Internet og iPads, Facebook og Fruit Ninja, Skype og Smartphones, Netflix og NemID. Medielandskabet forandrer sig hver eneste dag. Udviklingen betyder, at unge eksponeres for nyheder på en anden måde, end det har været tilfældet for generationer før dem. Medievaner forandres.
Men nye medievaner kræver nytænkning hos kommunikatørerne, og den ændrede medieadfærd har konsekvenser for dagbladene. Tidligere var det at læse avisen et fast ritual i mange hjem, og de unge voksede op med avisen på morgenbordet. Nu går brugerne overvejende online, når de skal orientere sig omkring nyheder.
De unge er morgendagens hovedmålgruppe for dagbladene. Hvis dagbladene skal gå en lys fremtid i møde er det alfa omega, at de gør sig til en integreret del af de unges nyhedsvaner. Det er derfor essentielt, at dagbladene forstår de unges motivation for at orientere sig omkring nyheder og imødekommer de nyhedsbehov, som den unge målgruppe måtte have.
Specialet undersøger derfor motivationen og de dybereliggende behov, som nyheder opfylder for de unge, set i relation til det samfund, de er en del af og den fase i livet, de befinder sig i. Specialet undersøger derudover dagbladsbranchens eget syn på sagen. Til sidst præsenterer specialet fem anbefalinger til, hvordan dagbladsbranchen kan imødekomme de unges nyhedsbehov.