Erhvervsjournalistik uden bid

Skrevet af

Annabeth Garvold

2 artikler

0 indlæg

Anna Knorborg Buschmann

2 artikler

0 indlæg

De tre landsdækkende omnibusaviser lever ikke op til deres journalistiske idealer, når det handler om erhvervsstof. Tværtimod. Aviserne er præget af ukritisk og tendentiøs erhvervsjournalistik, der mangler bid. Det er konklusionen på den første store undersøgelse af erhvervsjournalistikken i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken.

Artiklen har baggrund et speciale om erhvervsjournalistik fra Medievidenskab, Aarhus Universitet, 2002, der kan læses her(pdf)

”Erhvervsredaktørerne - de må da interessere sig for vores undersøgelse”, tænker vi i juni da vores speciale om erhvervsjournalistik er færdigt. Vi tager fejl. Jyllands-Posten udbeder sig et eksemplar, mens vi intet hører fra de andre. Hvorfor ignorerer de os? Måske fordi vores resultater ikke just er rosende.

Det er skuffende at erhvervsredaktørerne ikke er interesserede. I modsætning til dem mener vi nemlig, at erhvervsjournalistikken trænger til at blive debatteret af to vigtige grunde. For det første adskiller erhvervsjournalistikken sig fra andre stofområder ved at placere sig i et spændingsfelt mellem erhvervslivets stærke økonomiske interesser og de tre morgenavisers forpligtelse til at varetage den offentlige debat. Man må jo ikke glemme at virksomheder, samtidig med at være aktører i de erhvervsjournalistiske artikler, også annoncerer i aviserne.

Tjener penge på erhvervsstof
For det andet befinder omnibusaviserne sig i en økonomisk krise, som er forårsaget af en stor nedgang i avisernes annonceindtægter. Det har resulteret i fyringer på redaktionerne. Den økonomiske krise har også fået den konsekvens, at aviserne har øget deres fokus på læsernes ønsker. I relation til erhvervsjournalistikken forstærkes avisernes øgede fokus på læserne af, at rigtig mange privatpersoner er begyndt at investere, og derfor også er begyndt at opsøge informationer om erhvervslivet. Erhvervsjournalistikken interesserer altså læserne mere end tidligere. Derfor er det også et stofområde som aviserne kan tjene penge på, hvilket aviserne dog også for længst har fundet ud af. Stofområdet fylder således hele 30% af samtlige redaktionelle spaltemillimeter i JP, mens det drejer sig om 20% i Berlingske Tidende og 15% i Politiken.

Kort sagt er erhvervsstoffet værd at debattere fordi det er splittet mellem hensyn til avisens økonomi, den offentlige debat, læsernes interesser samt erhvervslivets interesser. Og når journalisterne har travlt, mediekoncernerne skal tjene penge og læserne skal have masser af erhvervsstof, så kommer erhvervslivet let til at sætte dagsordenen. Spørgsmålet er hvordan aviserne sikrer erhvervsstoffets integritet?

Høje idealer
De tre avisers redaktioner mener at have sikret deres journalistiske integritet ved at have nedskrevet retningslinjer for deres journalistik. Disse retningslinjer fungerer som en slags journalistisk ideal. Et gennemgående træk ved de tre avisers journalistiske retningslinjer er, at journalistikken skal være saglig, alsidig og neutral i sin formidling. Med begreberne saglig, alsidig og neutral menes, at man ønsker at formidle hele sandheden og kun sandheden, og at dette skal foregå på en troværdig måde. Avisernes retningslinjer minder meget om de retningslinjer som Pressenævnet har udstukket, bortset fra at Pressenævnet specifikt har givet erhvervsjournalisterne ekstra beføjelser til at være kritiske og pågående når de gransker erhvervslivet. Begrundelsen for de ekstra beføjelser er, at erhvervslivet som udgangspunkt er meget interesseret i presseomtale, men ikke altid lige interesseret i at sandheden kommer frem.

Langt fra ideal til virkelighed
I avisernes journalistiske retningslinjer ligger altså, at journalistikken skal være kritisk. Hvad vi dog finder ud af i vores undersøgelse er, at der er langt mellem ideal og praksis. Et samlende karakteristikum for de tre avisers erhvervsjournalistiske artikler er nemlig, at mange af dem kan betegnes som ’ufarlige’. Med ufarlige artikler mener vi artikler, som ikke er kritiske overfor artiklens aktør(er), og herunder kun præsenterer én side af en sag, samt henvender sig til læseren ved enten at tale hans sag gennem artiklen, bestyrke ham i hans eksisterende holdninger, eller ved at henvende sig til ham som forbruger.

For eksempel er ukritiske artikler, der udelukkende benytter kilder med samme holdning som artiklens præmis, meget udbredte. Der er dog store forskelle aviserne imellem, idet hele 65% af Berlingske Tidendes erhvervsjournalistik er ukritisk, mens tallet for JP er 63%, og Politiken er nede på 53%.

Den ukritiske vinkling som dominerer erhvervsjournalistikken, gør det umuligt at dække erhvervslivet sagligt, alsidigt eller neutralt. Genrevalget i artiklerne afspejler denne tendens, idet aviserne kun bringer ganske lidt undersøgende erhvervsjournalistik. Det vil sige, at meget af spaltepladsen i aviserne er forbeholdt afspejlende genrer, eksempelvis referater, portrætter og notitser, der ikke søger at granske erhvervslivet. Tværtimod giver disse genrer ofte virksomheder mulighed for at komme uimodsagt til orde i avisernes spalter.

Skriver pænt om erhvervslivets top
Udover vinklingen af artiklerne har vi undersøgt mange andre elementer af erhvervsjournalistikken. Blandt andet hvilke kilder erhvervsjournalisterne typisk citerer. Her viser det sig, at den mest citerede kildetype er topchefer. Derudover er langt de fleste citerede kilder hentet fra virksomheders eller organisationers formelle kanaler. Det drejer sig for eksempel om informationschefer, andre chefer, rapporter eller regnskaber. Artiklernes fokus er på erhvervslivets top, og det er dermed i høj grad samfundets elite der tilgodeses i spalterne.

Den kommunikation som virksomheders og organisationers formelle kanaler leverer, er meget ”styret”, det vil sige at den har imagepleje/PR som formål. Da erhvervslivets opgave er at tjene penge – ikke at være saglig, alsidig og neutral i deres kommunikation – så er der her en konflikt mellem avisernes idealer og erhvervslivets interesser. Den konflikt medfører, at uden en kritisk erhvervsjournalistik skrevet af nysgerrige og vedholdende erhvervsjournalister, ja så sætter virksomhederne dagsordenen- og ikke journalisterne.

Læserne bestemmer
De tre avisers manglende reaktion på vores speciale antyder, at redaktionerne ikke selv mener, at de har problemer med at leve op til deres egne journalistiske idealer. De vil i hvert fald ikke indrømme det offentligt. Det er først i oktober, da fagbladet Journalisten kontakter Peter Kjærgaard, erhvervsredaktør på Berlingske Tidende, at vi får en reaktion på vores kritik. Peter Kjærgaard udtaler i denne forbindelse: ”En vigtig pointe er nemlig, at jo mere interesseret, læseren er i erhvervsliv – og din artikel afspejler ikke ligefrem, at Anna og Annabeth har dyb indsigt i de dele – jo mindre interesseret vil læseren ofte være i klassisk kritisk journalistik på de fleste strækninger.” Peter Kjærgaard indrømmer altså, at Berlingskes erhvervsstof er styret af det man tror, at læserne ønsker at læse. Vores pointe er, at det er at sjofle sine læsere, når en redaktør indrømmer, at man end ikke stræber efter at være kritisk, på trods af en nedskrevet målsætning om at være det. Hvis de nedskrevne journalistiske idealer kan bøjes efter behag – hvad skal vi læsere så med dem?

Simpel videreformidling
Berlingske Tidende mener altså ikke, at erhvervsjournalistikken skal være klassisk kritisk journalistik. John Hansen, erhvervsredaktør på Jyllands-Posten, er uenig. Han mener tværtimod, at Jyllands-Postens erhvervsjournalistik bør være og næsten kun er kritisk. Om vores undersøgelse siger han til Journalisten: ”Jeg er lodret uenig i, at en stor del af artiklerne skulle være ukritiske. Måske fordi jeg ikke deler deres definition af, hvad det vil sige at være kritisk. Vores tilgang til stort set alle historier er kritisk. Sådan oplever jeg det…. Det ukritiske vil i mit univers være en simpel videreformidling.” Nu kan det godt være, at John Hansen oplever at hans redaktion har en kritisk tilgang til stort set alt det de laver. Men vores undersøgelse peger tværtimod på, at en meget stor del af artiklerne, i både JP og i de to konkurrerende dagblade, lægger sig tæt op ad det vi kalder videreformidling.

Farlig for demokratiet
Hvad disse to erhvervsredaktører imidlertid ikke synes at tage alvorligt, er deres medies ansvar, når det gælder den kritiske journalistiks granskning af erhvervslivet. Hvis ikke medierne udøver klassisk kritisk journalistik – uagtet om læserne synes om den eller ej – hvem gør så? Set i det lys, er den ufarlige erhvervsjournalistik slet ikke så uskyldig endda. Tværtimod bliver den farlig for demokratiet og kvaliteten af den offentlige debat. Hvis aviserne lader læserne diktere hvilken erhvervsjournalistik der er væsentlig, så glemmer aviserne deres forpligtelser som alsidige, saglige og neutrale formidlere, der har objektive nyhedskriterier som udgangspunkt.

I stedet for objektivt at vurdere hvad der er relevant for læserne, går tendensen således i retning af, at journalisterne i højere grad end tidligere betragter læseren som en kunde – og kunden har altid ret. Det er denne udvikling, der afspejles i de resultater, som vi kommer frem til i vores undersøgelse. Resultaterne viser, at specifikke typer aktører inden for erhvervslivet har nemmere ved at komme i spalterne end andre. Sagligheden, alsidigheden og neutraliteten har det derfor sløjt i erhvervsjournalistikken i de tre aviser.

Efter vores opfattelse burde de pågældende redaktioner snarest påbegynde en konstruktiv diskussion af avisernes dækning af erhvervslivet. På den enkelte redaktion burde de spørge sig selv: Er vi stadig demokratiets vagthund eller er vi udelukkende en medievirksomhed med et kommercielt formål? Og så tilpasse deres idealer derefter. Vi håber at en sådan diskussion kan resultere i, at erhvervsjournalistikken får hvæsset gebisset og går i gang med ambitiøst at granske erhvervslivet.


Metoden bag undersøgelsen:
· 1365 erhvervsjournalistiske artikler ligger til grund for undersøgelsens konklusioner.
· Artiklerne er blevet analyseret ud fra 27 kriterier, som udfra forskellige vinkler beskriver erhvervsjournalistikken.
· Blandt de 1365 artikler er udvalgt i alt 16 artikler, som er prototypiske for de enkelte aviser. De 16 artikler er alle blevet tekstanalyseret, for på den måde at give en mere tilbundsgående karakteristik af stofområdet.
· Artiklerne er indsamlet i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken i tidsrummet fra den 22.oktober til den 18. november 2001.
· Erhvervsjournalistik - en undersøgelse af Morgenavisen Jyllands-Postens, Berlingske Tidendes og Politikens erhvervsjournalistiske profil, er titlen på specialet fra Medievidenskab ved Århus Universitet.
· Hvis man er interesseret i et elektronisk eksemplar af specialet, kan det rekvireres her på www.kommunikationsforum.dk. Se linket i bunden af denne artikel under relaterede artikler.

Erhvervsjournalistikkens nøgletal:
Erhvervsjournalistikkens andel af avisens spalteplads
Politiken: 15%
Jyllands-Posten: 30%
Berlingske Tidende: 20%

Ukritisk vinkling af spaltepladsen
Politiken: 53 %
Jyllands-Posten: 63 %
Berlingske Tidende: 65%

Mænd blandt de citerede kilder
Politiken: 82 %
Jyllands-Posten: 90 %
Berlingske Tidende: 85 %

Gennemsnitligt antal citerede kilder pr. artikel
Politiken: 1,75
Jyllands-Posten: 1,73
Berlingske Tidende: 1,59

Artikler uden citerede kilder
Politiken: 25%
Jyllands-Posten: 30 %
Berlingske Tidende: 33 %

Relaterede artikler

PR branchens mørke prins: Brinkmann - Brinkmann er for nogle den mørke prins i dansk PR. Han er både brutal og dygtig, og har mere kamperfaring i kommunikatio...
Kan man stole på journalister? - The New York Times er rystet i sin grundvold, efter at avisens stjernejournalist Jayson Blair er blevet afsløret som svi...
Krisen er et barn af firserne - Krisens anatomi er udgangspunktet for Winni Johansens og Finn Frandsens arbejde med kriser i virksomheder. Samtidigt har...
Berlingskes redningsplan: Tættere På Læserne - Hårdt presset på økonomien og oplagstallene har Berlingske Tidende det sidste års tid fulgt en ambitiøs fornyelses-strat...
Erhvervs-journalistikken er ufarlig - De tre store morgenaviser lever på ingen måde op til deres egne journalistiske idealer når det handler om erhvervsstof. ...
Dårlige nyheder - Avisdød og syg journalistik. Hvad fejler morgenaviserne? De to forfatter har netop afsluttet et speciale på journalistud...

Giv din stemme

6 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

62 JOB

Kommunikationspraktikant

Se alle job Indryk job

Job

Campaign Manager

Frist: 19. november

Taleskriver

Frist: 19. november kl. 12.00

Digital Officer

Frist: 2. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.