DR’s sprogpolitik: hyldesucces eller springbræt?
DR’s nye sprogpolitik rummer velskrevne, inspirerende bud på sproglig kvalitet i spændingsfeltet mellem norm og kreativitet. Det afgørende er naturligvis, om dokumentet bliver en hyldesucces eller et springbræt til bedre sprog i hverdagen. Imens vi spændt slår ørerne ud for at følge udviklingen, efterlyses en lige så ambitiøs indholdspolitik i DR. Kforum bad retoriker og kommunikationsrådgiver Pernille Steensbech Lemée anmelde tiltaget.
af Pernille Steensbech Lemée
Vi tv-seere kan tolerere at se den ene nyhedshistorie efter den anden, hvor almindelige danskere på gågader hér og dér bliver interviewet om deres holdning til emner, de (og vi) knap nok har eller får forstand på. Det får os ikke op af sofahjørnet; vi synker snarere dybere ned. Men hvis studieværten vender vokalen forkert på tungen og siger drange i stedet for drenge, så tager vi affære.
De fleste henvendelser fra seere og lyttere til DR drejer sig om fejl i den sproglige overflade. Derfor tager DR’s nye sprogpolitik også sit udgangspunkt dér: I bud nummer 1 melder DR krig mod stavelseskannibalismen, den forkerte vokalfarve og de mudrede konsonanter. Nu skal dansk tales tydeligere til gavn for DR’s troværdighed og sprogtilegnelsen hos nye og utrænede sprogbrugere som børn og indvandrere, som der står i sprogpolitikken. DR påtager sig med egne ord et ansvar i den samfundsopgave, det er at sikre sprogudviklingen.
DR begrunder desuden indsatsen mod udtalesjusk sådan: ’En sjusket sprogbrug har en negativt afsmittende virkning på den indholdsmæssige troværdighed.’ Undersøgelser i praktisk retorik kan bekræfte tesen: I studier af debatsituationer kan man konstatere, at det er et utroværdigt tabertræk at betjene sig af monoton stemmeføring og slap artikulation. Stemmens signaler er som et filter, informationerne skal passere igennem. Som Quintilian, en af retorikkens klassiske stamfædre, sagde: ”Det, der snubler i ørets forgård, trænger ikke ind og påvirker bevidstheden.” Så når sprogpolitikken har slået rødder i DR, og udtalen er klar og tydelig, håber jeg, næste skridt bliver at skrue op for indholdsambitionerne i den vigtige kerneydelse, der hedder nyhedsformidling på tv.
Sproglig klarhed er ikke nok, hvis indholdet savner ambitioner
Den største force ved DR’s sprogpolitik er, at den tænker sproget ind i en større, samfundsmæssig ramme. Som sådan er det en sprogpolitik, der virkelig vil noget. I mine øjne kommer de høje sproglige ambitioner dog til at stå i kontrast til, at sendefladen på den folkelige kanal DR1 rummer stadig flere indholdstomme minutter, der aldrig nogensinde vil kunne gøre mig til en mere oplyst eller bedre underholdt samfundsborger, om så alle informationer fremover bliver artikuleret knivskarpt. Her er det ikke engang Hammerslag eller Mission: Baby, jeg tænker på. Det kunne være et interview i TV-Avisen på et par minutter med en person, der til mikrofonen kan afsløre, at han slet ikke har set noget mistænkeligt på gerningsstedet. DR kunne med fordel droppe indslag, hvor manden på gaden gøres til kronvidne uden iagttagelser eller til ekspert uden holdninger og baggrundsviden. Tiden og pengene kan spenderes bedre på indhold med større substans.
Sprogpolitikken rummer en lang række kloge og nyttige anbefalinger, der vidner om, at politikken er forfattet af kyndige sprogrådgivere, der også har nærlæst public service-kontrakten. Blandt disse anbefalinger er også bud nr. 3 om at gøre det komplicerede stof forståeligt gennem klart sprog. Som der står: ’Væsentlighedskriteriet må aldrig sættes ud af kraft på grund af et emnes kompleksitet. Alle har således en demokratisk ret til at blive informeret om eksempelvis klimamodeller, nationaløkonomi og EU i et klart sprog og en forståelig form.’
Måske vil DR i samme ombæring genoverveje, om væsentlighedskriteriet nu også er opfyldt, når fx vejrudsigten har fået vokseværk og hvert lille temperaturhop på femdøgnsskemaet bliver indgående forklaret. Måske var tiden bedre brugt på at forklare de der klimamodeller, der nævnes i sprogpolitikken? Jeg håber, den nye sprogpolitik også giver anledning til at drøfte indholdet, så DR fremover vil bruge det gode formidlingssprog til at formidle noget væsentligt indhold.
For retorikere er det en af de vigtigste læresætninger: Form og indhold hænger uløseligt sammen. DR’s intention med sprogpolitikken er yderst sympatisk og prisværdig: Sprogets kvalitet skal udvikles inden for alle genrer og programtyper; retstavningen og oversættelserne skal være på højeste niveau; DR vil værne om det danske og nordiske sprog og samtidig åbne vores øjne og ører for tysk og fransk sprog og kultur; give litteraturen en affyringsrampe, ikke bare for bogorme, men også nye potentielle læsere i alle samfundslag; slippe kreativiteten løs og gøre sproget til en legeplads for børn og voksne.
DR er uden tvivl en meget vigtig aktør i den sproglige udvikling – og derfor kan man kun tage imod sprogpolitikken med stor glæde. Godt sprog er dog aldrig nok i sig selv. For at resultatet af DR’s arbejde med sproget skal blive radio, tv og nettekst i verdensklasse, må man aldrig slække på de indholdsmæssige ambitioner.
Fra hyldesucces til resultater i hverdagen
Overordnet set er en sprogpolitik et middel til at sikre fælles fokus og fodslag. Det gælder uanset, om man er en af de mange private virksomheder eller offentlige myndigheder, der i disse år vedtager en sprogpolitik. Sprogpolitikken er en autoritet, der kan få de ellers endeløse diskussioner om smag til at forstumme. En sprogpolitik tager aktivt stilling til, at noget sprog er bedre end andet i den konkrete situation, og legitimerer derfor en sprogpolitik, hvor man kan bede hinanden om at bruge sproget bedre.
Der er med andre ord mange fordele ved at indføre en sprogpolitik. Men det kræver naturligvis, at politikken kommer med fra hylden og bliver et aktivt redskab i hverdagen. For alle organisationer gælder det, at det hårde arbejde med sprogpolitikken først starter, når den er færdigformuleret og trykt på lækkert papir – for nu skal den udbredes i hele organisationen, og de overordnede målsætninger skal omsættes til konkrete råd, redskaber og regler, medarbejderne kan støtte sig til i hverdagen . Held og lykke til DR med implementeringen af den lovende sprogpolitik.
Læs sprogpolitikken her
Læs artikel fra Dr.dk her
De fleste henvendelser fra seere og lyttere til DR drejer sig om fejl i den sproglige overflade. Derfor tager DR’s nye sprogpolitik også sit udgangspunkt dér: I bud nummer 1 melder DR krig mod stavelseskannibalismen, den forkerte vokalfarve og de mudrede konsonanter. Nu skal dansk tales tydeligere til gavn for DR’s troværdighed og sprogtilegnelsen hos nye og utrænede sprogbrugere som børn og indvandrere, som der står i sprogpolitikken. DR påtager sig med egne ord et ansvar i den samfundsopgave, det er at sikre sprogudviklingen.
DR begrunder desuden indsatsen mod udtalesjusk sådan: ’En sjusket sprogbrug har en negativt afsmittende virkning på den indholdsmæssige troværdighed.’ Undersøgelser i praktisk retorik kan bekræfte tesen: I studier af debatsituationer kan man konstatere, at det er et utroværdigt tabertræk at betjene sig af monoton stemmeføring og slap artikulation. Stemmens signaler er som et filter, informationerne skal passere igennem. Som Quintilian, en af retorikkens klassiske stamfædre, sagde: ”Det, der snubler i ørets forgård, trænger ikke ind og påvirker bevidstheden.” Så når sprogpolitikken har slået rødder i DR, og udtalen er klar og tydelig, håber jeg, næste skridt bliver at skrue op for indholdsambitionerne i den vigtige kerneydelse, der hedder nyhedsformidling på tv.
Sproglig klarhed er ikke nok, hvis indholdet savner ambitioner
Den største force ved DR’s sprogpolitik er, at den tænker sproget ind i en større, samfundsmæssig ramme. Som sådan er det en sprogpolitik, der virkelig vil noget. I mine øjne kommer de høje sproglige ambitioner dog til at stå i kontrast til, at sendefladen på den folkelige kanal DR1 rummer stadig flere indholdstomme minutter, der aldrig nogensinde vil kunne gøre mig til en mere oplyst eller bedre underholdt samfundsborger, om så alle informationer fremover bliver artikuleret knivskarpt. Her er det ikke engang Hammerslag eller Mission: Baby, jeg tænker på. Det kunne være et interview i TV-Avisen på et par minutter med en person, der til mikrofonen kan afsløre, at han slet ikke har set noget mistænkeligt på gerningsstedet. DR kunne med fordel droppe indslag, hvor manden på gaden gøres til kronvidne uden iagttagelser eller til ekspert uden holdninger og baggrundsviden. Tiden og pengene kan spenderes bedre på indhold med større substans.
Sprogpolitikken rummer en lang række kloge og nyttige anbefalinger, der vidner om, at politikken er forfattet af kyndige sprogrådgivere, der også har nærlæst public service-kontrakten. Blandt disse anbefalinger er også bud nr. 3 om at gøre det komplicerede stof forståeligt gennem klart sprog. Som der står: ’Væsentlighedskriteriet må aldrig sættes ud af kraft på grund af et emnes kompleksitet. Alle har således en demokratisk ret til at blive informeret om eksempelvis klimamodeller, nationaløkonomi og EU i et klart sprog og en forståelig form.’
Måske vil DR i samme ombæring genoverveje, om væsentlighedskriteriet nu også er opfyldt, når fx vejrudsigten har fået vokseværk og hvert lille temperaturhop på femdøgnsskemaet bliver indgående forklaret. Måske var tiden bedre brugt på at forklare de der klimamodeller, der nævnes i sprogpolitikken? Jeg håber, den nye sprogpolitik også giver anledning til at drøfte indholdet, så DR fremover vil bruge det gode formidlingssprog til at formidle noget væsentligt indhold.
For retorikere er det en af de vigtigste læresætninger: Form og indhold hænger uløseligt sammen. DR’s intention med sprogpolitikken er yderst sympatisk og prisværdig: Sprogets kvalitet skal udvikles inden for alle genrer og programtyper; retstavningen og oversættelserne skal være på højeste niveau; DR vil værne om det danske og nordiske sprog og samtidig åbne vores øjne og ører for tysk og fransk sprog og kultur; give litteraturen en affyringsrampe, ikke bare for bogorme, men også nye potentielle læsere i alle samfundslag; slippe kreativiteten løs og gøre sproget til en legeplads for børn og voksne.
DR er uden tvivl en meget vigtig aktør i den sproglige udvikling – og derfor kan man kun tage imod sprogpolitikken med stor glæde. Godt sprog er dog aldrig nok i sig selv. For at resultatet af DR’s arbejde med sproget skal blive radio, tv og nettekst i verdensklasse, må man aldrig slække på de indholdsmæssige ambitioner.
Fra hyldesucces til resultater i hverdagen
Overordnet set er en sprogpolitik et middel til at sikre fælles fokus og fodslag. Det gælder uanset, om man er en af de mange private virksomheder eller offentlige myndigheder, der i disse år vedtager en sprogpolitik. Sprogpolitikken er en autoritet, der kan få de ellers endeløse diskussioner om smag til at forstumme. En sprogpolitik tager aktivt stilling til, at noget sprog er bedre end andet i den konkrete situation, og legitimerer derfor en sprogpolitik, hvor man kan bede hinanden om at bruge sproget bedre.
Der er med andre ord mange fordele ved at indføre en sprogpolitik. Men det kræver naturligvis, at politikken kommer med fra hylden og bliver et aktivt redskab i hverdagen. For alle organisationer gælder det, at det hårde arbejde med sprogpolitikken først starter, når den er færdigformuleret og trykt på lækkert papir – for nu skal den udbredes i hele organisationen, og de overordnede målsætninger skal omsættes til konkrete råd, redskaber og regler, medarbejderne kan støtte sig til i hverdagen . Held og lykke til DR med implementeringen af den lovende sprogpolitik.
Læs sprogpolitikken her
Læs artikel fra Dr.dk her
