EM i Fodboldlogo
Mens semifinalerne i årets EM i fodbold nærmer sig, afholder jeg mit helt personlige EM. Det foregår lige her ved mit skrivebord, og kombattanterne er EM-turneringernes logoer siden 1960.
af Mikael Espensen
Traditionen for et nyt logo for hver turnering er i EM sammenhæng ganske ung. Med en enkelt undtagelse i 1980 havde man det samme logo (dog varieret med værtsnationens nationalfarver) til og med 1992.
De indledende runder
Allerede i de indledende runder bliver en række logoer slået ud. Det gælder f.eks. logoet fra Italien 1980, der trods sin egentlig lækre retrostil begår et uelegant selvmål. Det uforklarlige blomstersymbol og den svært genkendelige fodbold betyder en svag opstilling.
Samme skæbne overgår logoet fra EM i England 1996. Her er der tale om et af turneringens allersvageste. Her virker det, som om logotype og bogmærke er designet af to helt forskellige grafikere og først i sidste øjeblik sat sammen. Logoet er komplekst ud over alle grænser og virker, som om det hører hjemme i to forskellige tidsaldre (hvoraf ingen er 1996). Logoet må allerede i sin allerførste kamp indkassere et massivt nederlag, træneren måtte fyres, og alle spillere fik voldsom bødestraf.
Semifinale A – 2008 vs. 1992
Hermed er vi nået til den første nervepirrende semifinale. Her skal det afgøres, hvilket af de to logoer der skal have chancen for at triumfere øverst på sejrsskammelen. Årets logo stiller op i stærkeste opstilling – friskt i erindringen og med åbenlys hjemmebanefordel. På den anden banehalvdel huserer et logo, der har en særlig plads i alle danskeres hjerter – det er nemlig fra dengang, hvor vi vandt i 1992! Her har det oprindelige ”arvelige” logo fra 1960 fået svenske farver.
Logoet fra Sverige er dog en klar underdog i denne semifinale. Med sin utilgængelige skrift er logoet mildt sagt forvirrende. Og det bliver ikke bedre af, at der i den grad er fokus på UEFA – en organisation, der for de fleste dødelige er ligegyldig. Det er jo europamesterskabet… ikke UEFA-mesterskabet.
Med frækt spil, flotte indlæg og symbolik, der giver mening, kører logoet fra 2008 let denne semifinale i hus.
Semifinale B – 2000 vs. 2004
I den anden semifinale er der lagt op til en langt tættere kamp. Her er det logoet fra Holland/Belgien 2000, der med sin sammenblanding af de to landes flag tager fat i traditionerne og repræsenterer en helt klassisk spillestil. Også symbolikken er her klassisk. Det blafrende blandingsflag danner billedet af en fodboldspiller med en fodbold ved sine fødder. Ikke meget er overladt til fantasien. Det her er ligesom, når en tømrer har et logo, der forestiller en sav. Let fordøjeligt og ikke særligt mindeværdigt.
Overfor står et logo, der på alle måder adskiller sig fra traditionerne. Med sydeuropæisk sans for bombastisk symbolik er det et hjerte, der udgør den centrale figur i logoet fra Portugal i 2004. Et hjerte, der vel symboliserer kærligheden til fodboldspillet og alle de mange følelser, der er på spil. Traditionen med at lade farverne fra værtnationens flag gå igen i logoet er her droppet – det er guld, der er i centrum. Et tungt og altdominerende logo, der over for den simple og spinkle konkurrent fra 2000 ikke levner meget plads på midtbanen.
Sydlandsk opfindsomhed blandet med masser af følelser slår med nød og næppe den europæiske fornuft og effektivitet. Den anden deltager i finalen er Portugal 2004.
Finale – 2008 vs. 2004
Med de to yngste logoer i finalen vejrer der storspil i luften. De to logoer adskiller sig begge fra traditionerne og lover en dyst med kreativitet og fornyelse. Farvemæssigt holder logoet fra 2008 dog fast i den etablerede praksis. Den gennemgående røde og hvide farve stammer fra såvel Østrigs som Schweiz’ flag. Samtidig er symbolikken klar og tydelig – alpespidserne er letafkodelige. Desuden dannes fodbolden af et topografisk kort over alperne – knap så let at afkode, men en god historie.
Men, men, men. Der er så meget kærlighed i logoet fra 2004. Og så er der en letgenkendelig typografi, der næsten i sig selv udgør en stærk modstander for den yngre udfordrer. Begge logoer har formået at give turneringen sit helt eget særpræg – og har brændt sig fast hos fodboldelskere over hele Europa.
Finalen skal afgøres i forlænget spilletid. Og så straffesparkskonkurrence. Det aktuelle logo fra 2008 holder hovedet koldt og afgør finalen på allersidste spark. Den tydelige symbolske reference til alpelandet og den stilistiske typografi hiver sejren hjem til sidst. Årets logo vinder mit EM – hvilket vinder dit?
De indledende runder
Allerede i de indledende runder bliver en række logoer slået ud. Det gælder f.eks. logoet fra Italien 1980, der trods sin egentlig lækre retrostil begår et uelegant selvmål. Det uforklarlige blomstersymbol og den svært genkendelige fodbold betyder en svag opstilling.
Samme skæbne overgår logoet fra EM i England 1996. Her er der tale om et af turneringens allersvageste. Her virker det, som om logotype og bogmærke er designet af to helt forskellige grafikere og først i sidste øjeblik sat sammen. Logoet er komplekst ud over alle grænser og virker, som om det hører hjemme i to forskellige tidsaldre (hvoraf ingen er 1996). Logoet må allerede i sin allerførste kamp indkassere et massivt nederlag, træneren måtte fyres, og alle spillere fik voldsom bødestraf.
Semifinale A – 2008 vs. 1992
Hermed er vi nået til den første nervepirrende semifinale. Her skal det afgøres, hvilket af de to logoer der skal have chancen for at triumfere øverst på sejrsskammelen. Årets logo stiller op i stærkeste opstilling – friskt i erindringen og med åbenlys hjemmebanefordel. På den anden banehalvdel huserer et logo, der har en særlig plads i alle danskeres hjerter – det er nemlig fra dengang, hvor vi vandt i 1992! Her har det oprindelige ”arvelige” logo fra 1960 fået svenske farver.
Logoet fra Sverige er dog en klar underdog i denne semifinale. Med sin utilgængelige skrift er logoet mildt sagt forvirrende. Og det bliver ikke bedre af, at der i den grad er fokus på UEFA – en organisation, der for de fleste dødelige er ligegyldig. Det er jo europamesterskabet… ikke UEFA-mesterskabet.
Med frækt spil, flotte indlæg og symbolik, der giver mening, kører logoet fra 2008 let denne semifinale i hus.
Semifinale B – 2000 vs. 2004
I den anden semifinale er der lagt op til en langt tættere kamp. Her er det logoet fra Holland/Belgien 2000, der med sin sammenblanding af de to landes flag tager fat i traditionerne og repræsenterer en helt klassisk spillestil. Også symbolikken er her klassisk. Det blafrende blandingsflag danner billedet af en fodboldspiller med en fodbold ved sine fødder. Ikke meget er overladt til fantasien. Det her er ligesom, når en tømrer har et logo, der forestiller en sav. Let fordøjeligt og ikke særligt mindeværdigt.
Overfor står et logo, der på alle måder adskiller sig fra traditionerne. Med sydeuropæisk sans for bombastisk symbolik er det et hjerte, der udgør den centrale figur i logoet fra Portugal i 2004. Et hjerte, der vel symboliserer kærligheden til fodboldspillet og alle de mange følelser, der er på spil. Traditionen med at lade farverne fra værtnationens flag gå igen i logoet er her droppet – det er guld, der er i centrum. Et tungt og altdominerende logo, der over for den simple og spinkle konkurrent fra 2000 ikke levner meget plads på midtbanen.
Sydlandsk opfindsomhed blandet med masser af følelser slår med nød og næppe den europæiske fornuft og effektivitet. Den anden deltager i finalen er Portugal 2004.
Finale – 2008 vs. 2004
Med de to yngste logoer i finalen vejrer der storspil i luften. De to logoer adskiller sig begge fra traditionerne og lover en dyst med kreativitet og fornyelse. Farvemæssigt holder logoet fra 2008 dog fast i den etablerede praksis. Den gennemgående røde og hvide farve stammer fra såvel Østrigs som Schweiz’ flag. Samtidig er symbolikken klar og tydelig – alpespidserne er letafkodelige. Desuden dannes fodbolden af et topografisk kort over alperne – knap så let at afkode, men en god historie.
Men, men, men. Der er så meget kærlighed i logoet fra 2004. Og så er der en letgenkendelig typografi, der næsten i sig selv udgør en stærk modstander for den yngre udfordrer. Begge logoer har formået at give turneringen sit helt eget særpræg – og har brændt sig fast hos fodboldelskere over hele Europa.
Finalen skal afgøres i forlænget spilletid. Og så straffesparkskonkurrence. Det aktuelle logo fra 2008 holder hovedet koldt og afgør finalen på allersidste spark. Den tydelige symbolske reference til alpelandet og den stilistiske typografi hiver sejren hjem til sidst. Årets logo vinder mit EM – hvilket vinder dit?
