døde Stalin.

Køen regner dig personligt for ingenting; du er blot en i rækken. Det er en unødvendig, ubegrundet behovsudsættelse på ubestemt tid. Hvad der er surt og til at blive sur over. Køer er træls i længden, og coronakøen er lang. At stå i kulden er en kæmpe og utilgivelig narcissistisk krænkelse af dig og dit behov. Dit eget Jeg sluges her af det store Vi. 
 
 At vente i kø er at være i fængsel på ubestemt tid som uskyldigt dømt efter en overraskende og meningsløs arrestation. 
 
Køen gør os alle til en masse og underlægger vores krop fællesskabets snævre spilleregler for udbytte, bevægelse og placering. Straks du ser den, skriger køen dig ind i ansigtet, at du ikke skal tro, du er noget. Her tæller andre menneskers behov, og de tæller mere end dig. Ja, ingen ved, om dit behov overhovedet kommer til at tælle, før køen lukker og slukker. At vente i kø er at være i fængsel på ubestemt tid som uskyldigt dømt efter en overraskende og meningsløs arrestation. Du ved ikke hvorfor eller hvor længe. Netop derfor hjælper det altid, når køens længde bliver oplyst i tid og antal. Køer følger altid djævlens 666-regel. I gennemsnit magter du kun at stå 6 minutter i en kø, hvorefter du opgiver, vred eller bliver mismodig. Du undgår typisk køer med mere en 6 mennesker foran dig, og du har behov for 6 inches (15 centimeter) frem til næste person, ellers føler du dit personlige rum krænket. Køens sociale umulighed er dog også dens mulighed. Hvem er ikke heldigt tilfældigt kommet i kontakt med det modsatte køn i den lange kø foran diskoteket? Ja, nogle gange er køen selve festen og flirten i sin uformelle, kaotiske pressen og masen. Her kan overskridelsen af ens personlige rum være både sexet og rettidig.
 
Nogle gange er køen festen og flirten i sin uformelle, kaotiske pressen og masen. Kilde: Getty images. 

I køen pendler du mellem at juble over dens bevægelse og frustration over dens stilstand. Undersøgelser viser, at din oplevelse af køens afslutning er altafgørende for dine positive følelser for den. Altså, så længe køen går hurtigere og hurtigere mod sin afslutning, jo mere positivt husker du den og vice versa. Ofte føles det, som om du, og kun du, er uheldig og altid kommer i den længste og langsomste kø. Altså den klassiske følelse af skildpaddekø som en personlig skæbne og straf. Det er dog ikke din straf, det er alles straf. Forklaringen er, at vi alle kognitivt husker de dårlige køoplevelser bedre end de gode. Vi husker det værre, end det var. På trods af, at vi typisk har stået i lige dele langsomme og hurtige køer, glemmer vi alt for hurtigt de hurtige. Ergo, vi kan kun huske smerte og kedsommelighed, fordi vores hjerne er programmeret til at huske og opleve tab bedre og dybere end succes. Altsammen, ifølge Nobelprismodtageren Kahneman, fordi vores overlevelse evolutionært bygger på, at vi passer bedre på det, vi har, end det, vi kan få. Dette betyder desværre også, at de heldige i den hurtige kø ved siden af i testcentret har mindre glæde over hastigheden end de uheldige og frustrerede i den langsomme kø. Hvad der måske kan være et lille plaster på såret, mens de andre suser forbi. Din misundelse er altid større end deres nydelse. 
 
 Evakueringenskøen af amerikanere ved Vietnamkrigens afslutning april 1975.
 
Den lange testkø, du står i lige nu, er en djævelsk drilsk situation, fordi du står der på grund af  underkapacitet. Du har lyst til at give nogen skylden. Det er flagermusens skyld. Det er Mettes skyld. Det er kinesernes skyld. Det er statens skyld. Det er bare ingens skyld. Evolution er blind mutation og selektion. Virussen har intet budskab og ingen mening. Det er virussen, som burde straffes, men det er den, som straffer dig og de andre i køen. Køer er ikke blot uretfærdige, men også et tidstyveri af dimensioner. Testkøens tid og sted er ikke tilstedeværelse, hvorfor folk altid flygter ned i deres mobil eller kigger tomt  og tavst på de andre fremmede i køen. Ventetiden er et sort skodhul, der virker og opleves som en evighed. Studier viser, at ventetiden typisk opleves 3-4 gange længere, end den reelt er. Hvordan vi har det psykologisk i køen, er altså vigtigere end dens længde. Jo mere adspredelse, jo mindre føler vi os fanget, og jo hurtigere går tiden. Folk i kø er dybt taknemmelige, hvis ventetiden er kortere end ventet. Ja, al mulighed for at vide, hvor lang tid det vil tage, er ønsket og elsket af enhver, som står i kø. Køens naturlige fordelingsprincip er først til mølle. Den uheldige konsekvens er, at folk så prøver at komme først til mølle ved at komme først. Resultatet er så, at flere samlet skal vente længere, fordi der kommer en spidsbelastning. 
 
Konservativ valgplakat.  Køen er fordelingspolitisk grundfjeld. Staten er en lang velorganiseret kø, som giver adgang til samfundets goder såvel som ansvaret for dets fælles problemer. Grundlæggende er der jo kun tre måder at løse fordelingsproblemer på: kaos: den stærkestes ret, køen: fællesskabets ret, købet: de riges ret.
 
 
Sidste til mølle-princippet. Hvor de, som kommer sidst, får først
Den danske økonomiprofessor Lars Peter Østerdal har derfor i fulde alvor beregnet og bevist et langt bedre alternativ. Nemlig sidst til mølle-princippet. Hvor de, som kommer sidst, får først. Logikken er, at folk vil ankomme senere og senere til køen for at komme først ved at komme sidst. Ergo, køtiden bliver samlet rent matematisk mindre i tid. Det virker som matematisk model, men i virkeligheden bliver folk pissesure. Når først til mølle bliver til sidst til mølle-princippet, brydes en vigtig social regel. Det skaber vrede. Vi er nemlig allesammen af den opfattelse, at den tid, man har stået i en kø, er en opsparing og en ret, der kan veksles til adgang. Altså alt det omvendte af professorens model og præmis. Rige mennesker mener, de er bedre end andre, fordi de er rige. Det betyder, de hader køens ligemageri som pesten. De finder altid en smutvej med deres penge. Det gælder også coronatestkøen, hvor de rige kan betale sig fra køen ved at få en quicktest før andre. 
 
Verdens rigeste mand Bill Gates i kø.Kilde: twitter
 
 De rige er "handicaphjælpere" i Disneyland for at springe køen over
 
Køens ærkefjende: De rige
De rige er så at sige køens ærkefjende. En kø udtrykker en begrænsning af et gode. Den opstår af hullet mellem begær efter et gode og adgangen til dette gode. Et grufuldt grisk eksempel er rige amerikanere, som hemmeligt betalte for at kunne udgive sig for handicaphjælpere i Disneyland og dermed kunne springe køen over. Et andet ondt dansk eksempel er de riges børn fra Hellerup, som betalte hjemløse for at sidde i kø efter limited edition sneakers foran den smart tøjbutik Wood Wood i København.
 
Vores allesammens Legoland i Billund indførte engang fast track for rige mennesker og deres børn, som nu kan springe køen over. Et ramaskrig lød gennem det socialdemokratiske moderland, og fast track er stoppet igen hurtigere end hurtigt. Al politik er fordeling af begrænsede ressourcer efter demokratisk bestemte regler. Køen er en disciplineret, retfærdig løsning på et socialt fordelingsproblem med en respekt for andres holdninger som rum, tur og plads. Flere undersøgelser viser, at køens retfærdighed er langt vigtigere end dens længde og belastning. Vi kan altså klare længere ventetid, hvis det tjener et højere formål, og alle er lige. De sande værdier er forskellen, som gør en forskel. Køen er fordelingspolitisk grundfjeld. Staten er en lang velorganiseret kø, som giver adgang til samfundets goder såvel som ansvaret for dets fælles problemer. Grundlæggende er der jo kun tre måder at løse fordelingsproblemer på: kaos: den stærkestes ret, køen: fællesskabets ret, købet: de riges ret. Her er køen langt at foretrække, fordi her er alle lige. Netop derfor elsker socialister køer. Her knuses ego og egeninteressen af fællesskabets jernlov. En måde at overleve køens smerte og ulidelige ventetid er derfor at se det som et smukt politisk projekt og en tredje vej mellem kaos og kapitalisme.
 
 
 
Den griske Black Friday-forbrugerkø.Kilde. Getty Images
 
 
 
Den sidste Iphone kø. Hysteriet er tydeligvis væk. Kilde: Getty Image.
 
Coronatestkøen er i sin kerne en altruistisk kø, hvor vi står for at hjælpe hinanden. Altså, alt det modsatte af den griske Black Friday-forbrugerkø, som er alles kamp mod alle for egen vinding. Ja, vi burde alle ranke ryggen i sundhedskrisekøen, for det er en fornem borgerlig pligt, vi udviser. I testkøen står vi mennesker sammen som en fælles art, der løser et problem i fællesskab. Vi
oplever i køen det, Aristoteles kaldte menneskearten som mål og mening. Artens overlevelse som telos frem for forretning og arbejde som mål og mening, hvilket er en god og fin ting at indse og opleve for hvert af køens små ryk fremad. Testkøens ventetid vil altså virke kortere, hvis du tænker og føler samfundssindet. Find varmen i værdien, og glæd dig over, at du trin for trin udviser næstekærlighed som personlig praksis. Her kan du sætte trumf på ved at vise storsind og give din plads i køen væk. En socialpsykologisk undersøgelse viser nemlig, at ved at give sin plads væk i køen får man det bedre med sig selv, og køvreden forsvinder helt og aldeles. En opofrelse for fællesskabet står derfor som køens evige kristne og sociale mulighed. 
 
Titanic: Tag blot min plads siger den galante engelske gentleman til farvel. Kilde: Getty images
 
Eksempelvis valgte en række berømte og rige engelske gentlemen ved Titanics forlis at give deres plads i køen til andre værdigt trængende med døden til følge i det iskolde hav. Vel at mærke, efter de havde lukket aftenen med et par drinks og en afslutningskoncert i baren. Her spillede engelsk kultur og gentleman-værdi naturligvis ind, for som man siger, stiller englændere sig i kø, selvom de blot er den første og eneste. Noget, som med al tydelighed blev bevist ved tilbagetrækningen fra Dunkirk i 1940, hvor de engelske soldater stillede sig op i pæne lige køer på de lange franske strande under beskydning fra såvel tysk artilleri som Luftwaffe. 
 
At stå i kø i krig Kilde: filmen Dunkirk
 
Disciplineret køkultur er tydeligvis i deres DNA. Den kulturelle kødannelse og disciplin kan dog være et nationalt traume. Den jødiske historie bærer på en dyb sorg og vrede over de mange jøder, der i deres naivitet og frygt pænt stillede sig i kø i dødslejrene. 
 
Holocaust køen: et jødisk og civilisatorisk traume
 
Lige nu er det store spørgsmål, hvem som skal først i køen til den helbredende vaccine. Mange lande sætter humanismen højt og lader de sårbare ældre og sundhedspersonalet få de første pladser. De er nutidens kvinder og børn, som kun overlevede Titanics forlis på grund af et vilkårligt køprincip. Men hvem skal stå først efter de gamle og sundhedspersonalet? jo  ældre jo før? Er det fair de rige lande får det før alle andre? 
 
Kun utålmodige mennesker, som hader at stå i kø, har overlevet i årtusinder og bragt dette gen videre til dig og mig. Vi er altså blevet mere og mere utålmodige år for år. 
 
Din irritation over at stå i kø er ikke blot psykologisk, men også evolutionært bestemt. Vreden og utålmodigheden har et logisk formål: overlevelse. Den opstår, for at vi ikke skal bruge tid på unødvendige og nytteløse forsøg på at finde mad. Det er hjernens måde at sige til dig, at du er nødt til at gøre noget andet end at vente her, ellers dør du af sult. Du kan kort sagt takke din køvrede for, at menneskeheden ikke er uddød stirrende ned i et tomt vandhul eller evigt spejdende efter byttedyr alt for længe. Kun utålmodige mennesker, som hader at stå i kø, har overlevet i årtusinder og bragt dette gen videre til dig og mig. Vi er altså blevet mere og mere utålmodige år for år. Hvad værre er, så er samfundet blevet hurtigere og hurtigere, og teknologien kan mere og mere. Det betyder, vores køtolerance er i frit fald, og køvreden bare vokser. Vi tænder bare hurtigere af nu.
 
Vi bliver nu for eksempel rasende, hvis vi ikke kan undgå enhver kø med et tryk med vores mobil. Private firmaer frygter naturligvis vores køvrede, fordi den er dårlig for business. Teknologisk kæmper mange firmaer for at opløse køens smerte med elektroniske dimser, som lyser, når det bliver vores tur. Flere og flere ophæver køen i forskellige virtuelle løsninger, så vi ikke føler os fanget. Hvad der trækker i den anden retning, er overbefolkning og vores evigt faldende køtolerance. Køen er det ultimative tegn på den antropocentriske tidsalder, hvor mennesket blot bliver mødt af hinandens behov og fysiske tilstedeværelse, fordi vi er for mange på Jorden. Snart er hele jordkloden en lang kø. 
Du er i kø for at vise og bevise dit samfundssind.  Kilde: getty images
 
For knap et år siden opstod der en kæmpe kø af bjergbestigere på verdens højeste bjerg Mount Everest. Mange døde og blev kvalt af iltmangel. Det er altså menneskets mørke fremtid, om du vil det eller ej. Hvordan du føler din ventetid i coronakøen, er grundlæggende et spørgsmål om perspektiv. Din tid kan altid ses som en ventetid mod noget andet og bedre. Det er dig, som definerer, om det er uretfærdighed eller et vigtigt offer for fællesskabet. De mest negative menneske vil sige, livet er at stå i kø til at dø. De mest positive vil se enhver kø som et positivt symbol på samfund, fairness og fællesskab i praksis. Ja, selve livets mening. 
 
Den opbyggelige morale er, at du ikke står i coronatestkø. Køen kæmper for fællesskabet sammen med dig i kraft af din tålmodige venten. Kort sagt, din venten er en pligt og ære. Du er i kø for at vise og bevise dit samfundssind. Tak. Næste i rækken.


 
Denne tekst har været trykt i politiken 30 januar 2020 som kronik
 

Relaterede artikler

Hvorfor vil folk ikke lade sig vaccinere mod COVID-19? - Statsministeren, videnskaben og mange borgere mener, at der er lys for enden af coronatunnelen. Selv dronningen er fyr o...

Giv din stemme

12 stemmer
3,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

26 JOB

Content Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: Hurtigst muligt

Content Manager

Frist: 25. januar

Pressechef

Frist: 26. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.