En anmeldelse af Dansk Sprognævns 23 nye ordregistreringer
Dystermulens år

Hvert år offentliggør Dansk Sprognævn en række af de "nye ord" de har registreret i løbet af året. Det er mere en nytårsgimmick end det er en egentlig blåstemplende lancering af ordene, for der er heldigvis langt til Retskrivningsordbogen endnu. Men om ikke andet er disse "nye ord" set og puttet på listen, så lad os debattere dem og finde ud af om de skal afskrives eller indskrives i sproget. I år gælder det 23 "nye ord". Et par af dem skulle aldrig have været på listen, andre holder ikke en meter, men en håndfuld er gode. Og så vil jeg tilføje ét som mangler.
Først må jeg hellere forklare hvorfor jeg i manchetten konsekvent har sat betegnelsen "nye ord" i anførselstegn. Det er ikke fordi de ikke er nye (eller har haft deres første gennembrud i 2011), men at kalde dem alle for "ord" – underforstået ét ord i daglig tale – er ikke særlig pædagogisk. Nogle af udtrykkene består jo af flere ord, og hvis man vænner folk til at man kan kalde "arabisk forår" eller "geosociale netværk" for nye ord, så kunne en og anden tro at dét der vitterlig er ét ord, også kan staves i flere, med resultater som "kakao mælk", "afgangs prøve" eller "PR rådgiver" til følge – hvilket i forvejen er et stort problem. Det er meget muligt at "ord" også er en sprognævnsfaglig term for udtryk der indeholder flere ord, men jeg vil opfordre til at Sprognævnet i forbindelse med en liste som denne holder den pædagogiske fane højt og i stedet taler om "nye ord og udtryk", "nye ord og begreber" eller om muligt finder på noget endnu bedre.
 
Dernæst skal det slås fast at de 23 ord og udtryk jo ikke allerede er indskrevet i Retskrivningsordbogen bare fordi Sprognævnet tager dem med på en sådan liste. De er blot "registeret i nævnets databaser", som Sprognævnet selv formulerer det (og her glemmer at de godt kunne have skrevet Nævnet med stort). Dermed er der ikke taget stilling til om de registrerede ord og udtryk skal med i Retskrivningsordbogen, og mange af dem vil sandsynligvis også være ude af sproget igen før vi når dertil. Ordenes holdbarhed er blandt andet noget af det jeg vil forsøge at vurdere når jeg om et øjeblik gennemgår listen.
 
Logiske sammensætninger af velkendte ord
For det tredje må vi lige tale om hvor meget nyt der egentlig er i at sætte helt velkendte ord sammen til såkaldt "nye" sammensatte ord. Lægger vi begrebsdannelserne bestående af adjektiv og substantiv (fx arabisk forår) sammen med gruppen af egentlige sammensatte ord (fx egotid), så er det et fåtal af ordene der ikke blot er generiske sammensætninger som vi til enhver tid kan skabe til lejligheden. Jeg lavede selv en af slagsen længere oppe, nemlig "sprognævnsfaglig", og det sker sådan set hele tiden. På listen er det kun 6 ud af 23 der ikke er sådanne simple sammensætninger, nemlig citysumer, episk, fithed, kussomat, omg og refolution, og selv da kan man sige at citysumer, fithed og kussomat blot er lige så generiske endelsesbøjninger. Dertil er episk et gammelt ord som her er med i en lidt ny betydning, mens omg blot er en forkortelse og refolution blot en fiks sammensmeltning. Nye ord?
 
Jo, faktisk! For en sammensætning bliver et nyt ord i den forstand at ordets betydning er fikseret. Farsbrød kunne godt betyde et udhulet franskbrød med fars i, eller for den sags skyld en 5-6 andre ting, men farsbrød er altså en bestemt ting, og derved er det et særligt ord med en særlig betydning. Derfor kan Dansk Sprognævn med rette tale om nye ord selv om de fleste ikke er mere fantastiske eller overraskende end mit "sprognævnsfaglig" for efterhånden en del linjer siden – og det er unægtelig med til at gøre den slags lister en anelse kedelige. Eksempelvis er grøntsagscoach, rockergate og ungebombe fra dette års liste så almindelige og ventede i deres betydning at jeg har gabende svært ved at kalde dem nye ord. I den anden grøft mener jeg at nettogeneration er så indforstået i forhold til den artikel det er fundet i, at jeg ikke mener det kan opfattes som et ord i almen brug.
 
I øvrigt bør nævnes den grammatiske teknikalitet at Sprognævnet i indlemmelsen af det enkelte ord eller udtryk på listen så at sige normaliserer det: Som man kan se i citaterne hvorfra ordene oprinder, er man næsten altid tilbøjelig til første gang man fremsætter et nyt sammensat ord, at gøre det med bindestreg, især hvis et varemærke lægger navn til orddannelsen, hvilket er fornuftigt. Facebookdepression er et godt eksempel: I citatet står der "Facebook-depression". Men Sprognævnet skriver "facebookdepression" med småt (fordi ordet forlader sin egenskab af egennavn) og uden bindestreg. Herved fremskynder Sprognævnet en udvikling for ordet som er naturlig og grammatisk sund. Man kan tilsvarende tale om et worddokument eller en europaparlamentariker.
 
NB: Før ordet er helt ude af dit sind, kære læser, vil jeg anføre at "generisk" jo ikke er i Retskrivningsordbogen i helt denne betydning. Men det voldbruges i netop den betydning her på Kforum (bl.a. i Brian Dues artikler), så nu bruger jeg det også. Blandt andre voldbrugte ord som heller ikke er i Retskrivningsordbogen – eller for den sags skyld på Sprognævnets lister over nye ord inden for de sidste 11 år – er den der faciliterer, nemlig en facilitator. Sådan er der så meget.
 
Kun fra aviser og magasiner
Den fjerde og sidste generelle ting før jeg kommer til listen: Der er ingen fare for at sprognævnsfaglig eller noget som helst andet jeg måtte skrive i denne artikel, kommer med på listen i 2012 – kun hvis et printet medie skulle finde på at bruge ordet også. Sprognævnet trawler nemlig ikke netmedier igennem. Det har selvfølgelig den fordel at vi slipper for på Dansk Sprognævns egne sider at se citat-tekster med de mest uhyrlige fejl citeret. For nok kan jeg beklage mig over mange væsentlige ting som journalister ikke kan finde ud af at skrive korrekt – hvilket vitterlig er for dårligt – men der er dog en grænse for elendigheden som ikke er der på nettet.
 
Men det er jo et rent dystermuleargument. For udstyret med mere positive briller, kunne man også forestille sig at Sprognævnet kunne skele til andre vægtige medier (fx Kforum). Så ville mit "telefonopfæni" måske have været på listen i 2010, men det findes ikke på Infomedia; det er ikke indskrevet i aviskorpusset. (Jeg beklager meget at jeg er nødt til at tage et af mine egne ord op, men det er det mest præcise eksempel jeg kan komme på.) Det skaber i mine øjne en ubalance at man går helt til Lokalavisen Egedal Weekend for at grave "grøntsagscoach" op, mens man ikke kigger på nettets mere velskrevne medier. Men lad mig komme Dansk Sprognævns svar i forkøbet: Ja, vi kan selv gøre noget, for Sprognævnet inviterer faktisk til at vi indsender iagttagelser af nye ord til selv samme database som er grundlaget for den årlige liste. Gør det!
 
Og så til listen. Under hvert ord er der fire punkter: BETYDNING, CITAT, KOMMENTAR og HOLDBARHED. Bag de første to, BETYDNING og CITAT, er teksten direkte copy-pastet fra Dansk Sprognævns liste – dog kan jeg have forkortet i citatet i forhold til Dansk Sprognævns udklip, men i så fald har jeg anført det. Om citaterne er der også at sige at jeg sætter en stjerne ved alle fejl; jeg kan nemlig ikke holde ud at lægge navn til kolportering af fejl som svage sjæle blandt læserne kunne forveksle med min blåstempling af fejlene, og jeg vil ikke mindst opfordre Dansk Sprognævn til at anlægge en lignende praksis. Punkterne KOMMENTAR og HOLDBARHED er mine egne og udgør så at sige "anmeldelsen" af det enkelte ord/udtryk og dets eksistens på listen. Holdbarheden vurderes på en skala fra 1 til 10.
 
arabisk forår (2005)
BETYDNING: Krav om demokrati og reformer som bredte sig i landene i den arabiske verden; jf. foråret i Prag i 1968. Hyppigt brugt i 2011.
 
CITAT (Kristeligt Dagblad 9.3.2005): ”ARABISK FORÅR? Krav om demokrati og reformer vælter ned over Syrien fra det internationale samfund. Mange syrere har imidlertid alt andet end travlt med at ønske sig demokrati.”
 
KOMMENTAR: Der er jo en demokratiorienteret politisk bias i at knytte demokratiske nybrud til det positive ord "forår" og alle de ting det associerer, fx at det lysner. Men det er jo det vi mener der er bedst. Derfor er der også et stort håb knyttet til et hvilket som helst politisk jordskred man måtte kalde et forår: Et normalt forår betyder med sikkerhed at sommeren kommer, men det gør fx et arabisk forår ikke (se også arabisk efterår).
 
HOLDBARHED: 10. Begrebet "forår" i politisk sammenhæng vil holde herfra og ind i den historiske evighed.
 
NB: Ordet er fra 2005, men har taget fart i 2011.
 
arabisk efterår (2011)
BETYDNING: Skuffelse over at de høje forventninger til politiske forandringer i visse arabiske lande ikke bliver indfriet.
 
CITAT (Jyllands-Posten 3.8.2011): ”Arabisk efterår… Her sidst på sommeren er det arabiske forår nået til Syrien, men de grønne spirer er allerede begyndt at visne. Tømmermændene ovenpå* den demokratiske beruselse melder sig nu for fuld styrke. Udviklingen i Syrien og i det hele taget viser, at skeptikerne har fået mere ret, end de havde frygtet. Udsigten til, at de totalitære regimer ville vælte som dominobrikker og blive erstattet af demokratiske styreformer, fortoner sig i tågerne.”
 
KOMMENTAR: Begrebet er meget kontekstbestemt. Arabisk efterår kan i fremtiden komme til at betyde helt andre ting. En logisk default-betydning af "efterår" i politisk sammenhæng vil være den modsatte af den med foråret: et demokrati som forvandler sig til et lukket samfund – og det er ikke rigtig betydningen her.
 
HOLDBARHED: 3.
 
citysumer (2011)
BETYDNING: En person der elsker produkter der er knyttet til bylivet; sammensat af city og consumer.
 
CITAT (Samvirke 1.4.2011): ”I forhold til et lands gennemsnit har en citysumer flere penge, spiser oftere ude, er mere impulsiv, bruger mere teknologi og er mere tolerant. En citysumer elsker især produkter, der emmer af byliv, er fra en mærkevareproducent eller giver byen identitet. Senest har vodkamærket Absolut lavet en særlig New Orleans-vodka og en Boston-vodka.”
 
KOMMENTAR: Som begreb er det sikkert guf for Henrik Dahl og andre segment-orakler, og derfor ikke uden betydning her på Kforum. Men som ord: For satan hvor er det udansk og anglificerende. Man kan ikke udtale det på dansk, og man bruger en endelse ("sumer") fra et ord vi ikke bruger ("consumer"). Her er det tydeligt at Dansk Sprognævns opfattelse af deres arbejde som "frem for alt deskriptivt" skinner igennem. Det er for så vidt okay her, hvis ordet rent faktisk bruges. Men ordet bør ikke bruges. Folkens, find på noget bedre på dansk!
 
HOLDBARHED: Forhåbentlig 1, men den er sandsynligvis 8 medmindre en ny bølge af dansksproglig bevidsthed og vilje slår igennem.
 
dystermule (2011)
BETYDNING: Pessimist.
 
CITAT (Politiken 11.11.2011): ”Jeg er egentlig en relativt glad fyr. Jeg er ikke nogen dystermule«, understreger Jonathan Johansson.
 
KOMMENTAR: Sabine Kirchmeier-Andersen, der er direktør for Dansk Sprognævn, har dette ord som sin favorit på listen. Jeg er meget enig. Strengt taget har det den ulempe at det er helt overflødigt; det betyder jo bare pessimist. Men det er netop i den lille nuanceforskel fra pessimist at dystermule viser nogle interessante kvaliteter. Mens pessimist er en mere teknisk, klinisk eller logisk betegnelse for et negativt syn på tingene, fokuserer "dystermule" på visuelle sansninger. Orddelen "dyster" forudsætter i mine øjne at man ser det dystre, hvorved det forudsætter at man sætter sig i pessimistens sted. Og orddelen "mule" har etymologisk rod i noget der betyder "mund" og er på dansk i sin direkte betydning de bløde partier omkring mund og næse på dyr, og i overført betydning menneskets mund (ifølge Den Danske Ordbog). I min bevidsthed er der dog en betydningsglidning til hele kæbepartiet på både dyr og mennesker (er jeg den eneste?), muligvis skabt i min barndom på grund af tegningen af Fedtmule.
 
Under alle omstændigheder er mule noget der påkalder sig sansning, ligesom det "at hænge med mulen" i højere grad er et signal end det "at hænge med hovedet". Vi har altså en lidt sammensat størrelse, idet "dyster" påkalder sig identifikation, og "mule" sender signalerer ud fra personen, men først og fremmest er vi i det sanselige. På den måde understreges pessimisme her som en sindstilstand – og dermed som noget både identificeringsværdigt og forbigående. Derved er dystermulen i langt højere grad end pessimisten en af os, en vi gider, et menneske vi nærer håb til, en person som kan blive god og glad igen. Dette grundsyn ligger i ordet uanset om vi arrigt bruger det om én vi ikke kan lide.
 
HOLDBARHED: 5-9. I sig selv kunne det være en døgnflue, men at dømme efter hvor mange gange jeg nu har set udtrykket blive brugt (jeg har selv brugt det i artiklens indledende del før jeg forklarede ordet), er der en god chance for at det bider sig fast i sproget som en mere kærlig og malende udgave af pessimist. Dystermule kan sagtens følge pessimistisk i en adjektivisk bøjning: Vi kan bare kalde det at være dystermulet. Ja, dystermule har endda bedre bøjningsmuligheder end pessimist, idet dystermule i modsætning til pessimist kan fungere som verbum og som lang tillægsform i den betydning at en person til stadighed påvirker en proces negativt, altså det omvendte af en humørspreder. Vi kan nemlig sige: "Han dystermuler hele selskabet" eller "Han var noget dystermulende". (Denne effekt kan beskrives hårdere og langt mindre pænt ved at erstatte m med p. Og hermed er der et nyt ord til 2012-listen.)
 
episk (2011)
NY BETYDNING: Storladent, storartet; ny brug af det kendte ord episk som betegner en fortælleform, jf. engelsk epic.
 
CITAT (Politiken 13.3.2011): ”EPISK! Charlie Sheen er gået i mediemæssigt selvsving med et styrtebad af citater. Ofte tilsat ordene 'Winning!', 'Passion', ' Torpedo truth' og ikke mindst det fyndige selvportræt i ét ord: 'Epic!'.”
 
KOMMENTAR: En af den slags anglicismer som kan lyde dansk, men hvor sprogindholdet kommer direkte fra engelsk. Den slags anglicismer har jeg stort set intet imod, blot de fungerer på dansk. Og gør "episk" så det? Hm … I mine ører har ordet fonetisk set ikke den tyngde som modsvarer indholdet i den nye betydning, og derfor tiltaler det mig ikke. Måske er det også grunden til at jeg i højere grad tolker det ironisk – en tolkning Dansk Sprognævn end ikke nævner som en mulighed. Jeg er uafklaret, men for mig fungerer det ikke i den nævnte betydning. Jeg har dog intet imod det.
 
BONUSKOMMENTAR: Selv 'bruger' jeg episk i en lidt privat betydning om musik der ikke nødvendigvis er storladent, men som er langt, afvekslende, synæstetisk fortællende og ikke nødvendigvis vender tilbage til udgangspunktet – fx Kate Bush, Pink Floyd og mange stykker inden for techno og klassisk musik. Se dén betydning giver mening for mig.
 
HOLDBARHED: 2 – i Dansk Sprognævns betydning. 9 – i en mere specifik betydning. Jeg mener ikke at betydningen er klar nok endnu. Der vil stensikkert komme en arbejdsdeling mellem storladent og episk, hvad enten det betyder at episk bliver rent ironisk eller noget andet.
 
egotid (2005)
BETYDNING: Tid som man bruger kun til sig selv; hyppigt brugt i 2011. (Ordet har tidligere været brugt i betydningen ’tidsperioder præget af egoisme og materialisme’.)
 
CITAT (forkortet) (Kristeligt Dagblad 19.8.2011): ”Som præst bruger jeg mit hoved meget. Det er mit arbejde og mit liv, og jeg elsker det. Men så har jeg, hvad du kan kalde min ego-tid, hvor jeg ikke skal forholde mig til andet end en given rute og distance. Det er ren væren, og som tankemenneske er det en befrielse at kunne slå hjernen fra. Når jeg træner intenst, dykker jeg ned i nogle bevidsthedslag og klarer hjernen.”
 
KOMMENTAR: Der knytter sig stadig noget negativt til ordet "ego", og derfor tror jeg ikke "egotid" fungerer uden at man er beredvillig til et stort mål af selvironisk negativ selviscenesættelse. Men det er muligt at det vil ændre sig med tiden. Det sker meget med vores syn på selvet i disse år.
 
HOLDBARHED: 6, men det er snarere udtryk for en usikker prognose end for en præcis vurdering.
 
facebookdepression (2011)
BETYDNING: Følelse af ensomhed forårsaget af manglende social kontakt på Facebook.
 
CITAT (Søndagsavisen, 3.4.2011, side 36): ”Når vennerne på Facebook konstant viser deres sjove feriebilleder frem og fortæller om deres spændende liv i statusopdateringer, kan det være ekstra svært at håndtere, hvis man lider af selvværdsproblemer. Derfor mener forskere nu, at der blandt unge mennesker er tale om en reel 'Facebook-depression', som vokser i antal* og styrke. Ifølge American Academy of Pediatrics nye retningslinjer for sociale medier kan det være mere smertefuldt at følge med på Facebook end at sidde alene i en overfyldt skolekantine, fordi Facebook giver en skæv opfattelse af virkeligheden, skriver nyhedssitet Newser.com. Det skyldes blandt andet, at man ikke kan se ansigtsudtryk og kropssprog, når man er online.”
 
KOMMENTAR: Et meget relevant ord fordi det siger noget om tiden. Der er dog et etymologisk problem at definitionen i citatet (og definitionen af en depression) er for snæver i forhold til hvordan ordet vil blive brugt. Allerede i Dansk Sprognævns tolkning er ordet bredere defineret end der er dækning for i citatet. Der er ikke længere tale om en type af depression (enten som en sygdom eller en massebevægelse), men om en deprimerende følelse – og der er immervæk stor klinisk forskel på en depression og en deprimerende følelse. Men de fleste af os kender denne deprimerende følelse ved Facebook, og derfor er det helt sikkert i den retning det vil gå med betydningen – også selv om psykiatriske foreninger vil sige at det udvander begrebet depression.
 
HOLDBARHED: 5. Ordet vil holde så længe Facebook eksisterer, fordi det hele tiden vil kunne skabes på ny, men muligvis i forskellige betydninger. Jeg tror sagtens at det kan holde pause i så lange perioder at der ikke er tale om en kontinueret begrebsfasthed.
 
fithed (2011)
BETYDNING: Det at være fit.
 
CITAT (Jyllands-Posten, 11.11.2011): ”På spørgsmålet om, hvorfor hverken Danmark eller Sverige har de klassiske syv-otte afbud til en testkamp, svarede Morten Olsen: »Fithed.« Det ord slipper altså ikke igennem Words stavekontrol, men det skal nu i avisen alligevel.”
 
KOMMENTAR: En helt naturlig dansk bøjning af fit. Fit fungerer i sig selv fint på dansk; nu har det også en bøjning som fungerer. Tak til Morten Olsen som hermed har talt sund sprogfornuft ind i aviserne, som igen taler ind i Dansk Sprognævn. Når nu vi andre ikke har indflydelse, er det en sand glæde at der helt ude i den anden ende af den deskriptive fødekæde er mennesker som tænker fornuftigt. Der er dog en fare for at vi ikke slipper af med fitness, idet ordene højst sandsynligt vil tage en arbejdsdeling sådan så fitness er noget man går til, og fithed handler om ens form. Så behøver form heller ikke at betyde så helvedes mange ting. Må den fitteste overleve!
 
HOLDBARHED: 3-9. Det afhænger fuldstændig af at nogen følger trop og bruger ordet.
 
geosociale netværk (2011)
BETYDNING: Sociale netværk suppleret med geografisk information om steder og personer; forkortet: geo-netværk.
 
CITAT (Børsen 11.1.2011): ”Geo-netværk. Mens Facebook har rundet den første halve milliard brugere – og dermed har indtaget den absolutte førerposition blandt de sociale netværk på internettet – dukker nye netværksplatforme op, som udnytter at nettet i stigende grad bliver mobilt med Iphones*, Androids og Ipads*. ... Geosocial networking betyder f.eks., at geografisk information som længde- og breddegrad bliver lige så vigtige som kendte fysiske adresser, fordi et koordinat kan linkes til et opholdssted som kan vises på f.eks. et vejkort.”
 
KOMMENTAR: Nå.
 
HOLDBARHED: 7, eller: så længe det giver mening. Men holdbarheden af selve ordet kan også blive meget kort hvis det erstattes af en forkortelse.
 
grøntsagscoach (2011)
BETYDNING: Person som hjælper med at sammensætte kosten så man får spist tilstrækkeligt med frugt og grøntsager; ordet blev lanceret af Dansk Gartneriforening i 2010 (jf. Dansk Gartneriforenings årsrapport 2010).
 
CITAT (Lokalavisen Egedal Weekend 31.3.2011): ”Fra* klokken 15-18 kan man få råd fra en professionel grøntsagscoach. Man kan tage sin middagsidé, en idé til en festmiddag eller sin livret med i Kvickly og få hjælp til en spændende grøn profil.”
 
KOMMENTAR: Et fjollet og tilfældigt ord som ikke havde behøvet at være på listen. Men i sin specifikke kontekst sikkert et udmærket ord for dem som har opfundet det.
 
HOLBARHED: 2.
 
kussomat (2011)
BETYDNING: Apparat til anonym fotografering af kvinders køn.
 
CITAT (forkortet) (Berlingske 4.3.2011): ”Lederen af Goethe-Instituttets bibliotek, Beate Detlefs, erkender, at instituttet umiddelbart ikke virker som det mest oplagte sted at opstille en kussomat. Men, forklarer hun, det sker, fordi forfatteren til bogen 'Vulva. Det usynlige køn', Mithu Sanyal, besøger […] I Kussomaten kan kvinder få taget et anonymt billede af deres køn, hvorefter det sammen med billeder af andre kvinders køn bliver lagt på nettet.”
 
KOMMENTAR: Sjovt, men også meget tidstypisk og en hel del fjollet. Ordet har den utilsigtede konnotation – der kommer af associationen af kusse og automat – at kussen selv er en slags automat, og dermed er noget man kan betjene sig af, evt. mod betaling. Nogle steder i udlandet kalder man en dankortautomat for en bankomat – det er en naturlig orddannelse hvor …omatikken, om jeg så må sige, handler om det der står foran: Det er en automatisk bank. Jævnfør dette er default-betydningen af kussomat en automatisk kusse. Det er ikke så heldigt. Under alle omstændigheder er kussomat et utrolig grimt ord, og man kan kun blive mere og mere træt af det.
 
HOLDBARHED: 2. Holdbarheden er lav fordi ordets betydning er afhængig af at konteksten står present. Og det kommer den ikke til på blot mellemlangt sigt, bortset fra at der nok kommer spørgsmål om kussomaten i både TP og Bezzerwisser. Det må vi så lære at leve med.
 
løvfaldssommer (2011)
BETYDNING: Tre på hinanden følgende døgn med dagtemperaturer på 20 grader eller derover, som optræder efter jævndøgn; jf. engelsk: indian summer.
 
CITAT (TV2/Nyhederne Online 29.9.2011): ”Efter jævndøgn vil vi efterhånden opleve, at løvfaldet sætter ind – får vi i den periode sommer, så har vi en løvfaldssommer”
(TV2/Nyhederne Online 30.9.2011): ”TV 2|VEJRET's seere har via SMS og her på vejret.tv2.dk været med til at bestemme, at det nye begreb er "Løvfaldssommer". Mere end halvdelen af de seere og brugere, der havde deltaget i afstemningen* synes, at løvfaldssommer var det bedste udtryk for en sommerlig periode her i efteråret.”
 
KOMMENTAR: Min første tanke da jeg så ordet, var at løvfaldssommer er et elendigt ord fordi løvet jo falder hvert år og da ikke om sommeren. Men hvis man lige vender kasketten en gang, så kan man godt se at det er sommer-delen der er den fakultative: Nu er det løvfald, og hvis vejret samtidig er sommeragtigt, kalder vi denne stund for en løvfaldssommer. Jeg er dog stadig lige totalforvirret i det øjeblik jeg ser ordet – noget ved det er galt.
 
Måske handler det om at kernen (sommer) ikke er en rigtig sommer. Sødmælk er en slags mælk, og dørmåtte er en slags måtte, men løvfaldssommer er ikke en slags sommer i kalendermæssig forstand. Men hvorfor er jeg så ikke forvirrret over meteorologers alternative forslag "eftersommer" som betyder det samme og altså heller ikke er om sommeren? Kan det være fordi løvfalds-delen stjæler billedet? Nej, for så ville man også blive forvirret over ord som "nedrivningsentreprenør" eller for den sags "løvfaldsekspert" hvor der er alle muligheder for at førstedelen af ordet stjæler billedet fra at vi taler om en slags entreprenør eller en slags ekspert, men det går fint. Mit bedste bud på ordets ufordøjelighed er at det består af to dele som strides om at danne hver sit billede: løvfald og sommer. To stærke billeder som i deres arketypiske tilstande ikke forenes i nogen virkelighed: Der falder ikke så helvedes meget løv når det er ægte sommer.
 
At udtrykket, trods denne kognitivt akavede konstruktion, har vundet blandt TV 2's seere, skyldes sandsynligvis det indtryk af sproglig patina og eventyr som man ofte ser folk falde i svime over i diverse ordforrådsdebatterende blogtråde, og som også er med til at gøre dystermule populært. En del af det handler desværre nok mest om at folket har et stadig elendigere ordforråd – eller ikke tør eller kan bruge det i deres fattige nudansk. Det gælder også jer der læser Kforum.
 
HOLDBARHED: 4-8. TV 2 vil sandsynligvis holde hånden under udtrykket for ikke at tabe ansigt til Politikens gamle opfindelse "bil". Men om det kommer højere end til denne støtteordning på TV 2 Vejret hvert efterår, er svært at vurdere lige nu.
 
nettogeneration (2011)
BETYDNING: Mennesker der kun handler politisk når det kan betale sig.
 
CITAT (Politiken 25.3.2011): ”Ubeslutsomheden over for Libyen viser, at Europa er præget af en ny 'Netto-generation', der kun handler, når det betaler sig”.
 
KOMMENTAR: Det her holder ikke en meter. Skribenten har famlet efter et sigende udtryk, han har sat det i anførselstegn, og det er kun delvist meningsfuldt i sammenhængen. Det skulle ikke have været med på listen.
 
HOLDBARHED: 1.
 
omg (2005)
BETYDNING: Forkortelse for Oh my God; udbrud i rolle- og computerspil. Ordet har eksisteret i bl.a. chat- og sms-sprog længere tid; men er blevet omtalt meget i 2011 hvor det blev optaget i Oxford English Dictionary.
 
CITAT (Horsens Folkeblad 30.9.2005): ”Michael Futtrup og Andreas Hansen, der har planer om at starte en rollespils-klub i skoven. ... F.eks. er udklædning et must, og moderne ord som lol og omg må ikke benyttes. - Ved du ikke det, griner drengene og prøver at forklare den otte år ældre journalist det nymodens sprog. Lol betyder laughing out loud. ... Omg betyder oh my god. Det siger man f.eks., hvis man dør i et computerspil, forklarer Michael Futtrup pædagogisk. I stedet for de moderne ord må man sige æv og øv ligesom i de gode, gamle dage”
(dr.dk 4.4.2011): ”Den hæderkronede ordbog Oxford Dictionary har blåstemplet forkortelserne. ... I sin martsopdatering skriver OED, at forkortelserne OMG og LOL er tilføjet. Det er, som de fleste ComON-læsere vil vide, forkortelser for henholdsvis Oh my God og Laughing out loud. Sprogeksperterne tilføjer dog, at g'et i OMG også kan have betydningen gosh eller goodness.”
 
KOMMENTAR: Hvordan Dansk Sprognævn ville forholde sig til dette udtryk hvis det virkelig skulle indlemmes i Retskrivningsordbogen, er ikke godt at vide. Problemerne er mange: 1) Det er en forkortelse, men der er ingen punktummer, versaler eller andre hint – andet end at man ikke så godt kan sige "omg". 2) Hvorfor skal vi forholde os til et andet sprog? Jeg vil gerne trække min gamle traver af stalden: Jeg forstår ikke hvorfor "yes" er indlemmet i den danske retskrivningsordbog når nu en del af pointen med at sige "yes" er at variere ved netop at skrifte sprog, akkurat som hvis vi siger "si". Men: Kære Sprognævn, hvis I laver en særskilt chatordbog, er det fint med mig at putte "omg" i den, men vær sød at holde det væk fra det I kalder dansk.
 
HOLDBARHED: 8, eller så længe man gider nævne Gud i profan tale – alternativt så længe vi gider være påvirket af engelsk.
 
BONUSINFO: På Infomedia findes utallige hits på "omg.", altså med punktum, også langt tilbage i tiden. Der er særligt sportsartiklerne, for det er en forkortelse for omgang.
 
partnerskabstræ (2011)
BETYDNING: Træ som plantes i et samarbejde mellem kommunen og virksomheder eller borgere.
 
CITAT (Berlingske.dk 21.1.2011): ”Kommunen lægger også op til partnerskabstræer, der plantes i samarbejde med private, grundejerforeninger, boligforeninger, offentlige institutioner og erhvervsvirksomheder, der dels lægger frivillig arbejdskraft til, dels er med til at betale.”
 
KOMMENTAR: Jamen altså …
 
HOLDBARHED: 2, eller så længe nogen gider huske nogen på at den slags hedder et partnerskabstræ. Jeg gider nok ikke.
 
pædagoghåndtag (2011)
BETYDNING: Gåseøjne sat i luften med fingrene løftet cirka i hovedhøjde; ordet er tidligere også brugt om rottehaler og seler på børn og har formentlig allerede eksisteret i længere tid i talesproget i denne betydning.
 
CITAT (Politiken 7.5.2011): ”Også kendt som 'pædagoghåndtag' … Gåseøjne. Pædagoger bruger dem til at trække ethvert tilløb til højtidelighed ud af en given situation. Det gør det tit.”
 
KOMMENTAR: Der er vist rigtig mange ting der kan hedde pædagoghåndtag. Jeg har svært ved at sanse ordet uden at tænke på elskovshåndtag, blandt andet fordi det i denne betydning af pædagoghåndtag er noget der "sidder på" pædagogerne selv, i modsætning til eksterne "håndtag", altså dem der sidder på børnene i form af seler, taskehåndtag, hårtotter og andet. Og det er alt andet lige noget møg for alle at ordet får én til at tænke på buttede pædagoger. Men hvis et ord skal have den særlige overraskende slangeffekt som her er på færde, så må det netop ikke være default-betydningen (reelle ting pædagogerne griber i), for så forsvinder den overrumplende sprogvariation. Der er altså en modsætning mellem logisk og langtidsholdbar præcision og så en sjov sprogbrug som denne. Da jeg sætter pris på begge dele, vil jeg bruge en positiv betegnelse for ordets (relative) flygtighed: Jeg vil kalde det et fluxusbegreb. Fluxusbegreber er en slags sproglig satire.
 
HOLDBARHED: 4, men som med anden satire er det svært at spå om hvorvidt det er forståeligt om 50 år.
 
refolution (2011)
BETYDNING: Oprør med det formål at omstøde et regime uden at svare igen med vold.
 
CITAT (Politiken 3.5.2011): ”Som John Keane, direktør for et nyt Demokrati Center* ved Sydney Universitet, mener, skal der nye begreber til at forstå udviklingen: "Det bør kaldes 'refolutionen' for den radikale 'refusal', afvisning* af det gamle valg mellem reform og revolution, en afvisning, som er forbløffende følsom over for de alvorlige farer ved at bruge vold til at få sin vilje." De fredelige opstande i regionen har været ganske overvejende fredelige med Libyen som en af undtagelserne på grund af regimets vold. I lande som Yemen, Bahrain og Syrien har oprøret holdt sig forbløffende fredeligt trods regimers brutalitet. Men alle steder passer 'refolution' fint, da oprøret ikke er til sinds at lade sig spise af med lunkne reformer, men generelt ikke svarer med vold.”
 
KOMMENTAR: En meget besværlig, og i mine øjne også uklar, definition. Ifølge citatet er refolution en blanding af refusal og revolution. Men herved blander man jo forskellige niveauer i ordets indhold. Påfaldende er det dog at Sprognævnet, med en behændighed der nærmer sig hekseri, i deres definition og forklaring af ordet helt afholder sig fra at nævne hvad dette åbenlyse miks-ord er en blanding af!?! Det har jo nok noget at gøre med at definitionen i citatet ikke holder. Med en søgning tilbage til 1990 i Infomedia har jeg i 1991 også fundet refolution, men med en langt klarere definition:
 
I en artikel i Weekendavisen, 11.1.1991, sektion 2, side 14, Støtte til den vestlige vej, som handler om hjælp til de østeuropæiske, tidligere kommunistiske, lande, svarer den interviewede: "Jeg har betegnet det, som sker i Polen og Ungarn, som en »refolution«, altså som en blanding af reform og revolution."
 
Aha! Se det var meget klarere: en blanding af reform og revolution. Vi må konkludere at Sprognævnets 2011-fund meget vel kan være en misforståelse.
 
HOLDBARHED: 2 – i den angivne 2011-betydning, 6 i 1991-betydningen.
 
rockergate (2011)
BETYDNING: Betegnelse for en skandalesag; dannet af rocker og gate.
 
CITAT (Politiken 2.10.2011): ”Henrik Sass Larsens (S) gamle ven fra Køge afviser de nyeste beskyldninger i 'rocker-gate'. I går skrev Ekstra Bladet ganske opsigtsvækkende, at Tommy Kamp, gammel ven af Sass og forhenværende formand for Socialdemokraterne i Køge, har haft samtaler med Bandidos-rockeren Torben Ohlsen Jensen, der også går under navnet 'Suzuki-Torben'.”
 
KOMMENTAR: Sidste år var både "Mailgate" og "Plummergate" på Sprognævnets tilsvarende liste. Danske journalister og bloggere vil gerne kalde alle sager for noget med gate. Det er både sprogligt plat og historisk plat. Grow up!
 
HOLDBARHED: 2-8. Hvis Peter Øvig Knudsen bruger ordet når han en dag skriver om det, så holdt det. Hvis ikke, holdt det ikke. Mere interessant er det om manien med "-gate" fortsætter. Det afhænger igen af om sprogbevidstheden i dette land en dag vil stige.
 
strålingsflygtning (2011)
BETYDNING: Mennesker der flygter fra radioaktiv stråling.
 
CITAT (forkortet) (Politiken 23.3.2011): ”[…] De er nogle af Japans første 'strålings-flygtninge' og kommer fra en radioaktivt forurenet landsby, som de har forladt over hals og hoved, en by, som måske en dag vil bekræfte verden i dens bange anelser vedrørende atomkraft.”
 
KOMMENTAR: En helt naturlig orddannelse. Det største mysterium er vel at den ikke kom i 1986 i forbindelse med Tjernobyl; det må skyldes at staten da styrede hvorvidt og hvornår en betydeligt mere uvidende befolkning skulle flyttes eller evakueres.
 
HOLDBARHED: 10, eller så længe der er stålingsflygtninge.
 
supermåne (2011)
BETYDNING: Astronomisk fænomen hvor Månen kommer langt tættere på Jorden end normalt; jf. engelsk: supermoon.
 
CITAT (natgeo.dk 22.3.2011): ”Lørdag var månen tættere på Jorden, end den havde været i 18 år, og det gjorde den såkaldte supermåne til den største fuldmåne i adskillige år,”
 
KOMMENTAR: Tja.
 
HOLDBARHED: 7, eller så længe astronomerne ikke finder på et mere sigende udtryk.
 
sædcellecykel (2011)
BETYDNING: Cykel til transport af frossen donorsæd.
 
CITAT (MetroXpress 28.4.2011): ”Københavnere vil for tiden støde på et sælsomt syn. European Sperm Bank er nemlig begyndt at levere donorsæd ud til de Københavnske fertilitets-klinikker ved hjælp af bankens nye specialbyggede sædcellecykel. Den er formet som en gigantisk sædcelle, og i den foreste* del er der plads til en transporttank, som indeholder et specielt kølerum til 'varerne'.”
 
KOMMENTAR: I modsætning til kussomat er sædcellecykel et poetisk og fonetisk dejligt ord. 1) Vi har de tre s-lyde i sæ…ce…cy…, 2) Vi har den lækkerhed det giver at vokallydene bag s-lydene er "æ, æ, y", og det bliver man sgu glad i låget af. 3) Endelig har vi det ortografiske raffinement at to af s-lydene staves med c, hvilket skaber en særlig korrespondance mellem celle og cykel som er med til at forene de to størrelser sædcelle og cykel. Jeg tror det er disse kvaliteter der har fået Sprognævnet til at se igennem fingre med at de gør reklame for et privat firma.
 
HOLDBARHED: 6, eller så længe nogen husker at minde os om dette sjove ord.
 
ultrabook (2011)
BETYDNING: Meget tynd og let bærbar computer; jf. engelsk: Ultrabook, varemærke fra Intel.
 
CITAT (newz.dk 31.5.2011): ”Målet med Ultrabook er at lave en laptop, der er supertynd, har normal laptopydelse og læner sig op af* tablets i funktioner.”
(computerworld.dk 8.9.2011): ”Vurder selv, om det er Lenovo, Acer, Asus, Toshiba eller LG, der har udviklet den mest lovende ultrabook.”
 
KOMMENTAR: Whatever.
 
HOLDBARHED: 2, eller til de kalder det noget andet.
 
ungebombe (2011)
BETYDNING: Det fænomen at et stigende antal unge har dårlige fremtidsmuligheder’; jf. ældrebyrden.
 
CITAT (MS.dk Mellemfolkeligt Samvirke 27.4.2011): ”Ældrebyrde og ungebombe. Selv om der i Danmark bliver relativt færre unge, og ældrebyrde er et meget mere dominerende udtryk end ungebombe, står vi på mange måder over for nøjagtig den samme udfordring, som de gør i Afrika: at give ungdommen muligheder for at være produktive og innovative. ... ”
 (Information.dk 31.10.2011): ”En interviewundersøgelse fra nævnte institut,* viser, at 30 pct. af egyptiske mænd i alderen 15-29 ville emigrere, hvis de fik muligheden. Syv ud af 10 angiver, at de er arbejdsløse* simpelthen,* fordi der ikke er job, og 40 pct. siger, at personforbindelser tæller mere end evner og uddannelse i jobsøgningen. ... En tikkende ungebombe.”
 
KOMMENTAR: Der er umiddelbart et uretfærdigt asymmetrisk forhold i at kalde de ældre for en byrde og de unge for en bombe, men det er af flere grunde et logisk sprogligt udfald. Dels er der "indrim" på vokallyden, idet u'et i ung og o'et i bombe er den selv samme lyd. Og bliver vi ved det fonetiske, falder fletals-e'et på unge sammen med et eventuelt binde-e og danner sammen med bombe en dobbelt vugge-rytme hen over ordet ungebombe. Indholdsmæssigt er unge mennesker bare mere saftspændte (jf. brystbombe) og kraftfulde (jf. alt fra knaldfyrværkeri til egentlige bomber) end gamle mennesker. Endelig sker der en ubevidst generationsskalering idet bomber er noget som kan ligge under systemet, mens byrder er noget som ligger hen over ting. Det er de uomgængelige fonetiske, synæstetiske og konnotative årsager til at ordet er en indiskutabel vinder.
 
Jeg er dog ikke helt begejstret når jeg ser på definitionen. Jeg mener ikke at ordet ungebombe kan løbe fra sit slægtskab med befolkningsbombe, men det gør definitionen: Frem for at tale om at der er for mange unge i forhold til pladser i samfundet, taler den om det eksistentielle fænomen at have dårlige fremtidsmuligheder. Det er dårligt definitionsarbejde fordi det ikke lytter til det ord det definerer. Ungebombe er ikke et ord som implicerer den unges synsvinkel; den synsvinkel er noget Dansk Sprognævn opfinder ud af det blå.
 
HOLDBARHED: 8, eller så længe verden producerer for mange børn og man ikke kan finde ud af at fordele arbejdet. Dansk Sprognævns definition holder dog ikke rigtig.
 
Ulempen ved at opgøre året for tidligt
Dansk Sprognævn offentliggjorde listen før midten af december. Det kan godt være at de gerne ville på juleferie, men jeg synes det er useriøst, og sådan har jeg det med mange af sådanne årsopgørelser – også alle mulige andre slags. Man kan da i det mindste vente til den anden ende af december.
 
Det er formentlig også årsagen til at listen mangler et af de allermorsomste og aktuelle begreber fra 2011, nemlig (og her står jeg selv for punkterne BETYDNING og CITAT):
 
postkassetraumatisk stress
BETYDNING: Stress som følge af uvilje mod at skulle flytte sin postkasse efter nye myndighedsbestemmelser.
 
CITAT (Berlingske, 12.12.2011, side 10): Titel: Villadanmark er blevet ramt af postkassetraumatisk stress / "[…] Men den sidste lille tredjedel af husstande i Danmark har denne vinter noget andet at brokke sig over ved Post Danmark end stigende portopriser. […] Alle ejendomme i Danmark er fra nytår omfattet af den nye postlovs regler om, at post skal kunne afleveres i skellet til ejendommen. […] »Vi får hver dag omkring tusind henvendelser fra folk, der er i tvivl om, hvordan de skal sætte postkassen op, og flere tusinder er inde at kigge på hjemmesiden for at få vejledning,« siger Eva Hartmann, chef for privatkunder ved Post Danmark, […] Endelig er der også den løsning at lade være. »Jeg nægter. Jeg vil ikke! Hvad skal jeg bruge brevpost til? Så meget som muligt får man jo per mail alligevel,« siger Jens Jørgen Kjærgaard, der kun har en smule imod at banke en postkasse op på plankeværket om villaen i Birkerød. Det er byhuset i Saltum i Nordjylland, som for alvor har bragt en ilter postkasse-nægter op i den 78-årige journalist. »Huset ligger 307 kilometer væk, og vi er deroppe to gange om året. Vi får kun breve med irrelevante henvendelser, så hvorfor i alverden skulle jeg investere tid og penge i at sætte en postkasse op,« spørger Jens Jørgen Kjærgaard."
 
KOMMENTAR: Et meget raffineret og morsomt ord fordi alting ændres når man putter ordet kasse ind midt i posttraumatisk, og fordi det nye begreb rammer en aktuel stemning lige på kornet.
 
HOLDBARHED: 2, men det var sjovt så længe det varede.
 
Fremtiden
Hvad vil næste års liste byde på? Jeg har nogle kvalificerede gæt:
 
Blandt de forudsigelige kan vi roligt sætte penge på at der kommer en ny "gate" på listen. Intet tyder på at journalisterne (og Dansk Sprognævn for den sags skyld) stopper med den leg.
 
Og opholder vi os et øjeblik ved emneområdet journalistik, så kunne man både tro og håbe at en diskussion om at journalistikken skal tage skeen i den mere konstruktive hånd, medfører nye journalistiske genrebetegnelser som brander den løsningsorienterede journalistik.
 
Apropos det løsningsorienterede forudser jeg – ikke upåvirket af gennemtygningen af adskillige spaltemillimeter i Mandag Morgen – at omdefineringen af velfærdssamfundet medfører adskillige nye begreber. Jeg gætter fx på at begrebet om "den aktive borger" eller "borgeraktivering" i en eller anden form vil være registreret på 2012-listen. Borgeraktivering handler om at kommune og andre offentlige myndigheder frem for at sige: "Nej, vi har ikke råd", siger: "Ja, vi vil gerne hjælpe med at facilitere dette hvis I selv lægger tiden og kræfterne i det". Det handler også om at vi alle skal være et lille hjul i samfundet og komme hinanden ved for overhovedet at have et godt liv (og dermed spare samfundet for milliarder til sygdoms- og kriminalitetsbekæmpelse). Det bliver hot i 2012, og når man ikke bare samarbejder forskellige instanser imellem (private, offentlige, civile), men også innoverer, så kommer vi måske til at tale om at samskabe.
 
Endelig tror og håber jeg at en sproglig nationaliseringsbølge fra selveste ungdommen er på vej. Om den kommer i 2012 eller et par år senere, ved jeg ikke. Men jeg tror simpelthen at de unge er blevet så gode til engelsk at de ikke behøver at pladre det ud over deres dansk for at signalere at de er noget. Tværtimod tror jeg en ny respekt for dansk og en interesse for fordanskninger vil komme – og skabe nye bøjninger i tråd med fithed, men også nye ord a la dystermule.
 
 
 

Giv din stemme

7 stemmer
3,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

54 JOB

Kommunikationspraktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.