EGERN A/S

Skrevet af

Jane Flarup

3 artikler

0 indlæg

Sidst i maj udkom en længe ventet bog om egern, skrevet af den internationalt fremtrædende storyteller Stephen Denning. Han udgav i 2000 bestselleren ”The Springboard” om storytelling i organisationer. Moralen i fablen ”Egern A/S” at egern kan lære ledere at fortælle historier. Mens vi kan lære dem at samle nok nødder til vinteren. Chip&Chap Som forandringsagenter? Hvad bliver det næste? Joakim Von And som investor relations ekspert?

Først kom Osten, så kom Fisken og Pingvinen, og nu kommer Egern. De små rotteagtige dyr med brune øjne og buskede haler skal lære lederne den svære, og dog så banale, kunst at fortælle historier. Dyrefabler kan forklare komplicerede problemer på en enkel måde.

Det handler selvfølgelig om storytelling, og nu er der kommet endnu en bog i rækken af utallige bøger om dette emne, der mildt sagt er et buzzword. Den amerikanske storyteller Stephen Denning, der engang var en af de øverste direktører i Verdensbanken, har skrevet ”The Squirrel Inc. A Fable of Leadership Through Storytelling.” Siden september 2002 har store dele af manuskriptet ligget på Steve Dennings hjemmeside. Her har man kunnet følge med i, hvorfor virksomheden Egern A/S har økonomiske vanskeligheder. Det har den, fordi lederen ikke kan fortælle den rigtige historie.

Egern A/S
Bogen henvender sig til lederne. Dens mål er at få lederne til at blive bedre til at kommunikere. Det mål har mange sat sig, men Steve Denning mener, at den eneste vej for vore dages ledere banes af en god historie. Og ikke bare en god historie, men bestemte historier, der er skræddersyet til bestemte formål. Denning har udviklet syv typer historier, der alle har til formål at skabe bedre bundlinjer i virksomhederne. Dem hører vi om i Egern A/S.
Bogen udkom den 28. maj i USA og har allerede vakt en hel del opmærksomhed. Mestendels fordi Denning også i det nyeste nummer af Harvard Business Review skriver om storytelling i en artikel, der handler om problemet med at finde den rigtige historie til det rigtige formål. Bag sig har Denning bestselleren ”The Springboard. How Storytelling Ignites Action in Knowledge-Era Organizations”, som udkom i 2000 og er en international bestseller. I storytellerkredse anses denne bog for at være gennembrudsbogen for praktisk storytelling i organisationer. Og om et år udgiver Steve Denning en teoretisk håndbog til de ledere, der ikke kan lide at læse fabler (underforstået, at de har et problem, hvis de ikke kan lide historier, så de må hellere komme i gang).

Chip&Chap i krise
Handlingen i ”Egern A/S” er ganske kort: Menneskene fælder alle morbærtræerne, som er egerns foretrukne træsort. Mange egern flytter fra området, så markedet svinder ind for Egern A/S. Samtidig har egern det problem, at de flittigt samler deres forråd ind i løbet af sommeren, men de glemmer hvor 50 pct. af nødderne er gravet ned. Sidst på vinteren kommer de til at mangle føde. Et enormt svind, som Egern A/S ville kunne løse for dem, da virksomheden i forvejen har de fornødne opbevaringsmuligheder. Men virksomheden kan ikke – eller vil ikke – forandre dets nuværende forretningsstrategi. Lederen kan ikke se mulighederne, og han kan endnu mindre fortælle om dem. På den måde spejler Egern A/S mange virksomheders situation. Handlingen foregår i en bar, hvor en gruppe egern holder ”Red Egern A/S”-aften og fortæller historier for hinanden om, hvordan Egern A/S kan overleve.

Hvad skal vi med en bog om egern?
Det svar behøver vi ikke bruge lang tid på, for det har verdenslitteraturen for længst dokumenteret. Vi har George Orwells grise med overbossen kammerat Napoleon i ”Animal Farm,” som er en kritik af kommunismen og Sovjetunionen. Kafkas insekt er en kritik af bagsiden af det borgerlige samfund. Æsops fabler, La Fontaines, H.C. Andersens og selv Disneys dyr spejler tilsvarende på hver deres måde noget, vi kender fra os selv og den måde, vi organiserer os i et samfund på.

Men hvad skal lederne med egern?
Det svar er til gengæld interessant. Steve Denning var selv en højtstående direktør i Verdensbanken med 10.000 ansatte over hele kloden. Efter 30 års tro tjeneste blev han fyret, men blev dog reddet på målstregen og sat til at rydde op i bankens informationssystemer. Et skodjob, som ingen andre gad have, men han øjnene noget nyt. Det var i de tidlige år af knowledge management. Og på fire år, fra 1996-2000, lykkedes det ham at forandre Verdensbanken fra en tung finansinstitution til en af de mest beundrede knowledge management-organisationer i verden. Han, der er udnævnt på listen over de 10 mest beundrede ledere i verden, er således rollemodel for alle dem, der drømmer om at kaste sig ud i storytelling. Hvis Steve Denning kan, kan alle andre. Og det er ikke engang løgn, skulle jeg hilse og sige, baseret på en vis erfaring.

Hvordan gik det til, at Verdensbanken kunne forandres så let?
Svaret er: Storytelling. Steve Denning faldt over en anekdote på 29 ord, som han fortalte overalt i Verdensbanken. Slides, video, audio, rapporter, nyhedsbreve, CDROM, tekster, logiske argumenter prellede af på folk. Det var først da han smed alle disse ting til side og fortalte i 29 ord, hvad der skete i Zambia, at bankens personale fattede, hvad knowledge management gik ud på og at det kunne have en stor betydning for dem. For denne artikels læsere vil jeg gerne fortælle anekdoten: ”I juni 1995 loggede en sundhedsmedarbejder i Kasama, Zambia, sig på en hjemmeside i Atlanta på Center for Disease Control og fik en forklaring på, hvordan man behandler malaria.”
Tæl selv efter! En kort ting, fortalt kedeligt og minimalistisk, uden detaljer, med en hovedperson, en tids- og stedsangivelse og en happy ending. Men denne ydmyge anekdote – der kaldes en ”skitseagtig vignet” i Booz Allens tidsskrift ”strategy+business”, som kan læses på Steve Dennings hjemmeside - forandrede ikke bare Verdensbanken, men også Steve Dennings eget liv. Han forlod Verdensbanken i 2000 og er i dag en af verdens absolut førende storytellere, når vi snakker om folk, der har hænderne i praktisk storytelling i organisationer. Han bor i Washington i et velhavende kvarter.

Springboard anekdoten
Springboard historien kalder han anekdoten. Den og de seks øvrige typer historier beskrives i ”Egern A/S,” og de skal klæde en leder på til at blive en bedre leder. Det er længe blevet sagt, at narrativitet er en lederkompetence, og vi har læst det i Rolf Jensens ”Dream Society.” Men ingen steder har vi set en bog, der i bogstaveligste forstand tager fat i ledernes svageste punkt: De kan ikke sige et kvæk, der er værd at høre på. Og når sådan en leder begynder at snakke om visioner og bundlinjer, vender de ansatte det døve øre til. Mennesker er født med evnen til at fortælle og dermed også til at lytte til historier, og vi skal nok få skærpet opmærksomheden, når vi hører sætningen ”der var engang…” eller ”vil du høre en historie?” Hele mediebranchen lever af at tilfredsstille dette menneskelige historiegén, og dagligt bliver vi konfronteret med nyhedsstrømmens valg af gode historier. Kommunikation kommer jo af det latinske ord communicare, der betyder at gøre fælles, og hvad er mere fælles end den kommunikationsform, vi er skabt med. Det er en sandhed, der er så indlysende, at det er ejendommeligt, at de mennesker, der skal kommunikere, som f.eks. ledere, først nu har fundet ud af, at det nærmeste redskab er det bedste.

Lyt til Chip&Chap
Pointen i ”Egern A/S” er, at mange ledere er gode til at administrere, til at bosse sig igennem, til at fyre og ansætte medarbejdere. Men de er dårlige til at kommunikere, hvem de er (1.historie), til at formidle deres egne og virksomhedens værdier (2. historie), til at få folk til at arbejde sammen i teams (3. historie), til at dæmme op for rygtesmedene, dvs. lukke munden på dem, der brokker sig og smeder rænker (4. historie), til at dele viden (5. historie) og til at føre folk ind i fremtiden (6. historie). Springboardhistorien skal få tilhørerne til at springe op og gå i gang. Den er fortalt så skrabet, at tilhørerne simpelthen begynder at fylde hullerne ud med deres egen historie. Mens lederen fortæller sit lille eksempel, får tilhørerne den oplevelse, at de selv har fået en god idé. Og de idéer, man selv har fået, er jo som regel de bedste og mest motiverende. Springboardhistorien er den syvende historie, der kommer under behandling i egernbaren.

Storytelling only works if the story is true
Steve Denning bryder sig ikke om fiktive historier. Og når han holder foredrag henviser han til en overskrift i New York Times, der siger, at ”Storytelling only works if the story is true.” Han taler om, at storytelling ikke er for sjov, men skal have et klart business formål. Hvis man vil have de ansatte til at springe op og forandre en hel organisation, må historien være troværdig. I praksis skal tilhørerne enhver tid kunne tjekke oplysningerne i det, fortælleren siger. Steve formulerer det sådan, at når en storyteller fortæller en historie, skal den være autentisk og aktuelt sand. Den skal være sand i situationen. Rolf Jensen har en tilsvarende formulering, hvor han i ”Heartstorm” siger, at en historie skal være sand i hjertet eller i hjernen.

Sandheden bider og river
Men hvordan kan Denning se sig selv i øjnene, når han har udgivet en bog med en fiktiv handling om egern? Han giver den forklaring, at det hele er baseret på egne erfaringer i Verdensbanken og andre store organisationer. ”Jeg er sådan en, der har levet hele mit liv i store organisationer, så jeg taler corporate language.” Hvis det er sandt, er der mange rigtig dårlige organisationer, der trænger til at få børstet pelsen. Og mange dårlige ledere, der trænger til at komme på et kommunikationskursus i egernbaren hos Mocha, Howe, Ted, Sandra, Hester, Mark, Whyse, Diana og alle de andre. Bartenderen giver gratis drinks – dobbeltgærede drinks i trækopper – så der skulle være basis for en hyggelig aften. Steve siger om sin lille bog på cirka 150 sider, at den er en blanding af Raymond Chandler, Platons ”Symposion” (der også handler om et drikkelag, hvor de diskuterer kærlighed) og Æsops fabler, og at den er så let, at man kan nå at læse den i lufthavnsbussen inden check-in.
Et godt råd til ledere, der vil lære noget om storytelling: Husk at storytelling kun virker, hvis historierne er sande! Det betyder, at man ikke kan gemme ligene i lasten. At skeletterne vil vælte ud af skabet. At rotterne forlader skuden, hvis der er koks i lasten og at man tvinges til at udstille sit snavsede vasketøj. For nu at tale i billedskabende termer frem for at bruge det traditionelle business sprog. Jeg har set flere eksempler på medarbejdere, der er blevet fyret, fordi de er begyndt at interessere sig for storytelling. Og eksempler på ledere, der må gå, fordi de fortæller sandheden. Steve Denning er en af dem.

Links:
Steve Dennings hjemmeside: www.stevedenning.com. Herfra kan man komme til diverse anmeldelser af ”The Squirrel.” Bl.a. ”The Economist” og ”Harvard Business Review.” I juni 2003 var der en anden artikel om storytelling i HBR. Artiklen handlede om Robert McKee, den berømte filmmanuskriptforfatter fra Hollywood, der også har skrevet bogen ”Story.”

Forlaget Børsen har flere titler om storytelling. Se www.borsensforlag.dk. På hjemmesiden bliver der lagt materiale ud om ”Egern A/S. En fabel om lederskab gennem storytelling.” og om ”Da manden ville lære dem at fortælle historier.” Begge bøger udkommer 13. august 2004. ”Da manden ville lære dem at fortælle historier er skrevet af Jane Flarup. ”Egern A/S” er oversat af Jane Flarup i samarbejde med cand.ling.merc. Vibeke Væring.

Jane Flarup er cand.mag i retorik, æstetik&kultur og litteraturhistorie. Hun har været informationschef i teaterlivet i en årrække, bl.a. på Værket i Randers, Svalegangen i Århus og hos Granhøj Dans. Tidligere kulturskribent ved Århus Stiftstidende og diverse magasiner, og har været journalist på Jyllands-Posten frem til 2002. Hun har undervist i journalistik siden midten af 1990’erne ved bl.a. Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus Universitet, Århus kommune og Århus amt. Siden 2002 selvstændig kommunikationsrådgiver, hvor hun især arbejder med storytelling ud fra Steve Dennings principper. Underviser i storytelling ved Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Journalisthøjskole, Den Journalistiske Efteruddannelse/DJE og i erhvervslivet. Jane Flarup har rejst med Steve Denning siden november 2002 til workshops i Europa og USA. Det er interviews fra disse ture, der danner baggrund for bogen ”Da manden ville lære dem at fortælle historier,” der udkommer sammen med ”Egern A/S” på Børsens Forlag den 13. august 2004.



































Relaterede artikler

Sæt historie på værdierne - Vore poliske ledere står overfor kommende valg til kommunerne, amterne og Folketinget. De politikere, der forstår at bru...
Fortællinger formidler virksomheders værdier - Nogle mener, at det er en del af menneskets natur at fortælle historier. Forståelsen for dette synspunkt vinder i disse ...
Company Branding and Company Storytelling - Corporate branding is the keyword in today’s marketing- and communication world. As many other concepts branding also ...
Lad fortællingen lede - En god ven, der er forsker i USA, har i de sidste 8 år arbejdet på at få en computer til at handle og agere som et menne...
Heartstorm eller branding i praksis? – en dobbeltanmeldelse - Mens Storytelling – branding i praksis har gjort den anstrengelse at bevare jordforbindelsen med konkrete værktøjer og d...
Storytelling som æstetisk virkemiddel - K-Forum var med da Handelshøjskolen i februar afholdte konferencen ”Den Æstetiske Organisation”, hvor en række oplægshol...
Storytellingens ulidelige lethed - Storytelling bør ikke handle om iscenesættelse af et fiktivt univers befolket af eventyrsmølfer. Hvis man ønsker at kon...
Storytellingens værktøjer – så enkelt er det nu heller ikke! - Fiktion har mange former og udviser mange forskellige narrative strukturer – det er faktisk det, der gør genren spænden...
Storytelling på glatis - Usømmelig omgang med storytelling kan bringe både virksomheder og reklamebureauer på glatis. At virksomheder og produkt...
Corporate Storytelling i praksis - Der er fokus på corporate storytelling i Danmark – det at arbejde med historier i virksomheder. Storytelling kan i virks...
102 ideer til kommunikationsbranchen! - Lad dig inspirere, provokere, underholde… fra alle til alle indsamlet på en uge. Forsæt blot to-do-listen.
Historiens magt: Amarasinha om historiefortælling - Historiefortælling i Organisationer er den første håndbog om historiefortælling som ledelses- og udviklingsværktøj på da...
Moses og managementmode i Aarhus - Kan Bibelens historie om Moses redde virksomheder i krise? Er storytelling bare endnu en managementdille, og er anekdote...
Historiefortælling for Gud og hvermand - Storytelling kan tillægge de mangeartede og komplekse daglige handlinger i erhvervslivet betydning. Men storytelling ude...
Shopping & Fucking - Interview med den svenske punk-erhvervsguru Jonas Ridderstråle om Karaoke Kapitalisme. Ridderstråle fortæller om talente...
Storytelling – en analyse af et modebegreb - Efter at have været fortrængt for en tid, hvor det rationelle, det konkrete og det målbare har domineret, er kunsten at ...
Storytelling – en analyse af et modebegreb - Efter at have været fortrængt for en tid, hvor det rationelle, det konkrete og det målbare har domineret, er kunsten at ...
The HP Way - The true story - Hvad er hemmeligheden bag The HP way? Hvad er den sande historie bag dette firma. I denne artikel fokuseres der på værdi...
Røffel til røverhistorier - Storytelling – tidens største modeord og en uovertruffen argumentationsform når historiefortælleren evner at fortælle hi...
Storytelling i organisationer - Der har i de seneste år været en stigende opmærksomhed omkring begrebet storytelling især inden-for fagområderne ledels...
Storytelling i ledelse, markedsføring og reklame - Indtil for fire år siden var jeg - som så mange andre overbevist om, at nøglen til forståelse af markedspladsens drivkræ...
Lad fortællingen lede - En god ven, der er forsker i USA, har i de sidste 8 år arbejdet på at få en computer til at handle og agere som et menne...
Speciale: A Never Ending Story - Hvorfor virker storytelling som markedsføring? Alle råber Dream Society og storytelling. Er hemmeligheden markedsføring ...
Corporate branding: not JUST a company - Consider UK-based Virgin, whose unifying vision is that of being the quintessential challenger brand. Across the compan...
Efteruddannelser på kommunikationsområdet - I en vidensøkonomi som den danske er der et stort behov for efteruddannelse: det gælder ikke mindst i kommunikationsbran...
Storytelling dekonstrueret - Moderne virksomheder manifesterer sig stærkt vha. fortællinger, der gennemsyrer hele organisationens netværk af kommunik...
Storytelling +/- - Alle historier har en begyndelse, en midte og en slutning – men de kommer ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Nu er tid...
Del din viden og vind - Viden er den vigtigste ingrediens for at skabe værdi. Men viden er uhåndgribelig, den er fast og flydende, den er tavs o...
I en verden af varm luft - Konsolidering og udvikling af faste modeller for kommunikation præger den danske PR-branche. En branche, der ynder at fo...
SMS-Beckham& - Den engelske fodboldspiller David Beckham blev i sidste uge beskyldt for at drible med mere end en fodbold. Han har tils...
Why storytelling? Nothing else worked - Ny bog påviser, at storytelling er et af de mest effektive redskaber til at skabe forandring i organisationer. Bogen han...
Haves: skæbne - ønskes: fortælling - Jane Flarup har skrevet en bog om hende selv, om Steve Denning og om storytelling. Det er der kommet en fortælling ud af...
Historien som ville fortælle for meget - Allerede i forordet går der Elsa Gress i det. Det var afdøde forfatter Elsa Gress, der i sin erindringsbog “Fuglefri og ...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Kommunikations- og pressechef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.