Trykt første gang i medietidsskriftet SAMSON

Interaktivitet, bredt defineret, har altid eksisteret – også i de traditionelle broadcast medier. Når Jørgen Hjorting fik lytterne til at ringe ind, blev der skabt en returkanal i broadcastsystemet, hvor lytterne kunne påvirke programmets tekst. Tv-seerne kunne påvirke dagsordenen i Poul Thomsens ”Dus med dyrene” ved at indsende spørgsmål til programmet. Disse to nævnte former for interaktivitet er selvfølgelig ganske begrænsede og rudimentære i deres måde at skabe interaktivitet på. Men gennem digitalisering af medieplatforme og fremkomsten af Internettet er der skabt en nyt grundlag for interaktive tjenester. Dette afspejler sig også i Danmarks største medievirksomhed, DR. I august måned sammensmeltede man to afdelinger til en samlet – DR Interaktiv. De to afdelinger var henholdvis Betalab, som primært stod for udførelsen af diverse udviklingsopgaver inden for det interaktive område og DR Online, som kørte DRs website og Tekst-TV.

Paradigmeskift for organisering af medier
Sammenlægningen af Betalab og DR Online afdelingen er ikke blot et udtryk for øget fokusering på det interaktive område – det er et paradigmeskift i forhold til tidligere tiders organisering af medier. Førhen organiserede man medier efter deres tekniske karakteristika, hvor man havde én afdeling for radio og én for TV. Men efterhånden, som nye medier nærmest skyder op af jorden dagligt, bliver denne strukturelle opdeling mere besværlig. DR Interaktiv organiserer de medier, som gennem interaktion sætter brugeren i centrum. Der er altså sket en forskydning fra organisering ud fra tekniske karakteristika til at sætte fokus på selve brugssituationen. Derfor falder tekst-TV også ind under DR Interaktivs ansvarsområde, for tekst-TV er jo dybest set et tekstligt baseret on-demand medie. Det er et strukturelt opgør med fortidens medieorganisering, og på sigt kan en sådan organisering danne skole for nye afdelingskonstellationer. Hvis man først har taget skridtet til at se på brugskonteksten og derudfra organisere medier, er det en irreversibel proces, da man sprænger grænserne for den tekniske organisering af medier, som tidligere har været paradigmet.

DR Interaktivs arbejdsområde er at varetage de interaktive medier i DR. Det sker på flere niveauer.
”Vores første rolle er at prioritere hvad det er, vi skal tilbyde brugerne” forklarer Karen Hertz, og Erik Kjeldsen fortsætter: ”og det er lige præcis her, vi ligner den organisering vi har i resten af Danmarks Radio. Chefredaktionen for Radio og TV prioriterer penge og indhold på produktionsområdet. Den anden funktion vi har, fordi vi ikke er et flermedialt hus (de forskellige medier i DR er ikke konvergeret, kun enkelte redaktioner er flermediale, red.) – vores primære kompetencer er stadigvæk radio og TV, er en uddannede og udviklende rolle. Halvdelen af vores afdeling består af konsulenter, der har bestemte kompetencer inden for området, produktspecialister og specialister inden for usability. Og det er så de mennesker, vi får i spil i en form for iværksætterrolle”.

Kompetencen i DR Interaktiv består således i en samlet, kontrollerende rolle, som prioriterer ressourcerne, men samtidig også fungerer som en form for et konsulentbureau i forhold til resten af DR. Endeligt videreføres Betalabs udviklingsarbejde i den nye afdeling.

DR Interaktiv som medspiller
Mange satsninger på det interaktive område sker i samspil med andre medier. DR Interaktivs chefredaktion koordinerer med de to andre chefredaktioner i DR (dvs. radio og TV), hvis der skal skabes en flermediel produktion. Erik Kjeldsen fremhæver Boogie som et eksempel, hvor planlægningen og konceptudviklingen mellem de forskellige medier er helt sammensmeltet.

”Boogie er et meget godt eksempel. Det unikke ved Boogie er sammenspillet mellem medierne og den måde mobilinteraktionen spiller sammen med nettet og TV. Netop dette sammenspil gør Boogie unikt, og det er klart, at det er DRs særlige styrke, at vi har alle de forskellige medier at trække på”, uddyber Karen Hertz.

Boogie er et konkret eksempel på DR Interaktivs virke som aktiv medspiller i selve produktionen og konceptudviklingen af programformater. Men også store satsninger på enten radio eller TV området er noget som DR Interaktiv forholder sig til. Det vigtigt at få bragt Internettet på banen, hvis det kan indgå i et komplementært forhold til programsatsningen på radio- eller TV-området med fx supplerende oplysninger. Derfor må medarbejdere fra andre medier også gøre sig bevidste om de muligheder, der er i Internettet i forhold til deres programproduktion. De fleste DR programmer har egne websites, som kan fungere som et supplement til henholdsvis radio- eller TV- programmet.

Internettet som aktiv medspiller til de andre medier, kan også være med til at synliggøre DRs public service forpligtelse, da Internettet giver mulighed for narrow-casting. Hvis DRs public service forpligtelse er både servicering af de mange og de få, er Internettet godt at få i spil i forhold til de andre, traditionelle broadcast medier.

”Modelbrugeren for en nyhedstime er meget kulturløs. Man er nødt til at være meget bred i den måde man præsenterer nyhederne på. På nettet har vi mulighed for at gøre det hele – vi kan i princippet præsentere et hvilket som helst niveau på en nyhed, hvilket gør, at vi har helt andre muligheder for at leve op til vores public service forpligtelser. Vi behøver ikke kun at lave indhold til dem alle, men vi kan lave indhold til den enkelte”, forklarer Erik Kjeldsen.

Det bliver altså muligt at gøre en nyhed om fx ændret skattelovgivning mere vedkommende. TV Avisen vil typisk tage udgangspunkt i en såkaldt ’almindelig dansk familie’, som ingen familier reelt kan siges at være. Gennem brug af Internettet kan man opstille små, interaktive programmer, som specifikt kan beregne, hvad den ændrede skattelovgivning kommer til at betyde for den enkelte families økonomi. Og på sigt vil også set top boxe til digitalt TV kunne downloade små applikationer med den samme funktionalitet. Nyheden vil dermed blive forankret i noget vedkommende og konkret i forhold til brugerne og i sidste ende være med til at styrke DRs public service profil.

Interaktive programformater på set top boxe
De interaktive medier adskiller sig også på andre områder fra de traditionelle broadcast medier. De fleste interaktive medier er først fremkommet i løbet af 90’erne og for de flestes vedkommende på kommercielle markedspræmisser. Det betyder også, at DRs rolle i det nye, interaktive mediebillede ikke ligner den, som DR havde tidligere. Store kommercielle aktører som Viasat og TDC tjener faktisk penge på, at DR leverer indhold til deres set top boxe.

DRs nok mest kendte satsning på det interaktive område var programmet Rene Ord for Lommepengene – også kendt som ROFL. Programmet var bygget op omkring interaktion med brugerne gennem en set-top box fra enten TDCs kabel-TV selskab, OnCable, eller fra satellit-TV distributøren ViaSat. Sagen er nemlig den, at DR ikke råder over sit eget net til at distribuere digitale TV-signaler, hvilket er en forudsætning for at kunne skabe interaktivitet gennem en set-top box. Det har længe været et ønske for DRs vedkommende at få sit ’eget’ digitale, jordbaserede sendenet. DRs generaldirektør Christian S. Nissen fremførte under Teknologirådets høring om fremtidens tv og radio, at DR skal have uhindret adgang til seerne uden om de kommercielle aktører, og det kan ske gennem etableringen af et digitalt, terrestrisk sendenet. I øjeblikket kontrolleres den digitale adgang til danskerne af Canal Digital, ViaSat og TDC OnCable. I praksis betyder det, at DR er tvunget til at samarbejde med disse aktører for at afprøve fx TV koncepter som ROLF.

Et digitalt terrestrisk sendenet er også blandt ønskerne hos Karen Hertz og Erik Kjeldsen. Men det betyder bestemt ikke, at man dermed kan ignorere de kommercielle aktører. Erik Kjeldsen gør opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt kun er ca. 600.000 seere, der modtager signalerne fra det analoge jordbaserede sendenet, resten får dem enten fra satellit eller gennem kabel-TV. Under alle omstændigheder skal der altså ske et samarbejde med kommercielle aktører for at nå langt den største del af licensbetalerne.

”Det lykkelige er, at vi deler interesse med platformoperatørerne. De er ligesom vi interesserede i, at det er godt indhold, der bliver tilbudt. Vi har ligeledes en fælles interesse i, at de interaktive muligheder, som digitalt TV giver gennem en set top box, bliver aktiveret. De er interesserede i det, da det for dem er en mulighed for at pushe set top bokse ud og skabe nye indtægtskilder. Og for os er det interessant, fordi vi – her og nu - på det allervigtigste medie er i stand til at skabe en direkte kontakt til modtageren. I virkeligheden er der ikke det store modsætningsforhold”, uddyber Erik Kjeldsen.

På nuværende tidspunkt er man stadigvæk på et tidligt stadium i udviklingen af digitalt interaktivt TV, og problemet med den manglende frie adgang til seerne er derfor potentielt problematisk. ViaSat, Canal Digital og TDC OnCable har kun i meget begrænset omfang forsøgt at skabe TV formater, som anvender set top boxenes mulighed for interaktivitet. Derfor er det selvfølgelig naturligt, at de er interesserede i et samarbejde med DR – både for at give dem, der har en set top box, mulighed for at afprøve de forskellige muligheder i form af interaktivitet – men selvfølgelig også fordi, det potentielt set kan føre til et forøget salg af disse boxe. TDC OnCable, Canal Digital og ViaSat har nemlig også en anden dagsorden; set top boxe betyder for deres vedkommende en mulighed for at udbrede betalings TV i langt højere grad og dermed skabe nye markeder.

Et andet problem er selve returvejen igennem systemet – den såkaldte upstream. Set top boxene anvender på nuværende tidspunkt et almindeligt telefonmodem på 2400 baud (til sammenligning kører de fleste almindelige computer modemer med 56000 baud), og selvom det umiddelbart virker som en ganske minimal upstream båndbredde, så er det også kun ganske små koder, der bliver sendt fra set top boxen ind mod medieinstitutitonen. Men det betyder jo også, at hver set top box kræver sin egen telefonlinie opkobling hos medieinstitutionen – de såkaldte dial-in puljer. Det betyder, at antallet af samtidige brugere på systemet dermed reduceres ret kraftigt, da det er dyrt at opstille disse dial-in puljer. Problemet vil angiveligt forsvinde, når set top boxene fx kan anvende Internettet som en returvej – så er medieinstitutionen jo ikke afhængig af, at der skal skabes en telefonisk kontakt mellem institutionen og slutbrugeren. Det vil også betyde en større upstream båndbredde, hvilket kan give nye interaktive muligheder på sigt.

Udvikling af nye medier
Det er vigtigt, at DR får en praktisk erfaring i at producere interaktivt TV. Hvor vidt distributionsnettet til de interaktive TV tjenester er ejet af andre bør ud fra en indholdsmæssig betragtning være lige meget, hvis det grundlæggende handler om, nu at få oparbejdet en praktisk erfaring med produktionen af interaktivt TV. Rene Ord For Lommepengene fungerede også som læreplads for DR Interaktiv. En fokusgruppeundersøgelse af ROFL peger bl.a. på, at brugerne følte, at de havde været aktive under udsendelsen – og samtidig følte, at de blev taget alvorligt. Deres holdninger og behov blev pludseligt taget seriøst af medieinstitutionen, og det er ikke noget, man typisk er vant til gennem TV, påpeger Erik Kjeldsen. Oplevelsen af at have deltaget i et interaktivt forløb var markant tilstede hos respondenterne og det til trods for de relativt begrænsede, tekniske funktionaliteter, programmet benyttede sig af.

På nuværende tidspunkt er der ikke særlig mange seere, der har set top boxe. Det estimeres, at ca. 13% af alle danske husstande har en set top box (i følge Computerworld, d. 15/3-2002). Dette er for alle tre operatører til sammen (TDC Oncable, ViaSat og Canal Digital); DR havde kun samarbejde med TDC OnCable og ViaSat, dvs. små 180.000 seere havde mulighed for at anvende de interaktive muligheder i ROFL. Dette brugergrundlag var kendt, før programmet gik i luften, og ROFL skal nok især ses som et af de indledende pilotforsøg med interaktiv TV med det formål at samle erfaringer på området.

Også Internettet tjener som læreplads for kommende muligheder i den digitale TV fremtid. TV-Avisen udbyder fx sine indslag on-demand, hvor man som bruger selv kan vælge, hvad man vil se og i hvilken rækkefølge. Erik Kjeldsen påpeger dog, at on-demand i større skala ikke bliver tilgængeligt inden for de næste år, men det er noget, der vil komme på sigt. Og DR skal være parate til at imødekomme sådanne udfordringer. Mange har set on-demand som en alvorlig udfordring mod public service stationernes flow-baserede sendeflade, hvor fx Rejseholdet ’automatisk’ trækker mange tusinder af seere direkte ind i den efterfølgende søndags TV-Avis. Der kommer til at ske ændringer, men spørgsmålet er, hvordan de kommer til at udfordre DR:

”De sidste 10 år har lært os at man skal passe på med at råbe” ulven kommer”, fordi DR er styrket de sidste 10 år – selvom konkurrencen er blevet hysterisk de 10 år. Vi står stærkere i brugernes bevidsthed, end vi gjorde for 10 år siden. Forandringer kommer, og de kommer til at have en afgørende betydning. Men de kommer så langsomt, at vi kan nå at tilpasse os”, slutter Erik Kjeldsen.

Meget tyder på, at Erik Kjeldsen har ret. Men derfor bør det ikke være en hvilepude for DR. Udfordringerne i det nye mediebillede er mangfoldige, og nye teknologier kan ændre DRs position på sigt. Hvem ved dybest set hvordan medieteknologierne ser ud om 10 år, og hvordan de bliver anvendt?

Fakta
DR Interaktiv: Skal udvikle nye interaktive koncepter, medvirke til at uddanne DR i brugen af Internettet og dets muligheder og har det overordnet ansvar for dr.dk, tekst-tv, interaktivt tv og mobilområdet DR Interaktiv har sin egen chefredaktion og forvalter også ressourcerne til det interaktive område i DR. Afdelingen er oprettet for at øge fokuseringen på det interaktive område i DR og samtidig medvirke til at DR også står stærkt i fremtiden. Afdelingen ledes af underdirektør Torben Eriksen, programchef Karen Westman Hertz, udviklingschef Sofus Midtgaard og Produktchef for interaktivt TV Erik Kjeldsen.

Set Top Boxe: En set top box er at sammenligne med en computer med et fast operativ system. Denne box ’fortolker’ de digitale TV signaler og videresender dem så til dit almindelige TV. En set top box er en forudsætning for at skabe interaktivitet, da returvejen til medieinstitutionen går gennem den.

Upstream: Den hastighed, hvormed data kan transmitteres tilbage til medieinstitutionen. Set top boxe er typisk baserede på modemteknologi, hvorved man ringer op til medieinstitutionen, afgiver sine data (afstemninger, bestilling el. lign) og frakobler sig telefonnettet igen. Disse data afgivelser er typisk ikke særlig store, og derfor går det an at anvende et telefonmodem. På sigt kan fx Internettet anvendes som upstream og downstream (dvs. man kan modtage data fra medieinstitutionen direkte fra Internettet til set top boxen) kanal.

De interaktive medier: Omfatter medier, hvor der eksisterer en form for returkanal. Altså brugernes input giver mulighed for et output, der er generet ud fra inputtet. Det kan være Internet, SMS, Interaktivt TV, Tekst-TV osv. Distributionskanalerne er anderledes end ved de klassiske broadcastmedier og ejes af kommercielle operatører. Det er forskellige bud på, hvor problematisk det er for en public service institution som DR, men under alle omstædigheder fordrer det nye aktør konstellationer på mediemarkedet.

Litteratur

Fremtidens tv og radio – resumé og redigeret udskrift af høring i folketinget d. 1. feb. 2000. Teknologirådets rapport 2000.

Brandrup, R. Public service selskapenes stilling i den digitale framtid. Nordisk Ministerråd, København 1997.