Offentlig kommunikation i energikrisen

Der er krig i Ukraine, og borgerne og virksomhederne i de europæiske lande sparer på strømmen. Energimyndighederne i Europa gør sig klar til en vinter, hvor offentlig kommunikation kan få vigtig betydning.
Formålet med offentlig krisekommunikation er at informere om, hvad der sker og forsøge at forebygge og håndtere eventuelle problemer. Dette kræver stor åbenhed Foto: Unsplashed
Formålet med offentlig krisekommunikation er at informere om, hvad der sker og forsøge at forebygge og håndtere eventuelle problemer. Dette kræver stor åbenhed Foto: Unsplashed
af Thomas Dybro Lundorf
I en tid, hvor kommunikation instrumentaliseres, og løgn, manipulation og propaganda bruges som våben i Ruslands angrebskrig imod Ukraine, satser europæiske energimyndigheder på åbenhed.
 
Det sker forud for en vinter, hvor energiforsyning og -priser med al sandsynlighed bliver et af de største samtaleemner omkring middagsbordene, i kantinerne og i de sociale mediers virtuelle rum i de europæiske lande.
 
"Vores hovedprioritet i kommunikationen med vores medborgere er at være helt transparente og klare," siger Fiete Wulff, der er ansvarlig for presse og PR i det tyske energiagentur Bundesnetzagentur.
 
Fiete Wulff, Bundesnetzagentur
 

Åbne tyske data om energi

Det tyske energiagentur arbejder på linje med søstermyndighederne i andre europæiske lande blandt andet med at stille åbne data til rådighed for offentligheden, hvilke indvirker på energiforsyningssituationen.
 
"Vi bruger fem indikatorer til at give offentligheden og beslutningstagerne i regeringen et billede af situationen: temperatur, gasefterspørgsel, lagerniveau, situationen i Tysklands nabolande og balancering (om udbuddet balancerer med efterspørgslen i gasnettet, red.)," forklarer Fiete Wulff.
 
 
Illustration: Screendump fra Bundesnetzagenturs hjemmeside den 12. december 2022.
 
 
På baggrund af situationsbilledet er det op til den tyske regering at beslutte beredskabsniveauet, og det er det tyske energiagenturs opgave løbende at opstille en prognose for de kommende dage.
 

Polsk fokus på tilgængelighed

På den anden side af grænsen, hos Polens energiagentur Urząd Regulacji Energetyki [Energy Regulatory Office], er transparens ligeledes højt prioriteret.
 
"Vi har de seneste år målrettet arbejdet på at gøre vores kommunikation transparent og forståelig. Vi er langt mere proaktive, end vi var før. For tre år siden havde vi eksempelvis ingen myndighedsprofiler på sociale medier," siger kommunikationschef Barbara Mroczek.
 
Barbara Mroczek, Urząd Regulacji Energetyki
 
Det er anderledes nu, hvor agenturet har fået officielle profiler på Twitter og LinkedIn og har givet sin hjemmeside en overhaling. Barbara Mroczek og hendes kolleger har gjort det til et strategisk fokusområde at gøre agenturets arbejde mere tilgængeligt og forståeligt for omverdenen.
 
"Hvis jeg som kommunikationschef ikke forstår, hvad vi har tænkt os at kommunikere, så kan vi ikke forvente, at borgerne forstår det," lyder det fra Barbara Mroczek.fgcc 
 

Man har ret til at vide i et demokrati

Den åbne kommunikation fra myndighederne er måske ikke det, der væsentligst påvirker de europæiske landes sammenhængskraft og borgernes vilje til at stå imod den russiske brug af energi som pressionsmiddel på det europæiske kontinent denne vinter.
 
Priser og forsyning kan mærkes direkte på pengepungen og i varmerørene.
 
Derfor har EU-landene siden den russiske invasion af Ukraine samarbejdet om at fylde reservelagrene af gas og gøre sig fri af russisk energiafhængighed. På et møde den 24. november 2022 blev EU’s energiministre i EU’s ministerråd bl.a. enige om fælles indkøb af gas og en lang række andre initiativer, der skal dæmme op for stigende gas- og forbrugspriser.
 
Men åbenheden fra myndighederne er en del af rygraden og hjertet i vores samfund. Åbenheden medvirker til, at man som borger kan være kritisk over for de myndigheder, der er sat i verden for at tjene en, og samtidig have en grundlæggende tillid til, at det, som myndighederne kommunikerer, er retvisende.
 
Og så er åbenheden ikke bare et middel til at nå et mål. Det er et etisk, moralsk og ideologisk grundvilkår i vores samfund, i modsætning til, hvad det er i autoritære styreformer. Med Fiete Wulffs ord:
 
"I et demokrati har folk ret til at vide, hvad situationen er."
 

Stigning i efterspørgslen efter kommunikation

Kommunikations- og presseenhederne i de europæiske myndigheder med ansvar for energiforsyning står over for en potentielt meget travl vinter sammen med deres kolleger. Alle energiagenturerne i alle europæiske lande står trods nationale forskelle over for den samme udfordring.
 
Polske Urząd Regulacji Energetyki har indtil nu målt en stigning på 11 procent i antallet af unikke webstedsbrugere og en stigning på 20 procent i antallet af pressehenvendelser i 2022 sammenlignet med 2021.
 
Bundesnetzagentur har ikke specifikke tal, men ifølge Fiete Wulff har der har også været en betydelig stigning i efterspørgslen efter energikommunikation i hans styrelse.
 
I begge lande arbejder energibureauerne med hjemmesideinformation, dataintegration, nøglebudskaber til offentligheden, presse og sociale medier og alt det andet, der understøtter, at offentligheden bliver informeret om energiforsyningssituationen, priser og vigtigheden af ​​at reducere energiforbruget.
 

Intet samarbejde om kommunikation mellem europæiske energimyndigheder

I øjeblikket samarbejder de europæiske energiagenturers kommunikationsfunktioner intenst inden for deres grænser med andre myndigheder. Men der er intet samarbejde og ingen videndeling om kommunikation mellem landene, selvom både Barbara Mroczek og Fiete Wulff mener, at det ville være en god idé.
 
"Vi burde have et samarbejde med kommunikationskollegerne i vores europæiske søstermyndigheder. Hvis andre allerede har udviklet løsninger, der virker, er det spild af ressourcer at lave dine egne," pointerer Barbara Mroczek.
 
Kolleger fra resten af energiagenturet deltager i netværk med myndighederne i de andre europæiske lande, og dem ville hun i princippet godt kunne bruge som en slags proxy for at koordinere eller videndele om kommunikation. Men det er ikke det samme.
 

Mangel på ressourcer

"Det ville være godt at kunne dele erfaringer fleksibelt og direkte, f.eks. via onlinemøder. Selvfølgelig vil der være forskelligheder. Men hoved-outputtet er at lære, hvordan andre kommunikationsfagligt håndterer den svære situation, vi står i," forklarer Barbara Mroczek.
 
Fiete Wulff er enig, men peger ligesom Barbara Mroczek på, at der mangler ressourcer til at skrue op for et eventuelt større samarbejde mellem landene.
 
"Selvfølgelig ville det hjælpe at samarbejde og koordinere med vores europæiske partnere i forhold til kommunikation. Men vores ressourcer tillader i øjeblikket ikke at presse på for det, og slet ikke at starte det op," lyder det fra det tyske energiagenturs kommunikationschef.
 
Ingen ved, om det bliver en lang og kold vinter i Europa, og om situationen bliver meget værre, end den allerede er. Ingen ved, om de europæiske landes energiagenturer står over for en langt større efterspørgsel efter kommunikation, end de gør nu.
 
Der er drøntravlt i kommunikationsafdelingerne i de europæiske energimyndigheder, ressourcerne er knappe, og der skal prioriteres. Men et langt stykke hen ad vejen er det formentlig de samme politikker, strategier, budskaber, hjemmmeside-FAQ’er og praksisser, som de udvikler.
 
Måske er spørgsmålet, om der er ressourcer til at lade være med at styrke samarbejdet?
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også