Here we come

Det engelske sprog er over os med en ny trend (ja, trend): Engelske udtryk, fraser og småord, der pludselig dukker op i udtalelser, hvor der ellers tales dansk. Det sker især i tekst på sms og Facebook, men er også at finde i tale. De engelske ord lader til at have nogle bestemte funktioner, der antyder fællesskab, leg, ungdom, uhøjtidelig ping-pong-samtale, og de kan tages i brug, når det skal være lidt afslappet. Næsten som et sekundært ordforråd.
af Anne-Maja Pedersen
Vi kender alle de nu gængse, ja, måske nærmest ’danske’ ord, der er importeret fra engelsk såsom navneordene e-mail, wannabe, team spirit og shopaholic. Dertil kommer de tilegnede udsagnsord som at deale med noget og whine over noget. Patetisk betød engang følelsesladet, men påvirket af det engelske pathetic bruges det nu nærmere som synonym til ynkelig. Så er der udtrykkene såsom ’Tag lige fem’ (”Take five”) og ”Stå op for dig selv” (”Stand up for yourself”), der er hentet fra engelsk, direkte oversat, og som bliver mere og mere almindelige. Disse tendenser er vel i og for sig gamle nyheder (old news!) Men så er der også denne tilegnelse af engelske fraser i ens ordforråd, der pludselig dukker op som en del af den danske talestrøm, ofte ganske ubevidst. Grundene til dette sprogskift er interessante at fundere over.
 
Et ordforråd light
Min funderen havde luret længe, men slog mig især en eftermiddag for noget tid siden, hvor jeg tog mig selv i at skrive følgende undskyldende sms til min sambo: ”Hej du. Sorry køkkenet ser så frygteligt ud. Kom hjem kl. otte i går aftes og var smadret.” Hvortil hun svarer: ”Det var jo mig, der havde svinet det til, så no worries”. Ligeledes har jeg netop her til morgen stukket hovedet ind på hendes værelse og spurgt ’Nå, how goes?’. Samtalen fortsætter derefter på ganske lydefrit dansk. Efter vores sorry-no worries-korrespondance, spurgte jeg pågældende sambo, hvad hun mente kunne være grunden til denne semi-engelske samtale, der tilsyneladende sker helt ubevidst. Vi blev enige om, at der kan være tale om en slags fiffig afstandtagen; simpelthen at brugen af engelsk giver mulighed for at sige nogle ting med langt mindre alvor og højtidelighed end hvis de var blevet sagt på dansk.
 
Det var ikke den største forseelse i verden, at jeg ikke havde ryddet op i køkkenet, derfor virkede et direkte undskyld måske en anelse overdrevet. Derimod virkede sorry måske mere passende. Ligeledes fandt min sambo heller ikke køkkenets tilstand videre alvorlig og for at understrege dette, var ”No worries” måske mere i tråd med situationens alvor, eller mangel på samme, end hvis man havde sagt det på dansk, som måske have lydt langt mere som en enormt højtidelig tilgivelse.
 
Man behøver blot at tage en tur på Facebook for fortsat at spekulere i samme teorier.
Her faldt jeg f.eks. over følgende statusopdatering, ligeledes en hybrid af danske og engelske sætninger: ”Uh, to jobsamtaler i næste uge – wish me luck!” Jeg slog straks til og spurgte pågældende Facebook-ven, om hun havde tænkt over, hvorfor hun havde skrevet den ene sætning på engelsk i stedet for på dansk, altså noget i retning af ”Ønsk mig held og lykke!” Hun svarede, at det overhovedet ikke var noget, hun havde tænkt over. Det var bare noget hun gjorde automatisk. Men uden at kunne sige hvorfor, sagde hun, at hun nok havde syntes at det var mere fikst, hurtigt og uhøjtideligt med ”Wish me luck!” Kunne det tænkes, at engelsk har fået til funktion at give os et sekundært ordforråd, man kan tage i brug, når der skal gives udtryk for at noget med lidt mere afslappet, uhøjtidelig hensigt. En slags light ordforråd. Og så kan dansk gemmes til, når noget er lidt mere dybtfølt og alvorligt; noget, der virkelig menes. Sat grelt på spidsen, så ville man nok næppe nøjes med et sorry, hvis man havde været sin kæreste utro eller havde lavet en bule i en andens bil.
 
Engelsk –det er bare pjat
Tesen at engelsk ikke behøver at blive taget nær så alvorligt kunne måske også ligge til grund for at brugen af det, især på nettet, er en nærliggende måde at udtrykke humor og lave sjov med hinanden på. Jeg skrev for nyligt som statusopdatering på Facebook, at jeg havde fået nye briller. Særligt én kommentar fra min ven sprang i øjnene: ”Pic or it didn’t happen”. Først og fremmest viste denne kommentar sig at være en såkaldt meme: et internetfænomen – trends, der spreder sig fra person til person over nettet og kan være alt lige fra koncepter til talemåder og jokes. ”Pic or it didn’t happen” er altså en internet-trend, som mange ville kunne genkende fra diverse hjemmesider. Dernæst er det klart at min vens brug af dette udtryk er ment som en joke; i spøg, for at bruge en god dansk vending. Havde han derimod skrevet noget à la ’Vis os et billede ellers tror vi ikke på det’, var jeg nok kommet i tvivl om, hvad han mente. I samme stil er en statusopdatering som: ”Årets første julefrokost – here I come ?”og en kommentar til en youtube-film med en lille, nuttet ugle: ”I want one”. Brugen af engelsk synes altså at antyde sjov, pjat og uhøjtidelighed. Og måske skaber det også en slags fællesnævner.
 
Noget vi har sammen?
I faglitteraturen taler man om kodeskift, hvilket mest bliver sat i forbindelse med folk, der skifter mellem dialekt og standardsproget alt efter hvilken situation og social gruppe de befinder sig i.
 
Men samme begreb kan måske forklare denne specielle brug af engelsk, som især unge har taget til sig.
Forsker hos Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen har skrevet ph.d.-afhandling om unges holdninger til brug af engelsk. Her pointerer hun, at unge ofte forbinder brugen af engelsk med leg og leg med identitet, og at det kan skabe et fællesskab omkring deres sprog.
 
Ligeledes har den engelske sociolingvist, Ben Rampton, lavet en undersøgelse med skolebørn i London, der bruger tysk som en slags leg og ritual, når de er sammen med deres venner.
 
Med sådan nogle undersøgelsesresultater i mente, kan det måske tænkes at det samme er tilfældet her. Måske er det identitetsskabende at pjatte med sine venner og andre unge på engelsk netop fordi vi ikke normalt snakker engelsk, men dansk. På den måde kan engelske fraser og småord osv. udgøre et forum; en kode, hvor det er almindeligt kendt at her er det ikke så højtideligt, men det er pjat, ungt og smart. Noget vi har sammen. Her er der også plads til sætninger, som ikke skal tillægges alt for meget alvor, f.eks. vores light-undskyldning og light-tilgivelsen ”sorry ”og ”no worries”.
Ja, en slags sekundært ordforråd.
 
Om dette så skal ses som endnu en trussel mod det danske sprog eller en fordelagtig udvidelse af det, der blot giver os endnu flere kreative, sproglige valgmuligheder, er en helt anden diskussion.
Dette er kun gisninger om baggrunden for denne trend. Men der er i hvert fald her stof til eftertanke og langt mere akademisk baserede undersøgelser. Et projekt, som jeg måske selv kunne overveje at kaste mig ud i ved lejlighed. Det må tiden vise. Men hvis jeg nu gør, så wish me luck.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job