Den vigtigste lære af mange års op- og nedture med spindoktorer er, at man ikke skal overskygge sin minister. Det har de fleste lært, hvilket i nogen grad har fjernet det drama, der var bygget op omkring spindoktoriet som institution - man savner de glade dage med Dr. Kristiansen i spalterne.

Men heldigvis har vi Christopher Arzrouni, der i 2005 udkom med den spektakulære bog "Helt uforsvarligt", hvor han blandt andet forsvarede retten til at være narkoman og bo på Christiania. Han har netop bidraget til CEPOS-antologien ”20 begivenheder der skabte Danmark”, hvor han jorder den del af Kanslergadeforliget, der omhandler K.K. Steinckes socialreform. Det var han i Deadline 2. sektion og fortælle Jes Stein Petersen om, og det er mildt sagt forbløffende i lyset af, at hans nærmeste chef er socialminister Eva Kjer Hansen.

Som spindoktor er Arzrouni helt atypisk. Han er ikke uddannet journalist, men er derimod rundet af systemet som tidligere fuldmægtig i Finansministeriet. Men det er ikke Christopher Arzrouni, der navigerer Eva Kjer Hansen igennem den daglige trummerum. Christopher Arzrouni lægger de lange linier, og det går bedst med ham selv i centrum.

Arzrouni vil måske forsvare sig med, at han netop er hyret til at sætte en liberal dagsorden, men ved selv at træde så markant frem bryder han med de vante dogmer om, hvordan man skal agere som såkaldt "særlig rådgiver", ved totalt at overskygge sin minister i den værdipolitiske debat. Arzrouni tager klart prisen som den mest omtalte spindoktor i regeringen, jf. følgende infomedia graf , og det på trods af, at hans egen minister næsten er helt usynlig i forhold til en række af regeringens andre ministre. Det er med Arzrounis egne ord: "Helt uforsvarligt".

Arzrouni: Fri os for bøvl med opstillingskredse

Christopher Arzrouni er en fremragende begavelse, men alt for elitær til at gide være politiker. "Så skulle jeg rakke rundt de næste tre-fire år og håbe på at få en yderlig kreds. Man kan ikke have et ordentligt job, fordi der er ikke nogen som vil have en, der rejser rundt og bræger hele tiden." Sådan sagde Arzrouni i et interview til Mikael Jalving her på Kforum sidste år. Nej - bøvlet med opstillingskredse og vælgermøder er ikke noget for en mand, der meget hellere vil støbe kuglerne til magthaverne fremfor selv at stå i skudlinjen. Det så man første gang, da Arzrouni skrev Anders Fogh Rasmussens nytårstale i 2004. En medarbejder i Statsministeriet havde glemt at PDF'e nytårstalen, inden den gik ud, og sådan gik det til, at journalisterne fik indblik i, at Arzrouni i en periode tjente som en af Statsministerens tætteste rådgivere. Nu er han udover at være særlig rådgiver for Socialministeren bidragyder til en bog, der afsluttes med en erklæring om, at den siddende regering reelt er socialdemokratisk. Det er også helt uforsvarligt og viser, at Helle Thorning-Schmidt ikke er den eneste, der i øjeblikket sætter Statsministeren under pres.

Arzrouni: En skriverkarl af Guds nåde

Christopher Arzrouni har en meget vigtig kompetence, som kun de færreste topembedsmænd besidder: Han kan skrive. Anne Knudsen headhuntede ham til at udvikle Weekendavisens tillæg Ideer, som han i en kort periode også redigerede, indtil Socialministeren lokkede med posten som særlig rådgiver. Ved siden af redaktørtjansen anmeldte han også tegneserier, der ofte var læst på originalsproget. Det var således ikke Lucky Luke eller Anders And, men avancerede udgivelser, som kun cremen af den kreative klasse interesserer sig for. Det var i det hele taget imponerende, hvad Arzrouni formåede at producere, og det må have været en lettelse for avisens mindre produktive medarbejdere, da han forsvandt. Hans arbejdsindsats var ganske enkelt - helt uforsvarlig.

Mette Frederiksen: Arzrouni er vanvittig

Men ikke alle er lige begejstrede for Christopher Arzrouni. Mette Frederiksen, den tidligere så højt profilerede socialdemokratiske politiker, har i den engelske avis BT udtalt, at Arzrouni er i besiddelse af ”et vanvittigt menneskesyn”, og at ”man skal spørge sig selv, hvorfor socialministeren ansætter en person med de holdninger”. Måske var det udtalelser som denne, Mette Frederiksen henviste til (som også stammer fra Kforums interview fra sidste år):

"Så lad mig sige det igen: Stemmeretten er alene et supplement til demokratiet eller et middel til at kunne fyre de forkerte. Det er ikke engang et middel til at udvælge de rigtige ledere. Stemmeretten er en nødbremse."

Udtalelsen er - ikke overraskende - helt uforsvarlig. Flertallet har ikke nødvendigvis ret, og flertallet skal ikke lægge bånd på individet. Det udlever Christopher Arzrouni selv fuldt og helt og sætter dermed nye standarder for spindoktoriet som institution.

Spørgsmålet er, hvor længe regeringen kan holde til at have en minister, der har behov for at have en mand som Christopher Arzrouni ansat som særlig rådgiver. En rådgiver, der med åben pande går op imod regeringen, og som også gerne vedstår sig, at vejen til indflydelse går gennem politikere, der ikke selv er i stand til at tænke tankerne.