Du stemte de bestemte hvad du stemte

Det var en helt igennem skandaløs propagandakampagne, Statsministeriet gennemførte i forbindelse med folkeafstemningen om tronfølgeloven i søndags. I annoncer i dagblade, på internettet og på tv informerede statsmagten således ikke blot om afstemningen og opfordrede folk til at stemme, hvilket ville have været udmærket. Nej, man forsøgte helt åbenlyst at manipulere folk til at stemme ja. Det kunne enhver se, uanset om man var for eller imod en ændring.
 


Et af de kontroversielle sort hvid billeder fra Kunde & co
tronfølge kampagne. Se mere  på www.tronfoelge.dk

Latterliggørelsen af modstanderne

I kampagnen fremstod man således som et reaktionært monster, et utidssvarende og håbløst forældet og nærmest etisk ringere menneske, hvis man ville stemme nej. En lang række forskere i retorik og kommunikation udtrykte i medierne en klokkeklar kritik af kampagnen i dagene op til valget. De var muligvis enige med kampagnens budskab om at stemme ja til en ændring, men de registrerede, at kampagnen på uhørt vis forsøgte at latterliggøre borgere af en bestemt politisk observans.

En sort hvid kampagne med sort hvid billeder
Hjemmesiden www.tronfoelge.dk var eksempelvis krydret med karikaturagtige billeder i sort-hvid af husmødre, der vartede deres stokkonservative mænd op ved at bringe dem en kold øl i hængekøjen, hvor de lå og danderede den, ved omsorgsfuldt at trække et slumretæppe op over den hvilende mand på sofaen osv. Tanken lå ligefor: Disse tider er for længst ovre, og nu er øjeblikket også kommet til ligestilling i Kongehuset.

Du stemmer vi bestemmer hvad du stemmer

Det er et uhyre alvorligt problem for demokratiet, når statsmagten således forsøger at politisere og manipulere med befolkningen. Vi husker skamløse øjeblikke under debatten op til euro-afstemningen, hvor eksperter og politikere fremmanede de undergangs scenarier, vi nødvendigvis ville gå i møde, hvis vi stemte nej. Og nu skete noget lignende så igen. Hvad kan vi mon vente os af en kommende euro-afstemning og dens informationskampagner?   

En individuel tolkning ?
I en kommentar fra Statsministeriet til den kritik, der haglede ned over kampagnen, hed det først arrogant, at kampagnens humor ”selvfølgelig” åbnede for ”en individuel tolkning”. Senere i ugen op til valget blev statsminister Lars Løkke Rasmussen så nødt til at udtale sig personligt.

Magtens makværk
Man kunne i det mindste have forventet, at statsministeren på en eller anden måde ville have lagt afstand til den pinagtige propagandakampagne, en kampagne, der hørte hjemme i et totalitært samfund og ikke i et frit og demokratisk samfund. Det var jo heller ikke hans personlige fejl, at nogle uduelige embedsmænd havde ladet denne manipulation slippe igennem til offentligheden. (Og her kan vi se bort fra, at kampagnen også på anden vis var noget makværk, eftersom det hyrede reklamebureau ikke engang havde haft fantasi nok til selv at kreere en film, men havde kopieret en britisk sketch.)

Af ørerne, der lytter

Direkte adspugt erklærede Løkke sig imidlertid tilfreds med kampagnen. Han mente, at den opfyldte sit formål ved at skabe opmærksomhed om afstemningen. Adspurgt i TV2-nyhederne, om filmen ikke var skævvredet, svarede Løkke, at det spørgsmål afhang ”af ørerne, der lytter”, men det mente han ikke selv. Man tror, det er løgn. Manden må have en elendig dømmekraft, når han mener, han på denne måde kan glide af på det principielle i spørgsmålet.

ja-nej-spørgsmålet. Svaret er ja
Det er helt utilstedeligt, at statsministeren ikke er i stand til at hæve sig over sin egen holdning til ja-nej-spørgsmålet, men blander denne sammen med sin holdning til spørgsmålet om manipulation. Der er to forskellige spørgsmål. Men Lars Løkke camouflerede det principielle spørgsmål om statspropaganda ved på magtopportunistisk vis at tale om det populære emne ligestilling.

Kongehuset versus resten af samfundet
I øvrigt, kan man tilføje, var det slet ikke entydigt, at man, såfremt man ellers er ved sine fulde fem, partout måtte stemme ja ved folkeafstemningen. Det kunne jo være, nogle borgere i befolkningen mente, at andre værdier end ligestilling i banal forstand var på spil i en sådan afstemning. For eksempel kunne det tænkes, at nogle – uden at de af den grund behøvedes at stemples som idioter – gerne ville bevare den nuværende ordning og derved en vis følelse af tradition og uforanderlighed og en fornemmelse af, at Kongehuset er noget andet end resten af samfundet.

En ren Berlusconi
Det er ren Berlusconi, når det offentlige på den måde, som det her skete, poster millioner af kroner i at udbrede ”information”, der burde være neutral, men som er klart politisk farvet. Det er kun, fordi de fleste i dette tilfælde var enige i det budskab, der blev spredt, at hele sagen ikke vakte endnu større opmærksomhed.
Det endte med et ja til ændring af tronfølgeloven i søndags. Det var sikkert også blevet resultatet uden denne skamløse statslige propagandakampagne. Forløbets principielle aspekter er imidlertid forstemmende for både ja- og nej-sigere.  


(Denne tekst er en let modereret udgave af kommentar i Berlingske Tidende, 6.6. 2009)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job