Selfie-Helle slår Gucci-Helle

Her begraver Helle sit internationale omdømme som en seriøs politiker. Okay, det var så også en god begravelses-selfie. Måske den bedste til dags dato?

Selfie-gate fra begyndelse til slutning

Selvoptagede på en ny måde

Mennesker og politikere er altid blevet beskyldt for at være selvoptagede. Selv de græske filosoffer klagede over, at sofisternes selvfokus skyggede for Athens demokrati. Og Roms fald tilskrives ofte de selvglade, romerske senatorer. Klagesangen eksisterer stadig per dags dato, hvor fortidens sofister, senatorer og narcissister nu udskriges som nutidens selfister.

Det er dog blot et nyt ord for det samme. Vi er ikke hverken mere eller mindre selvoptagede end tidligere generationer. Vi er det blot på en ny måde med mobilens nye muligheder. Hvor Muhammed-krisen handlede om vores ubetingede ret til at udtrykke vores værdier på print, kæmper vi danskere nu, med statsministeren i spidsen, for vores ubetingede ret til at sætte os selv i fokus online for enhver pris. Frihedsretten er blevet en ret til selvinteresse.

Et internationalt gennembrud for selfie-Helle

Hvad, vi ser på billedet, er blot, at selvglæden for alvor er gået online. Online-praleriet er gået amok på nettet i 2013. Med alt det praleri er det derfor ikke underligt, at misundelse ifølge en større psykologisk undersøgelse er den typiske sindstilstand, når folk er på de sociale medier.

Gucci-Helle. Dengang status var noget, man købte i rødt læder, frem for noget man fik gennem oplevelser med de rigtige mennesker, de rigtige steder

Enhver er sin egen paparazzi
Online-praleriet er forskelligt fra offline-praleri med mobilen som medie. Pludselig kan enhver jo dække sit eget liv som en paparazzi og lege Ekstra Bladet. Hvad Helle Thorning jo netop gør, for kun en paparazzi vil lade kendisbilledet betyde mere end takt og tone til en mindehøjtidelighed. Tilbage står en dansk statsminister, som svækker sit omdømme, fordi hun fremstår egocentrisk, overfladisk, ufølsom, barnagtig og Sex and the City-poppet som en anstrengende celebrity-stalker på første klasse.

Vi kan ikke lide selfier

Problemet er, at videnskabelige undersøgelser viser, at de fleste mennesker ikke bryder sig om selfier eller om mennesket bag. Jo flere selfier de ser, jo mindre bryder de sig om afsenderen. De taber simpelthen sympatien, identifikationen og nærheden på grund af de selvglade selfier. Samtidig ødelægger selfie-afsenderens selvglæde de vigtige relationer i virkeligheden. Det virker også kikset, fordi det havde været så meget mere cool, hvis Obama havde taget et billede af Helle Thorning med sit kamera frem for denne pineagtige celebrity-gruppe-selfie sat i værk af den mindst anerkendte af de tre i billedet. Altså viser hun, at hun er en outsider, fordi hun vil dokumentere det, som de andre tager for givet.

Den nye værdi i statusspillet er den personlige oplevelse

Helle er ikke alene. Vi og vores statsminister bevæger os fra at ville eje noget, andre skal misunde, til at vi vil dele de oplevelser, andre med rette må misunde os. Det er de nye sociale regler for anerkendelse, fordi vores tid i verden og dermed vores oplevelser er det eneste sande værdifulde, vi ejer. Det er nemlig irreversibelt og personligt uombytteligt. Oplevelsesøkonomi som en prissætning af dette vokser så frem igennem de sociale medier. Status er ikke længere at besidde, men dokumenteret at være social attraktiv i socialt attraktive miljøer og situationer. Det er her mobilen kommer ind, som nøglen til det nye statussystem for Helle og for os. Det er mobilen, som gør det muligt at brande sig på sin strøm af livsbegivenheder og lokationer som aldrig før.

Facebook, Twitter og Instagram er medier, hvor man deler oplevelser i et kompliceret socialt spil om synlighed, opmærksomhed og anerkendelse. I dag er hverdagsdetaljer og oplevelser langt mere synlige og mere sigende som statusmarkører.

Sagen er nemlig, at de sociale medier er langt bedre til at dokumentere oplevelser frem for ejerskab. Hvad, vi oplever, fylder nu derfor mere og tilskrives mere status, end hvad vi ejer, fordi det er langt mere viralt, sjovere og mere interessant som social valuta. Værdien af 30 likes på et billede af den fælles Roskildetur er så meget mere socialt værdifuldt end et misundeligt blik på en Gucci-taske. Det virker rent faktisk totalt outdated og pinligt primitivt at gå op i den slags.

Penge og statussymboler er blot platte midler til målet om at få social anerkendelse og synlighed. Hvorfor bruge tid på midler til målet, når målet kan realiseres med mobilen. Hvorfor købe en dyr bil kun for at tiltrække kvinder og sjove venner, når det er så meget mere tiltrækkende, at andre ser et billede, hvor man beviseligt tiltrækker venner og kvinder, når de pjatter rundt på ens Christianiacykel på Instagram.

Gucci erstattet af mobilen

Netop derfor har Helle skiftet Gucci-tasken ud med mobilen. Engang signalerede tasken tjekket kvindelighed, internationalisme og overskud. Nu viser Helle de samme værdier med sin selfie. Nu dokumenteres den personlige oplevelse og status ved at hyggepjatte og tage en gruppe-selfie-krammer med verdens mest magtfulde mand. Det er nemlig socialt og en unik oplevelse, som andre med de dyre Gucci-tasker aldrig vil kunne købe sig til. Samtidig viser Helle med sin ide om at tage en gruppe-selfie et eksempel på visuel kreativitet og evnen til at sætte den sociale scene – ikke mindst med det feministiske powerplay, at hun kan få Obama og Cameron stillet op på sine billeder efter egne instruktioner. De er hendes nye ”håndtaske”, lige ved hånden og lige til at flytte rundt med.

Dette er alle ting, som traditionelt belønnes med likes og delinger for de mange fans på de sociale medier. Det skete så ikke i dette tilfælde, fordi den nye Instagram-genre celebrity-politikere og funeral-selfies, #RIPMandela, er lidt for upassende og grænseoverskridende for de fleste.

For en mindehøjtidelighed handler om at mindes den døde, ikke om at se sig selv og sit snit til selviscenesættelse.

___________________________________________________________

Læs mere om selfier her på Kforum:

Se selfie!

Et nyt begreb er begyndt at dukke op alle steder: selfie. Det betyder et fotografi af dig selv, som du selv har taget, og blev af Time Magazine kåret som et af de mest anvendte buzz words i 2012. For i den digitale tidsalder florerer mange hurtige selvportrætter, og ikke kun spejlet eller den hævede arm, men også en bestemt æstetik, kendetegner selfies som genre. Det handler om spejling, identitet og anerkendelse – mennesket vil selv styre, hvordan det bliver set.

Læs hele artiklen her.

Hvorfor hader vi selfier?

En selfie er et selvportræt, der er taget med en mobil og lagt ud på de sociale medier. Dag for dag bliver der taget flere og flere selfier. Et nyt videnskabeligt studie viser, at de fleste mennesker ikke bryder sig om selfier eller om mennesket bag. Jo flere selfier de ser, jo mindre bryder de sig om afsenderen. De taber simpelthen sympatien, identifikationen og nærheden på grund af de selvglade selfier. Samtidig ødelægger selfieafsenderens selvglæde de vigtige relationer i virkeligheden. Næppe en overraskelse for os på de sociale medier, men nu er det så bevist statistisk. Tallene fortæller dog ikke hele sandheden om vores modvilje. For hvorfor kan vi ikke lide selfierne fra duck face til drunkien? Hvor kommer hadet til selfierne fra?

Læs hele artiklen her.