Erhvervsliv og Universitet

Skrevet af

18 artikler

0 indlæg

Hvordan skal forholdet mellem erhvervslivet og Universiteterne være? Ugens profil mag.art. Poul Behrendt er en af dem, som har forsøgt at bane vej for et øget samarbejde mellem forskerverdnen og erhvervslivet. Siden 1991 har han sendt danskstuderende på Københavns Universitet i praktik i kommunikationsbureauer, kulturorganisationer og informationsafdelinger i forskellige virksomheder.

Poul Behrendt er født i 1944, mag.art. i litteraturvidenskab 1971. Studieophold i Zürich 1969 og Cambridge 1975. Forskningsstipendiat 1974-80. Lektor 1980. Redaktør af tidsskriftet Kritik 1977-87.

Udgivelser: "Viljens former. Augustin-Goethe-Grundtvig" i 1974, "Bissen og Dullen - Familiehistorier fra nutiden" i 1984, "Det ideale Hjem" i 1986 og "Djævlepagten I - II - En historie om Thorkild Hansen" i 1995.

Tilknyttet Det fri Aktuelt 1989-92 og Weekendavisen siden 1992.

"Alle undervisere på danskstudiet er opmærksomme på, at de ikke bare skal uddanne forskere. Problemet har bare været, at danskstudiet indtil for 10-15 år siden ikke var indrettet på nogen anden erhvervssituation end undervisningen i gymnasiet og på hf," siger Poul Behrendt.

Kan erhvervslivet godt bruge kandidater, som har brugt deres overbygning på at nærlæse Inger Christensens forfatterskab?

"Danskkandidaterne har en solid faglig ballast både litterært og sprogligt, og deres evner til at analysere tekster er en væsentlig kvalifikation. I flere menneskealdre har der på danskfaget været en modsætning mellem sprog og litteratur, som begrebet kommunikation går på tværs af. Det er ved at ændre situationen også på vores fag. Men vi satser på, at vores kandidater fortsat skal have en langt større sproglig ballast end de får fra hovedparten af landets universiteter."

Dagbladet Information har kørt en artikelserie om humaniora, og i den kalder de undervisningen snobbet og verdensfjern. Kan du slet ikke genkende det billede?

"Ikke på dansk, men jeg ved, at sprogfagene har en del problemer, og at deres produktion af kandidater er alt, alt for lille i forhold til deres årlige optag."

Er det universitetets opgave at sørge for, at de studerende får jobs, når de er færdige?

"Nej, det er det ikke, men universitetet er nødt til at tilbyde former for undervisning, som tager højde for den erhvervsmæssige situation. F.eks. kunne jeg godt tænke mig, at man på dansk var bedre til at integrere kommunikation som fag. Jeg forsøger at gøre det med kurset "Kommunikation med praktik", men de sidste 10 år er der sket en stærk udvikling af kommunikationsfaget, så det er ikke længere nok at have et praktikkursus. Jeg forestiller mig, at der snart bliver oprettet en selvstændig kommunikationsuddannelse på humaniora - gerne under Nordisk Filologi."

Du er ikke bange for, at der sker en glidebaneeffekt på universitetet, så undervisningen bliver dikteret af erhvervslivet?

"Jeg har nægtet at lægge praktikkurset som en del af bacheloruddannelsen., fordi den første del af uddannelsen skal friholdes for en decideret erhvervsretning. Samtidig er det uforsvarligt at sende fagligt dårligt udrustede kandidater ud i erhvervslivet."

Har du nogen erfaring med, om praktikkurset er en succes?

"Det kommer an på, hvad du mener med succes. Selv om kurset ofte resulterer i, at de studerende finder et job, er det ikke det primære mål. Formålet med kurset er at øge de studerendes specialiserede viden om kommunikation enten inden for kulturkommunikation eller inden for ledelseskommunikation, forandringskommunikation og netværkskommunikation."

Er erhvervslivet glad for, at humaniorakandidater gerne vil ind på det private arbejdsmarked?

"Da jeg for 10 år siden startede praktikkurset var kommunikationsfirmaerne tilbøjelige til at foretrække praktikanter fra RUC. Men efterhånden som det er lykkedes flere og flere humanister at få fodfæste i erhvervslivet, er det ikke længere noget problem for danskstuderende at finde en praktikplads."

Læs Informations artikler om Humaniora på Skrump

Relaterede artikler

Hvornår brister boblen af kommunikations-uddannelser? - Tusinder risikerer at gå forgæves gennem Hum.- og Kom.-pølsefabrikken. Virksomhederne har ikke brug for flere generelle ...

Arbejd gratis og få et info-job! - Kommunikationsmedarbejdere sidder fast i stillinger de ikke ønsker, og nye tilbyder sig gratis for bare at få job. Arbej...

Humanisterne på vej til det private arbejdsmarked - Humanisterne får et stadigt bedre fodfæste på det private arbejdsmarked. Hvor det tidligere var den offentlige sektor, e...