Lev fedt af 1.000 fans

Ja, du kan faktisk leve af dine egne skriverier, egne film, musiknumre eller kurser. Glem alt om redaktører, producere og direktører, for du skal være dit eget mediehus. Det eneste, du skal skaffe, er 1.000 begejstrede kunder – fans – som i gennemsnit lægger 750 kroner om året. Det er budskabet i David Mathisons håndbog og website ’Be the Media’. Her er opskriften for ethvert kreativt hoved, der er træt af, at forlag, pladeselskaber og konsulentvirksomheder enten afviser dit indhold eller tjener langt mere på det end dig. Læs 10 håndfaste råd om, hvordan du bygger dit eget overskuelige og indbringende mediehus på web 2.0.
af Pouline Middleton

Indhold bliver i dag gjort tilgængeligt via en række store mediehuse, som pladeselskaber, aviser og forlag, baseret på en model, der hedder stor volumen = mange kunder og høj indtjening på produkterne. For at få adgang til distribution til de mange skal de kreative producenter afgive deres rettigheder til selskaberne. Den model bliver nu udfordret af internettet og en række billige digitale redskaber. Vi har tidligere set simple betalings-modeller, hvor for eksempel den vordende forfatter kunne betale for at få trykt og distribueret sin bog. Men der er mere potentiale i mediet end disse stort set indtjeningsløse engangsforestillinger. I fremtiden vil vi se små selvstændige mediehuse, der udvikler sig til profitable forretninger.

Få fat i den lange ende
Først etableres et mindre selvstændigt mediehus omkring et specifikt indhold. Så fokuseres der på at få fat i de 1.000 fans, som er så begejstrede for indholdet - delt op i passende produkter med forskellige passende priser - at de vil betale for det. Disse 1.000 brugere befinder sig, hvor værdiskabelsens 'Long Tail' begynder. Der er i sagens natur større muligheder for at skaffe 1.000 fans, hvis målgruppen er bred, fordi interessen ligger inden for for eksempel politik eller sport, end hvis den omfatter målgrupper som bedstemødre eller folk med interesse for fluefiskeri. Men parametrene er de samme for alle grupper.
For at få øje på nichen skal man holde op med at sammenligne sit mediehus med de store mediehuse. Man skal for alvor udnytte at logikken i, at medielandskabet har ændret sig:

  • Prisen for at publicere er lav
  • Der er ingen, man skal søge tilladelse hos for at publicere
  • Man kan sammensætte sine produkter, som man ønsker
  • Man kan etablere den dialog med brugerne, som man ønsker
  • Enhver kan publicere, fordi det er sjovt og kan stoppe, når det ikke længere er.

De fleste store mediehuse er for længst gået fra en traditionel hjemmeside til et community site med levende billeder, men de færreste pakker indholdet som på Be the Media-måden. Endnu. Og hvad vil Be the Media-måden så sige?


David Mathison, der driver Be the Media

Gør-det-selv-måden
For at etablere et netbaseret og nichepræget mediehus skal man ifølge David Mathison:

  • Skabe en direkte relation med begejstrede brugere, uden fordyrende mellemled
  • Eje egne rettigheder, så man er fri til at disponere over sit materiale
  • Opdele og udbygge sit materiale i produkter, som brugerne vil betale mere og mere for.

For at blive en succes på dette område, skal man være god til hurtigt at afprøve nye redskaber, se hvordan det virker, ændre og tilpasse, og så lancere det igen. Det kan gøres uden de store omkostninger.



Grundmodellen for Be the Media. 10 produktpakker med næsten samme type indhold, men af forskellig størrelse ligger ud ad x-aksen. Hertil svarer på y-aksen 10 kundetyper, fra de nøjsomme enkeltpersoner til de mest velbeslåede firmakunder. Øvelsen går nu ud på at pakke og sælge indhold, indtil man når de magiske 1.000 kunder, der skaffer en den ønskede årsløn. Jo mere, man vil tjene, jo større pakker skal man afsætte til ressourcestærke kunder. Selv om man er kommet langt op på indtjeningskurven ved hjælp af store de luxe-produkter, vil ens mediehus typisk fortsat tillige sælge de små billige pakker, f.eks. enkeltartikler, enkelte musiknumre eller hvad ens indhold nu er.

Modellen kan kun vanskeligt overføres til store organisationer, der ofte er præget af træghed i beslutningsprocessen og angst for at lave fejl. Og ens egen holdning kan være den største udfordring, for jo mere erfaringsramt, man er, jo sværere vil man have ved omstillingen til gør-det-selv-modellen. Tilhængere vil prise modellen med de små mediehuse, fordi man på denne måde kan lave det, man vil, komme i dialog med kundegruppen - og tjene penge. Modstandere vil hævde, at de glade amatører for alvor får frit spil, hvilket fører til faldende kvalitet og et uigennemsigtigt marked. Det interessante er, at det netop er dem, der ikke er bange for at være amatører, som vinder.

Alt over 1.000 er ren profit
Be the Media lægger ikke fingrene imellem, når den beskriver den store indsats, man skal igennem for at blive sit eget mediehus. Man skal både være den kreative, der skaber grunden til det hele, derefter skal man være den markedsføringsekspert, der ruller sit indhold ud hen over de relevante platforme til alle relevante målgrupper, og man skal være sin egen direktør, der prioriterer ressourcerne, fastsætter priserne og lægger strategien for det lille mediehus. Men den understreger også, med et væld af konkrete eksempler, at det så rigeligt er indsatsen værd. Og enhver ny kunde ud over de 1.000 første er penge lige ind i netbanken.

10 råd til kreative, der vil være selvstændige

  1. Hav det nødvendige hardware: En computer, en CD/DVD-brænder og en ekstern harddisk, et sæt høretelefoner med mikrofon, en scanner og en laserprinter.
  2. Registrer dit domæne og vælg den rette hostløsning til dit indhold: Er det et musiksite du vil skabe så check www.moonfruit.com, der tilbyder en række gratis designværktøjer til at skabe et godt site. Man kan for eksempel få en opslagstavle, en blog og en jukebox. Den gratis løsning betyder, at der vil blive vist reklamer på dit site. For 6 dollars om måneder kan du slippe for reklamerne.
  3. Skab et virtuelt presserum: Her skal ligger alt, hvad en journalist har brug for. Der skal være prøver på det, du skriver, den musik, du komponerer, eller de film, du har lavet. Dit CV skal også findes her. Og nævn, hvis du har vundet konkurrencer eller fået legater. På listen over konferencer, hvor du har holdt foredrag, skal der være video-links til dig på scenen. Dette sidste er vigtigt, for hvis en journalist overvejer at bruge dig i et program, er det godt at kunne se, hvordan du virker, og hvor god du er til at brænde igennem med dit budskab.
  4. Optimér Google-søgninger på dine emner on-page: Du skal vælge den bedste titel, nøgleord, beskrivelse, indhold, hvor mange gange du bruger dine nøgleord i indholdet på sitet, billedtags, undersider og selve site map'et. Hold dig fra ord som 'online casino', 'Viagra', 'gratis' og lignende, der straks vil sende dit site i spamfilteret, og så er hele indsatsen spildt.
  5. Optimér din side off-page: Off-page optimering handler om links, og hvor mange og hvor gode sites, som linker til dit site. Du skal sikre, at der er et link til dit site nederst i alle dine artikler, ligegyldigt hvor de findes i dag. I samtlige RSS-feeds skal du inkludere links til dit site. Når du blogger skal der i din signatur være et link til dit site.
  6. Opbyg maildatabasen over dine første 1.000 fans: Lav en boks på sitet, hvor folk kan indtaste deres email-adresse for at tilmelde sig dit nyhedsbrev, næste kursusoversigt, være med næste gang du lægger en lydfil online osv. Giv folk, der signer op, en gratis artikel om det emne, nyhedsbrevet handler om, en video-instruktion om emnet, en særlig rapport om emnet, eller hvad der måtte være relevant.
  7. Sæt netværket i sving: Bed din familie, dine venner og fans om at anbefale dig til deres venner. Bed ti personer, du kender, om at rose dig over for ti, de kender, som måske leder efter netop det, du kan.
  8. Plej dine fans: Du kan lave en spørgeskemaundersøgelse og love at offentliggøre resultaterne. Skab en VIP-klub. Lav et forum. Og slut enhver kontakt med brugere med en takkehilsen.
  9. Misbrug aldrig folks emailadresser: Beskriv din politik for din brug af adresserne på sitet. Du skal bruge adresserne til at minde folk om de produkter, du har, til at fortælle om nye produkter og til at fortælle om særlige tilbud fra dig til den enkelte fan af netop dit indhold.
  10. Hav styr på dine lister: Selvom man er sit eget mediehus og brænder for sin egen kreative skaben, er det allervigtigste at kunne etablere og styre sin liste over kontakter. Biglist.com er et særlig godt redskab til dette, men der er også andre. En listebestyrer sikrer, at brugerne kan til- og afmelde sig automatisk, og ikke mindst at du kan komme ind på din maildatabase, ligegyldigt hvor du befinder dig, når du får brug for at nå dine fans med et godt tilbud.

Be the Media er fyldt med flere konkrete eksempler på, hvad man skal gøre. Det går alt sammen ud på, at man pakker sit indhold, så de, der er interesseret i det, kan finde det og købe mere og mere af det. Sidste nye tips til modellens gennemførelse kan findes og udveksles på www.bethemedia.com. David Mathisons håndbog Be the Media, der er på 435 sider, kan selvfølgelig bestilles på samme site.



Ps. Selv undersøger jeg lige nu bogens muligheder i forhold til en roman, som jeg sammen med en medforfatter er ved at lægge sidste hånd på. Vi har travlt, for vi planlægger, at første output allerede den 17. januar 2010 skal være tilgængeligt via en blog, en email, eller hvad der nu viser sig at være potentiale i. Jeg begyndte med at gennemgå produkt/pris-kurven og vurdere vores indhold i forhold til de ti forskellige produkter, bogen identificerer. Jeg er nu oppe på, at vi skal tilbyde vores indhold på 18 forskellige måder til priser fra gratis til 1.800 kr. i timen. Det bliver spændende at se, hvor lang tid det vil tage at nå op på de magiske 1.000 fans...

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job