Føljetonen er lavet med kraftig inspiration fra Lars von Triers legendariske tv-serie ”Riget”, og den præsenterer DR som en næsten mytisk mastodont, der skal rykkes op med rode og overflyttes til en ny tidsalder fyldt med muligheder.

Generaldirektør Kenneth Plummer går ambitiøs og rastløs omkring på taget af alle herlighederne, de kendte nyhedsværter tager imod i de nye lokaler, hvor de virker yderst benovede over deres nye skriveborde.

De forsikrer os om, at Tv-avisen fremover næppe vil være til at kende igen, for den vil blive skarpere, hurtigere og meget mere nu og her – ja, selv vejret vil blive bedre, og der bliver i det hele taget varslet nybrud på alle fronter.

Desto mere pudsigt er det, at den lille føljeton mere end noget andet viser, at kulturen på DR synes yderst sejlivet. Selvopfattelsen eksisterer fortsat i en slags lukket boble, hvor man går omkring og bekræfter hinanden i, at DR er det mest betydningsfulde sted på denne jord. Og måske var den store selvdyrkelse for nogle år siden blevet godtaget, men det bliver den ikke længere.

I dag kigger mange mennesker undrende på hinanden og spørger – hvorfor skal vi se nyhedsoplæser Torsten Jansen gå rundt i sit nye kontor? En stor del af os prøver i løbet af et langt liv at få nyt kontor, og det er ikke længere en åbenbaring at få lov til at kigge indenfor på en tv-station.

Når vi alligevel tre aftener i træk bliver inviteret til det, udgør det først og fremmest en påmindelse om, at tv-mennesker kan have temmelig svært ved at få deres rolle til at harmonere med omgivelserne. De oplever deres egen eksistens som en attraktion i sig selv, og om så Kenneth Plummer flyttede hele staben til månen, ville den kollektive følelse af at være klodens suveræne centrum forblive intakt.

Spørgsmålet er faktisk, om det kan lykkes for DR at gøre sig fri af den selvfede del af røsten fra Gyngemosen, nu hvor man fysisk flytter væk. I hvert fald er det tankevækkende, at kanalen bringer et selvportræt, der hører en helt anden tid til, netop nu hvor porten til DR-byen er gået op.

Huset er nyt, men ånden er gammel, og den lille føljeton har i denne uge på fantastisk vis demonstreret, i hvor høj grad en del af DR-kulturen er ude af trit med nutiden. Den er fra en epoke, hvor det at se en tv-stjerne gå rundt i en krøllet t-shirt var en oplevelse på linie med at være i ZOO om natten. Sådan ser de altså ud, når de tror, ingen kigger.

I dag ved vi, at jo mere fokus der er på de ydre rammer, des mere grund er der til at nære skepsis til indholdet, og den mistro til medierne gælder naturligvis ikke kun DR. Men det er de færreste, der som DR i årevis er blevet hængende i en mentalitet, hvor man ikke kun elsker at imponere omverdenen med sin blotte tilstedeværelse. Men hvor man faktisk også stadig er en lille smule imponeret selv.

Dette pip var første gang bragt i Kristeligt Dagblad