Technobrain ja/nej

Skrevet af

Redaktionen Kforum

908 artikler

57 indlæg

Der er gode argumenter for, at vi bliver dummere af internettet. Men der er også gode argumenter for, at vi bliver klogere af internettet. Hvad skal man tænke? Vi har samlet en række argumenter for og imod den nye internethjerne. Hvad er din oplevelse? Tag også testen til sidst og find ud af, om du lider af technobrain burnout.

Debatten om, hvorvidt vi bliver dummere eller klogere af at bruge internettet, raser mange steder. Vi har tidligere på Kforum skrevet om det i artiklen Lider du af technobrain burnout? og diskuteret det i forhold til spørgsmål om f.eks. neuromarketing her og her. Debatten raser også i de udenlandske medier. Følg debatten f.eks. her i New York Times eller i Atlanthic Monthly, hvor den startede med Nicholas Carrs artikel om, at Google gør os dummere.

 

For overblikkets skyld har vi nedenfor samlet argumenter for og imod nettet og de nye multitasking-hjerner:

 

Hvad taler for den store brug af de nye teknologier. Hvordan bliver vi klogere?

 

Vi bliver mere effektive

Nettet gør os bedre til at multitaske. Hjernen forandrer sig efter sin brug, og hvis vi multitasker meget, bliver vi gode til det. Og det er en vigtig kompetence for at håndtere det moderne arbejdsliv.

 

Vi bliver bedre til at finde og bruge information

I det hastigt forandrende samfund er den vigtigste kompetence ikke evnen til at få information, men til at opsøge og skabe overblik over information. Den evne fremelskes ved konstant surfing og googling.

 

Problemet er personen

Er der nogen i netgenerationen, der får et ulykkeligt liv, er det deres egen skyld. Det kan aldrig være teknologiens skyld. Teknologien skal blot bruges rigtig.

 

Teknologikritik er pessimisme

Sokrates var bange for at skriftsproget ville ødelægge tænkningen. Hver tid har sin angst for nye teknologier. Telegrafen, skrivemaskinen, fjernsynet, computeren er alle blevet hængt ud. Men det viser sig, at de hvis de bliver brugt rigtigt er der ingen problemer. Kulturpessimisterne taber altid i det lange løb.  

 

Nettet giver os social tryghed

Internettet gør os mere socialt kompetente, da vi konstant netværker og interagerer. De mange platforme, vi er på, Facebook, LinkedIn, Kforum, Twitter etc., sikrer os et stærkt socialt netværk, der gør, at vi aldrig er ensomme.

 

Vi får nye produkter

Der bliver skabt fantastiske nye produkter og samarbejdsformer på – og ved hjælp af – nettet, der højner oplysningen og gør os alle klogere. Wikipedia er er godt eksempel. Oplysning og innovation har altid været drivkraften i civiliseringen af samfundet. Internettet giver os blot endnu flere muligheder i den retning.

 

Vi aktiveres

Når man sammenligner med tidligere medie- og underholdningsformer, er internettet langt mere aktiverende og dermed lærende. Fjernsynet er f.eks. et helt passivt medie. Nettet i version 2.0 og fremtidens 3.0inviterer til aktivt samarbejde. Det er god træning for hjernen, og vi bliver klogere. 

 

 

Kan manden mon overskue al den multitasking?

 

Hvad taler imod den store brug af de nye teknologier? Hvordan bliver vi dummere?

 

Vi taber koncentrationen

Al den link-zapning gør os til multitaskere, der taber evnen til at koncentrere os om det samme i længere tid. Rent kognitivt går det ud over langtidshukommelsen til fordel for optræning af korttidshukommelsen. Vi kommer til at lide af det, man kalder partial continuous attention. Det vil sige det fænomen, hvor vi i stigende grad kun har halv opmærksomhed mod alt.

 

Vi bliver stressede

Altid at være online og altid at have muligheden for lige at tjekke mail og lige søge ekstra information gør os stressede. Der er altid muligheden for, at man kan søge lidt mere information og være lidt mere social. Der er ingen grænser, og det grænseløse kan være stærkt stressfremkaldende.

 

Der opstår informationsforstoppelse

Det er en fejl at tro, at hjernen træffer bedre beslutninger, hvis den har flere informationer. Hjernen har begrænset kapacitet og evne til at sortere i informationer. Flere og flere mennesker oplever derfor informationsforstoppelse, der gør, at de træffer dårligere beslutninger.

 

Vi glemmer at tænke selv

Når man altid lige kan slå et spørgsmål op på Google og altid lige kan gå online på krak osv., bliver man også sjældnere tvunget til selv at finde og løse problemer. Vi taber dermed evnen til selvstændig kreativ tænkning.

 

Vi laver flere fejl

Multitasking er den store synder. For der eksisterer en fejlagtig ide om, at man kan løse mange opgaver lige godt på samme tid. Men sandheden er, at vi i stedet laver mange flere fejl, fordi hjernen ikke er gearet til effektiv multitasking.   

 

Vi bliver asociale

Vi lærer ikke det sociale livs spilleregler, muligheder og begrænsninger ved at have computer-medieret interaktion. Facebook gør det ikke ud for ansigt-til-ansigt-relationer. Tætte venskaber kræver empati og menneskeligt nærvær. Ved altid at være online taber vi evnen til denne empati.

 

Vi bliver afhængige

Man kan være afhængig af cigaretter eller stærkere sager. Men også af konstant at være online. Man kan have enormt brug for det kick, det er lige at få en e-mail eller lige smide en statusopdatering. Det kan være som en doping, der holder én kørende og høj. Men som ved alle andre afhængighedsformer er det i bund og grund hæmmende for den frie udfoldelse.

 

Vi taber evnen til analyse

At læse på papir, hvor der er en klar fysisk fornemmelse af materialet og mulighed for at lave koblinger mellem flere sider ved hjælp af streger og noter, fremmer den analytiske sans. Dette går tabt ved læsning på nettet, der bliver en mere passiv aktivitet.

 

Vi lider af gadgethead mentality

At ræse af sted med en gadgethead mentalityer som at gå efter naboens grønne græs. Vi tror, at hvis vi blot får den nye dims, bliver alt lettere og bedre.  Hvis vi blot har en iPad, kan vi være online på den smarte måde og de smarte steder. Men gør det os lykkeligere eller klogere?

 

Vi mangler substans

Vi lever ikke i nuet, men altid på afstand og medieret via en digital dims. Vi taler et twitter/update-sprog, uden dybde og længde. Hjernen er blevet vant til hurtige opdateringer og hurtige emneskift. Det går ud over samtalerne, der bliver overfladiske.   

 

Vi glemmer vores Emma Gad

Vi taber forståelse for almindelig god opførelse, når vi taler i telefon og tjekker beskeder under møder eller andre samtaler. At sidde og føre en samtale, mens vi tjekker mail, trykker på telefonen eller surfer rundt, er dårlig opførsel. Det gør den menneskelige interaktion fattig og al den nye viden ligegyldig.   

 

 

Selv Picasso har været på forkant med den moderne teknologis vidundere 

 

 

Lider du af technobrain burnout? Tag testen her:

 

1. Er det første, du gør hver morgen, at tjekke din e-mail?

2. Opdager du ofte, at du glæder dig til næste gang, du er online?

3. Når du er online, og nogen spørger efter dig, siger du så: "Bare lige et par minutter, så er jeg der"?

4. Har du nogensinde løjet om dit internetforbrug?

5. Har du nogensinde prioriteret at bruge tiden på at være online i stedet for at være sammen med vennerne?

6. Gør det dig glad at gå online; hjælper det på det dårlige humør?

7. Er der nogen i din omgangskreds, der klager over, at du er for meget på?

 

Hvis du svarer bekræftende på 5 ud af 7, bør du overveje at skrue ned for dit internetforbrug.

Relaterede artikler

Du bliver klog af dårligt tv - Børn ser for meget fjernsyn. Børn bliver passive af at se fjernsyn. Fjernsynet er fuldt af vold. Jo mere fjernsyn børn s...
Outlook holder aldrig ferie - Klokken er 22.48, og du sidder stadig og arbejder. Ikke på kontoret, men der­hjemme foran pc’en. Dit arbejde er flyttet ...
Emails gør dig dummere end tjald - I de gode gamle dage havde folk, der ville afbryde dig, kun to muligheder. De kunne banke på din kontordør eller ringe t...
Hjernescan dine kunder - Der er et bestemt område i hjernen, som får os til at købe. Det har hjerneforskningen nu fundet, og det kan nu ses med d...
Teflon og bullshit - Har dansk politik udviklet sig til et præsidentvalg, hvor mudderet flyver gennem luften? Vindes valg under valgkampen og...
Den politiske hjerne - Man siger, at vejen til mandens hjerte går igennem maven. Men når det gælder vælgerens gunst, skal man via hjernen for a...
Har du hyperstress? - Er du hyper? Er du altid på? Er alting personligt og vedkommende altid? Har du et uafklaret ansvar for en uigennemskueli...
Don’t Buy Buyology - Vi har neural aktivitet, ergo er vi. Det viser moderne forskning. Det er derfor ikke mærkeligt, at Martin Lindstrøm udny...
Lider du af techno-brain burnout? - Google gør os dumme. Tvitter gør os stressede. Og Facebook fucker vores facework op. Folk kan ikke længere læse koncentr...
Er neuromarketing universalløsningen? - Forestillingen om, at man – som med en kanyle – kan sprøjte et salgsfremmende budskab ind i forbrugerens bevidsthed, hol...
Twitter, takt og tone - Hvad er en god statusupdate ? Det gælder om at være personlig uden at være for privat. Observerende uden at være for obj...
iPad redder ikke mediebranchen - iPad-håbet fik en spand koldt vand i hovedet, da den amerikanske oplagskontrol, ABC, kort før nytår barslede med de sene...
Sent from my iPhone - Ingen læser andres Twitter-beskeder, for man har travlt med at skrive sine egne. Alle gør hvad som helst for et ’I like’...
Status updates are outdated oversharing - Genren, der krævede et litterært haiku-talent, kun få besad, er så småt ved at dø. Tilbage er socialklasse fem på Facebo...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

44 JOB

Pressekonsulent og -rådgiver

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.