Som barn råber man ofte til lege-kammerater: Er du rigtig klog ? – som betyder: Det du gjorde, var så dumt, at det nok får fatale følger.
Her skal det lyde til erhvervslivet og dets ressortministerier: Er vi rigtig kloge i virksomhederne ? Har vi den rigtige viden til at løse opgaverne – eller er vi forkert kloge ? Hvis medarbejdernes viden ikke kan bruges til at nå målene, så er den forkert. Så får det fatale følger. Problemet er, at de fleste virksomheder ikke kan svare på spørgsmålet – de ved det ikke.

Offentlig indsats
Det er især i den offentlige sektor, at der er fokus på ”Offentlig videnstyring”. Der gennemføres projekter, som til det økonomiske styringsperspektiv tilføjer en immateriel optik. I den private sektor går det tilsyneladende lidt langsommere med at indføre videnstyring.
Det kan skyldes flere forhold, dels at etableringen forekommer krævende, hvad angår tid og økonomi, men måske især, at fordelene er dårligt belyst og ”for langsigtede” i forhold til bundlinien.

Strukturelle ændringer via favorable vilkår
Spørgsmålet er, om en så omfattende strukturel ændring, som indførelsen af vidensamfundet er, udelukkende påhviler den enkelte virksomhed, for samfundet som helhed får store gevinster ud af at tænke videnstyring på samfundsniveau.
Sammenlignes omlægningen til denne nye type ressourcestyring med andre tilsvarende samfundsudviklingsprocesser, f.eks. indenfor vedvarende energi eller miljørigtigt landbrugsdrift , så har disse processer været, - og nogen er stadig offentligt støttede. Det sker i erkendelse af, at opgaven ikke kan løftes af den enkelte enhed, ikke kan tåle en for langsom fremdrift, og at resultatet kommer alle borgere til gode. (De nævnte eksempler drejer sig også om en ny og rigtigere anvendelse af ressourcer
- overgangen fra kul, olie –og gasproduceret energi til uforurenende vind-, sol-, jord- og vandenergi
- overgangen fra et kemikalieanvendende, jordudpinende landbrug til et bæredygtigt, uforurenende landbrug.)
Det er nærliggende at tro, at der er tilsvarende samfundsmæssige perspektiver ved indførelse af videnstyring.
Landet har godt 5 mil. mennesker, som hver især på deres måde bidrager ved, at deres viden mere eller mindre spektakulært om-sættes gennem arbejdsprocesser til kroner og øre, som er aflæseligt i et BNP – samfundets bundlinie.

Corporate Governance
Men der findes ingen offentlige incitamenter til at etablere videnregnskaber, som der gør for landbrugets grønne regnskaber. Man kan hævde, at videnregnskaber og budgetter bør være en naturlig del af Corporate Governance, hvis berømteste papir for tiden er Nørby-rapporten.
Men er videnstyring et strukturelt problem ? Rager anvendelsen af viden og kompetence det offentlige ?

Nye index for immaterielle ressourcer
Også DI og Fondsbørsen arbejder med ud-vikling af supplerende index – og det skyldes ikke, at kampen om at lede og fordele arbejdet iklædes nye fronter og ny retorik, men en in-ternational udvikling, hvor samfundsøkonomien drives af aktionærinteresser i højere grad end før. Og investorerne vil have indblik i den sorte box, i virksomhedernes potentiale, når de in-vesterer. De labile markeder og skiftende fo-kus, skaber behov for virksomheder, som kom-munikerer, at de er omstillingsmæssigt oppe på tæerne – supertankerne har for lang brem-setid. Det skal virksomhederne hele tiden bevise overfor aktiemarkedet, og det kan de ikke. Kursernes store indflydelse på samfunds-økonomien synliggør også sammenhængen mellem den og ressourcestyringen i den en-kelte virksomhed. Derfor er videnstyring et strukturelt problem, hvis løsningsniveau er offentligt.

IT-anvendelsen gør forskellen
Thomas Andersen, som indtil for nyligt har stået i spidsen for OECD’s analyser af ny økonomi helt ned på virksomhedsplan, citeres i Børsen den 29. dec 2001 for at mene, at virk-somhedernes organisering, IT-udnyttelse, effektivitet, produktivitet og udnyttelse af netværkseffekter er de afgørende parametre for vækst.” Den teknologiske udvikling kan ikke i sig selv bevirke at vækstraterne stiger. Det er anvendelsen af teknologierne og virksomhedernes fornyede måde at arbejde på der gør værket”, siger han. Og resultaterne skal kommunikeres til omverdenen.

Vækst fordi effektiviteten stiger
Ledelsen af videndrevne virksomheder og netværk har behov for en alvorlig, ny kvalificering af beslutningsgrundlaget i de meget komplexe forretningsstrukturer, som en virksomhed og dens omverden/ netværk i dag udgør – med fokus på viden og kompetence. Det kan kun ske ved at tage ny teknologi i anvendelse på en ny måde – og dermed skabe grundlaget for effektivitetsstigninger og reel vækst. Jo før der kommer volumen på omstil-lingen jo bedre for samfundets bundlinie. Derfor er det også en god idé at skabe en offentlig ordning for indførelse af ny teknologi.

Præcist, hurtigt, kvalificeret samarbejde et konkurrenceparameter
Samspillet mellem offentlig/privat er i en så lille butik som Danmark – set med interna-tionaliseringsbriller – af strukturelt afgørende betydning. Så vigtigt, at der er taget konkrete initiativer til digitaliseringen mellem off/priv. (djøfBladet nr 24 fra december 2001 omtales en taskforce bestående af 20 embedsmænd fra forskellige ministerier under ledelse af Adam Wolf).
Denne udvikling skal ske parallelt i den private sektor. Dels for at opnå en fælles høj produk-tivitet, fordi mange sektorer i Danmark er meget detaillereguleret sammenlignet med udlandet. Dels for at kunne udregne nye nøgletal og dokumentere både effektivitet og produktivitet – men også af hensyn til nye, kvalitative index. Nye index, som Fondsbørsen har en egeninteresse i at udvikle før sine kon-kurrenter.

Mindre chancebetonet kapitalmarked -
Mere innovation
Index, som dokumenterer Corporate Gorver-nance, men ikke mindst angiver virksom-hedens fremtidige potentiale. De kan gøre aktiemarkederne mere stabile. Kan virksom-hederne ensartet og troværdigt rapportere index baseret på driften, som kaster lys ind i den sorte box, oplyser beholdningen og tilstanden af indre værdier som f.eks viden og kompetence - så vil aktiemarkedet blive roligere og investeringsmiljøet mindre chance-betonet. Kan investeringerne indenfor seed og preseed ske sikrere, hurtigere og tidligere, vil en bæredygtig, innovativ underskov vokse frem. Dermed sættes en positiv spiral i gang fra idé til kørende forretning. Det er et af de områder, som den ny økonomi er dybt afhængig af, og som DK ikke er god til sam-menlignet med de sædvanlige. Også derfor er det en offentlig opgave at skabe fælles incita-menter for indførelse af videnstyring i virksom-hederne ved eksempelvis at etablere økono-miske tilskyndelser til implementering af It-værktøjer, som understøtter en dokumenterbar anvendelse, udvikling og tilvækst af viden og kompetence i den daglige drift.

Styring og markedsføring af kompetenceklynger
Til brug for international markedsføringen af kompetenceklynger, virksomheder, regionale netværk som f.eks Medicon Valley eller Nord-jyllands teleklynge vil dokumentation af en-hedernes viden- og kompetencepotentiale være fremadrettet, nødvendig kommunikation. Men der er vi ikke endnu.

Vi er flittige – men er vi effektive?
Til gengæld er danskerne flittige med en dokumenteret høj produktivitet ( Børsen den 27. dec).
Produktivitet kan outputmåles som kr/ medarbejder/time. Men effektivitet ? Hvis medarbejderne havde haft en anden viden og kompetence, havde markedsandelen været større for færre omkostninger ? Hvis organisa-tionen havde arbejdet i andre processer? Havde der været færre ansat, hvis der anvendtes andet IT-udstyr og samarbejdedes i en kompetenceklynge ? Kunne virksomheden erobre nye markeder for færre omkostninger ? Effektivitet kan måles, men forudsætningerne skal defineres. Kan viden og kompetence måles ? Kan anvendelsen heraf måles ? Tilvæksten og den strategiske relevans ? Ja. I vores virksomhed har vi udviklet ny websoftware, som kan.
De færreste virksomheder kan svare på, om de er rigtig kloge. De ved ikke, hvilken viden og kompetencer, de råder over – hvilke, der anvendes, til hvad – og slet ikke om virksomheden til næste år vil være rigtig klog. Dvs råde over den strategisk mest hensigtsmæssige viden.
Oplysninger om det allervigtigste potentiale kan derfor ikke leveres, kommunikationen til den finansielle fødekæde er ikke i orden.

Barrierefrit samarbejde med fokus på mål, viden og idéer
Der ligger ikke kun et produktivitets- og effektivitetspotentiale i at håndtere videnstyring med alvor, men også en indsats for ”det gode liv”.
I internationaliseringsprocessen har vi alle interesse i en gnidningsløs grænseflade mellem offentlig/privat, mellem brancher og institu-tioner – indenfor rammerne af et velfædsspil, hvor dynamikken går i stykker, hvis balancen mellem regulering og marked forskubbes væsentligt.

Fremtid: Den immaterielle møntfod ™
Mange offentlige virksomheder ville skabe et forbedret rekrutteringsmiljø for sig selv ved at kunne dokumentere, hvordan karriere-muligheder, efteruddannelse, videre-uddannelse håndteres hos dem, uddannelses-institutioner ville tiltrække studerende, fordi de er konkurrencedygtige indenfor bestemte videnproduktionsområder, licitationer ville blive afgjort også på oplysninger om viden og kompetenceanvendelse, bud ville blive ud-arbejdet over nettet mellem de bedst egnede – som har fundet hinanden via en dokumen-tation af deres viden og kompetence-beredskab over nettet – hvis vi havde en enhed at kommunikere troværdigt om viden og kompetence i. Det har vi: Den Immaterielle Møntfod ™. ( Viden er landets eneste råstofforekomst, som ”fremstilles” af uddannelsesinstitutionerne i hjernerne på de studerende. Samfundet betaler for dyrkelsen, ikke udvindingen. Samfundet er afhængigt af at få så meget som muligt for sin investering i uddannelsessystemet. I den internationale konkurrence er det væsentligt for den danske økonomi, at kandidaterne er efterspurgte, at forskningsinstitutionerne er attraktive, at virksomhederne er effektive. Udvindingen sker, når indehaverne af viden opnår nogle kompetencer til at udnytte deres viden. Så aktiverer de deres viden i samspil med opgaverne, projekterne, medarbejderne, forskerne, virksomhederne – viden går fra at være skjult til at komme i spil ved hjælp af kompetencerne.)
Går Dk forrest i at anlægge en samfunds-mæssig ny kapital, som synliggør værdien af viden og kompetence i virksomheder off/ priv, i netværk – hos institutioner og som også kan anvendes af den enkelte free agent og gør disse ressourcer tilgængelige – så skabes en komparativ, international fordel i stort format. Regeringen opfordres til at gøre det nemt og attraktivt for virksomheder at indføre systemer til videnstyring. Vi skal bruge denne konsolide-ringens tid til at tænke globalt og etablere fordele, som kan høstes, når konjunkturerne vender.
Ellers er vi ikke rigtig kloge.

© 180202 Anne Krebs
www.brainii.dk

Har tidligere været bragt I Børsen