Er du linkedin? hype eller revolution?

En invitation

Forleden fik jeg følgende mail: "David, since you are a person I trust, I wanted to invite you to join my network on LinkedIn. I'm using it to discover inside connections I didn't know I had. It's interesting to see the level of access you can have with only a few people in your network. It's free to join and only takes a minute to sign up and join my network. – Timme."

LinkedIn er navnet på et online-netværk, der findes på en hjemmeside på internettet. LinkedIn er en social network technology, også kaldet SNT, og det bliver en stadigt mere normal måde at organisere sine kontakter på. Ved hjælp af SNT genskaber man sit netværk digitalt.

Opret en profil og inviter dit netværk

Hvordan virker det digitale netværk så? Jeg fulgte linket i invitationen og tilmeldte mig LinkedIn ved at oprette en personlig profil. En profil inkluderer den information om en selv, man ønsker at dele med de andre brugere af hjemmesiden. Man nyder dog en vis anonymitet, idet ens kontaktoplysninger ikke offentliggøres uden ens tilladelse.

Derefter kan man gå i gang med at sende e-mails ud til ens eksisterende netværk og invitere dem til at oprette profiler. Dem, der er allerede er inde i systemet bliver så bedt bekræfte, om man er en ven eller ej, og de andre får en mail med et tilbud om at melde sig til.

Hver person, der accepterer ens invitation, bliver et medlem af ens personlige netværk og befinder sig altså i det umiddelbare netværk, i 1. grad. Efterhånden som forbindelserne bliver bekræftet, kan man begynde at browse rundt i de andres forbindelser – og man bliver tilgængelig for de andre.

Jeg har p.t. ... 1 forbindelse. Dette er mit umiddelbare netværk på LinkedIn. Men jeg kan ved hjælp af programmet finde ud af, at jeg gennem min ene kontakt har indirekte adgang til noget flere mennesker. Dette er mit netværk i anden grad. Og hvis jeg tager dette udvidede netværks forbindelser med, når jeg op på et pænt antal. LinkedIn fortæller mig fx, at jeg er to forbindelser fra fx kommunikationschefen på Copenhagen Business School eller fire forbindelser fra Gavin Bell, en production designer på BBC.

Efterhånden som medlemmerne af ens netværk kontakter deres egne venner og forbindelser og inviterer dem ind på siden, vokser ens eget netværk eksponentielt. Og dermed vokser ens chancer, i teorien i hvert fald, for at finde en der kan hjælpe en med drømmejobbet eller give en gode forretningsforbindelser. Så snart man finder den rette person, kan man kommunikere med vedkommende gennem netværket.

Adam, Brian og Carl

Når man har fundet en person, man gerne vil i kontakt med, vil man så kunne se den korteste kæde af personer, gennem hvilken personen kan nås. Men de fleste sider tillader ikke, at man kontakter personen direkte. For systemet bygger på gensidig tillid. Det betyder, at man skal have sine egne forbindelser til anbefale sig til deres forbindelser osv. På den måde siger man god for hinanden: man udstyrer hianden med trust tags, som det hedder.

Logikken er, at når Adam siger, at Brian er flink, og Brian siger, at Carl er flink, så vil Adam sikkert også synes, at Carl er flink. Netværkssiderne er altså en slags filtersystem, da medlemmerne kun inviterer dem, de har tillid til, til at tilslutte sig. Man skal altså have en invitation fra en, der allerede er medlem, for at komme med.

Eksponentiel vækst

Fidusen ved at digitalisere netværket er for det første, at man relativt let kan have gang i mange forbindelser. Hvis alle i et netværk fx gennemsnitligt kender 75 personer (uden overlap), vil man i andet led kende 5.625 personer, i tredje led 421.875 osv. Kurven vokser eksponentielt.

Dertil kommer, at teknologien gør det relativt let at finde nålen i høstakken. Ved receptionen kan jeg ikke umiddelbart se hvem der deler mine interesserer, hvem der der befinder sig i min branche, hvem der har et ledigt job osv. Gennem hjemmesidens søgemuligheder kan jeg med få klik få relevante og interessante personer frem og se deres afstand, målt i forbindelser.

Man kan naturligvis også sende forespørgsler om ledige lejligheder eller jobs ud i den fysiske udgave af netværket. Men sandsynligheden for, at man rammer den rigtige person, er noget mindre – alene af den grund at det tager tid at dyrke forbindelser i den virkelige verden, og at de kan være "nitter". Teknologien skaber altså gennemsigtighed.

En tredje fordel ved elektroniske netværk er derfor, at man hurtigt finder ind i de rette interessefællesskaber og sparer tid. Man skal ikke smalltalke eller bruge tid på receptioner for at finde ud af, om forbindelsen er værd at bruge tid på. Internettet er desuden internationalt: på samme eftermiddag man kan dyrke sine forbindelser i både Syrien og Chicago.

Endelig kunne man nævne, at LinkedIn er praktisk som en slags visitkortsoversigt. Hvis man har en tendens til at forlægge telefonnumre og glemme e-mail-adresser, er det let at genfinde dem ved hjælp af siden.

Busch: Det virker ikke!

Peter Busch er selvstændig konsulent med virksomheden Crealize og beskæftiger sig med knowledge management, netværk og læring. Han konkluderer imidlertid, at LinkedIn ikke virker, fordi det har en omvendt tilgang til sociale netværk. På LinkedIn kontakter jeg folk – i det virkelige liv introducerer folk mig til nye forbindelser og udvider mit sociale netværk.

I det virkelige liv fortæller Adam om et problem, hvorefter Brian henviser til Carl. Carl hjælper Adam, fordi Carl har tillid til Brian.

"I LinkedIn skal A derimod selv finde ud af at C kan hjælpe, og så skal A bede B om at henvise til C, i stedet for at det er B der ser forbindelsen i første omgang, og selv vælger at introducere forbindelsen i anden omgang. Her ligger den centrale forskel. Er det B, der som [i]information broker[/i] scorer point hos A ved at kunne hjælpe, eller er det A, der "afkræver" B en tjeneste og rider på ryggen af Bs netværk", spørger Peter Busch retorisk.

Om B føler sig "afkrævet" en tjeneste, når han formentlig også selv udnytter netværket er naturligvis et åbent spørgsmål. Busch afviser da heller ikke, at det kan fungere, men han mener, at LinkedIn bygger på en indstilling til sociale netværk man ikke finder i Danmark. Der ligger måske en form for nasseri eller kræmmermentalitet bag, som kan være svær at forlige sig med.

Netværksgeografi

Nu kunne man få det indtryk, at det gælder om at have så mange forbindelser som overhovedet muligt. Det virker jo besnærende, når LinkedIn oplyser, at man har adskillige tusinde forbindelser i fjerde eller femte led. Men kan nogen mennesker overkomme tusindvis af relationer?

Når tiden er begrænset, må antallet af forbindelser og dine forbindelsers gennemsnitlige styrke være omvendt proportionale. Jo flere mennesker man kender, des mindre godt kender man i gennemsnit den enkelte. Hvis man ønsker at skabe stærkere forbindelser, er man nødt til at gøre det med et mindre antal forbindelser. Man kan bruge al sin tid med sine nære venner og sin familie (stærke, men få forbindelser) eller man kan sprede sit netværk ud (svage, men talrige forbindelser). Men man kan ikke både have mange og stærke forbindelser. Hvordan finder man den rigtige balance mellem forbindelsernes styrke og antal?

Socialt temperament: brug det med omtanke

Det er svært at indtage et absolut standpunkt i praksis. LinkedIn indtager kvalitetssynspunktet og opfordrer sine medlemmer til kun at fokusere på personer, som man kender og har arbejdet sammen med i et eller andet omfang.

Men på samme tid opfordrer siden folk til at maksimere deres antal af forbindelser. Jo flere mennesker, man har direkte kontakt til, jo færre grader er man væk fra andre, i gennemsnit. Med flere direkte forbindelser, kan man se flere mennesker, og flere mennesker kan se en selv, og man har større sandsynlighed for at dukke op i toppen af søgninger, som lister resultaterne efter hvor mange grader folk er væk. I teorien sættes kvalitet over kvantitet, men i praksis belønnes også kvantitet. Dette er en fundamental tendens i LinkedIns design. Man må selv finde den balance, der passer til ens sociale temperament og formål med at være forbundet.

En social revolution?

Hvis man er velorganiseret og målrettet er LinkedIn et godt sted at starte en udvidelse af ens personlige netværk. Det er lige til, no nonsense og gennemført med respekt for ens privatliv. Men det kræver at man gider at indtaste sine oplysninger, og at man bruger det aktivt. Tendensen er nemlig, at folk melder sig til i en kort tids eufori over fænomenet og så ellers manøvrerer rundt i den virkelige verdens sociale mangfoldighed, som de altid har gjort.

De sociale netværkstjenester på nettet er noget relativt nyt. Mange af siderne er stadig under udvikling og økonomien diskuteres stadig. Computerworld rapporterer, at Linkedin snart vil begynde at kræve gebyr af arbejdsgivere, der annoncerer ledige stillinger via netværket – selvom det kan betyde at nogle mennesker vil fravælge sitet.

Internettet er et stærkt redskab, når man skal vedligeholde sit netværk og opdyrke nye forbindelser. Hvis man tænker sig om, inden man tilslutter sig en side, og man bruger sine forbindelser med omtanke, kan det meget vel vise sig, at ens netværk kan få nyt liv – og at ens browser er ens bedste ven og ens venners bedste vens ven.

Links til sociale netværkssider

Netværkssider med muligheder for kontakt med forskellige formål:

-- Friendster (www.friendster.com)

-- Friendsync (www.friendsync.com)

-- Friendzy (www.friendzy.com)

-- ItsNotWhatYouKnow (www.itsnotwhatyouknow.com)

-- Orkut (www.orkut.com)

-- Matcheroo (www.matcheroo.com)

-- MeetUp (www.meetup.com)

-- MySpace (www.myspace.com)

-- Palcaster.com (www.palcaster.com)

-- Squiby (www.squiby.com)