Klaus Kjøller er 56 år

Cand.mag. i dansk og filosofi 1972

Fra 1978 lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug ved Københavns Universitet

Underviser gymnasielærere, sprogkonsulenter, informations- og pr-medarbejdere

Ofte brugt som ekspert i medierne, hvor han især udtaler sig om politikertale, image og eksamen.

Debuterede som forfatter i 1973. Har blandt andet udgivet "Snyd ikke dig selv ved eksamen", "Skriv bedre opgaver", "Manipulation. En håndbog" og senest er "Spindoktor" udkommet d. 23. maj 2001.

I den offentlige debat har Klaus Kjøller fået meget omtale og til tider kritik for sit syn på kommunikation. Som titlerne på hans udgivelser antyder, har han fokus på formen, de formmæssige kneb og eksempelvis genveje til et bedre eksamensresultat, som virker provokerende på mange mennesker. Kommunikationsforum har spurgt til hans syn på det kommunikative forhold mellem lærer, elev og censor i den mundtlige eksamenssituation?

"Eksamenssituationen er et forløb, hvor personer skal bedømme hinanden på hinandens adfærd - både i forhold til det sagte, det ikke sagte og kropssprog.
Problemet med eksamenssituationen er at det er umuligt at isolere det faglige indhold og udelukkende gøre det til genstand for bedømmelse. Eksaminanden tager jo ikke blot taleorganerne med ind til eksamensbordet. Hele personligheden følger med. Det er vigtigt at eksaminanden ved, at eksamenssituationen minder meget om en jobsamtale. Man er på og skal præstere optimalt inden for den afsatte tid. Alle kneb gælder."

- Mener du, at det ville være ønskværdigt at kunne isolere de faglige færdigheder?

"Man kunne godt forestille sig, at man havde mundtlige eksaminer, hvor eksaminanden sad bag en skærm eller kom ind tilhyllet. Det kunne kompensere for, at det generelle indtryk af eksaminandens personlige udtryk bliver så dominerende, når der er tale om mundtlig eksamen. Det er en svær kunst at skille det specifikt faglige fra en persons kommunikationsfærdigheder. I de skriftlige eksamensformer lader det sig bedre gøre, idet personligheden ikke er så tilstedeværende. Der kan lærer og censor kan også læse opgaven flere gange."

Det kommunikative spil
"Mit ønske har været at blotlægge, hvordan virkeligheden ser ud og hvilke grundlæggende faktorer, der er på spil i mundtlig kommunikation. Den anden ting er, at jeg har brugt eksamen, som eksempel på skolens mangelfulde undervisning i kommunikation. Eksamen er en utrolig vigtig situation for eleverne, men generelt uddannes eleverne alt for dårligt til målrettet kommunikation med henblik på at score en god karakter. Eleverne mangler simpelthen kendskab og erfaring med, hvilke midler, man skal bruge for at holde en god tale, for at fremstå fordelagtigt og sælge varen. Blandt andet på grund af de idealer, der ligger i lærernes uddannelse, er det lidt uartigt at tale om det "salgsmæssige" aspekt af eksamenssituationen. Mange mener, at grundigt arbejde med formen minder om snyd og bedrag. Som lærer er man aldrig begejstret for at tale om eksamen, fordi undervisningen så kommer til at være fokuseret på det. Eksamen inddeler jo eleverne i nogle, der er bedre end andre. Det er væmmeligt at få konkretiseret alt for meget, da nogle derved kan opgive håbet, hvilket man som lærer ikke er interesseret i. Derfor er eksamen ofte et nedprioriteret eller direkte tabubelagt emne. Eksamen er jo en type situation, som det er vigtigt, at eleverne bliver uddannet i, fordi situationen minder om så meget andet i tilværelsen. Eksempelvis kræver enhver deltagelse i organisationer, at man er oppe på mærkerne, at man præsterer noget og at man tilrettelægger sin kommunikation bedst muligt."

- Hvordan bliver man en god forfører? Er 'stil' og 'talent' med andre ord noget man kan blive undervist i?

"Øvelse kan træne eleverne i at producere skriftlig og mundtlig kommunikation, som målrettet skal fungere i forskellige situationer. Min bog "Få din vilje" fra 1996 kan fungere som vejledning i, at undervise i netop de her ting. Skolen, gymnasiet og universitetet burde tilbyde undervisning i formidling. Alle ville have godt af, at der blev talt åbent om, de manipulationer, der gøres brug af i kommunikation. En bevidst viden om vellykket tilrettelæggelse af kommunikation ville komme både elever og lærere til gode."

- Dine lettere provokerende bogtitler peger alle på, at vi skal anerkende og ikke være så bange for at tale om den manipulation, der er på færde i kommunikative sammenhænge.

"Vi kan lige så godt være bevidste om, at vi bruger informationer målrettet. Selv den lærer, som slår korsets tegn for sig ved tanken om dette emne, har jo selv en profession, som i høj grad er en position, som består af manipulation og tilrettelæggelse af kommunikation, således at eleverne lærer noget. Undervisning er jo sammen med børneopdragelse een af de allermest raffinerede former for manipulation af andre mennesker - for disse menneskers eget bedste. Manipulation er sådan et negativt kodet ord. Man kunne lige så godt sige målrettet tilrettelæggelse af informationsindsatsen. Erkendelsen af, at manipulation er noget vi alle benytter os af, om vi vil det eller ej, kan vi benytte som grundlag for at sige: Lad os da blive bedre til at manipulere! For der er jo nogen, der er gode til det og scorer på, at andre ikke er så gode til det. Nogle anskuer måske slet ikke kommunikationen på den måde og er måske slet ikke klar over, at manipulationen faktisk foregår.

Den samme tankegang ligger bag Klaus Kjøllers nye bog "Spindoktor". I "Spindoktor" er temaet i stedet den politiske manipulation. Kjøllers tilbagevendende pointe er, at udbredelse af viden om enhver kommunikationsforms manipulatoriske træk kan styrke ligheden. De muligheder, der ligger i brug af forskellige kommunikationsformer, skal være noget alle kender, kan tale om og forholder sig til.