DR-DJØF

Maria hvem? Jo, Danmarks Radios ny generaldirektør er ukendt. Men af den grund hverken et ubeskrevet blad eller en kedelig person. Valget af den stille slider Maria Rørbye Rønn kan ses som en tillidserklæring til DR's medarbejdere. Og en erkendelse af, at DR's skrøbelige økonomi kalder på solid styring snarere end en selvpromoverende CEO.
af Joachim Sperling

Rønn DR

Den anonyme djøf'er Maria Rørbye Rønn har i udgangspositionen ikke offentlighedens kendis-forventninger at slås med

 

Ukendt jurist skal styre DR, lød overskriften i Politiken, da det stod klart, at det blev en intern kandidat og oven i købet en kvinde, der fik posten som generaldirektør for Danmarks største og vigtigste medievirksomhed, DR.

 

Dermed har DR’s bestyrelse for anden gang valgt en øverste leder, som er ukendt i offentligheden. Og for tredje gang i træk er det en leder uden journalistisk baggrund. Det er en linje, som gør op med traditionen for journalister i toppen af DR. Både Laurits Bindsløv og Hans Jørgen Jensen havde tidligere beskæftiget sig med programproduktion i modsætning til deres efterfølgere, Christian Nissen og Kenneth Plummer, der havde henholdvis en administrativ og kommerciel baggrund.

 

Hun har arbejdet sig op
Er det underligt, at det blev Maria Rørbye Rønn? Jeg synes det ikke, men snarere overraskende, og navnlig forfriskende, at vi ikke får en selviscenesat person, men derimod en person, der har arbejdet sig op igennem geledderne.

 

DR har allerede fået en stærk fagdirektion med fire indholdsdirektører, der alle har potentialet til at tegne deres respektive områder både udadtil og indadtil, og derfor var der ikke brug for det fyrtårn, som mange ellers havde efterlyst. Det er også værd at bemærke, at hverken Kenneth Plummer eller Michael Christiansen var i tvivl om, at det var Maria Rørbye, der skulle konstitueres i stillingen, efter at Plummer havde forladt den.

 

Både festlig og karismatisk

Der var brug for en ledelseskapacitet, som kender huset, og det gør Maria Rørbye, for dels har hun været ansat i DR siden 1995, og derudover har hun som sekretariatschef haft indgående viden om de vigtigste sager i DR gennem en årrække. Som jurist har hun speciale inden for immaterialret, og med den baggrund har hun vist sig utrolig nyttig for DR gennem årene, hvor forhandlinger vedrørende rettighedsspørgsmål er meget afgørende. Hun er køreklar i stillingen fra dag 1 og vil på afgørende områder være driftsikker. Hun kan forstå kunstneriske og kreative mennesker, og kan samtidig tale med embedsmænd i Kulturministeriet og Finansministeriet og aflæser også det politiske spil. Det er nøjagtig, hvad DR har brug for nu.

Nogle vil måske tro, at Maria Rørbye er kedelig, fordi hun ikke er journalist, ikke har beskæftiget sig med indholdsproduktion og ikke er en del af mediedanmark. Der kan jeg bare sige, at Maria Rørbye udover at være et engageret familiemenneske også er en både festlig og karismatisk person. Det kan jeg sige efter at have kendt hende i mere end 20 år.

 

Intern bekræftelse som signal til medarbejderne

Spørgsmålet er, om bestyrelsen overhovedet havde nogen reelle valgmuligheder. Den anden interne kandidat var Morten Hesseldahl, men han manglede mange af de grundlæggende kompetencer, og selvom han navnlig på det kulturelle område stod stærkt, var det ikke nok. Han har også ved talrige lejligheder afvist at være kandidat, og det kan udmærket tænkes at være rigtigt.

 

Samtidig havde DR’s medarbejdere brug for at vide, at de er gode nok. Og det bekræfter bestyrelsen netop ved at tage en intern kandidat. Der er ganske vist ikke mange DR-medarbejdere, der kender Maria Rørbye, og jeg hørte faktisk i dag, at flere ikke engang aner, hvordan hun ser ud. Det skal der dog nok blive lavet om på nu, for det er en kvinde på 1,85 meter, der nu kommer til at skridte Indre Gade af.

 

Hvem var så de interne kandidater til jobbet? Stillingen har været slået op, og der har også været iværksat en såkaldt ”search-proces”, hvor en headhunter afdækker markedet for eksterne kandidater, der aldrig selv kunne finde på at søge et job. I den forbindelse er Politikens Lars Munch, TV2’s Merete Eldrup og Gyldendals Stig Andersen nævnt som mulige kandidater. Også Connie Hedegaard er blevet nævnt, men det må mere tages som et udtryk for nogle mediers trang til at fantasere. Hvorfor skulle en forholdsvis nyudnævt klimakommisær vælge at tage tilbage til den danske andedam, og hvilke forudsætninger skulle Connie Hedegaard have for sådan et job?

 

Hvad bliver Maria Rørbye Rønns største udfordringer?

Vi ved ikke, hvordan hun vil klare sig som offentlig person. Men det er værd at bemærke, at der har været bemærkelsesværdig ro i hendes – korte – konstitutionsperiode. Hun vil ikke gøre noget aktivt for selv at komme i fokus, men hun vil naturligvis fra tid til anden blive tvunget ud i situationer – eksempelvis hvis DR kommer under yderligere pres i sagen om den famøse båndoptagelse af samtalen mellem Rasmus Tantholdt og Niels Giversen. Hertil kommer DR’s latent skrøbelige økonomi, hvor flasken også vil pege på hende. Og naturligvis vil der komme andre sager, hvor hun vil blive testet, for DR er på godt og ondt et sted, som omverdenen har stor fokus på. Her skal hun lære at begå sig, men det er jeg ret sikker på at hun også kan klare.

 

Afslutningsvis en stille undren over DR’s bestyrelse. Hvorfor i alverden kan de ikke holde tæt? Hvorfor skal DR’s medarbejdere orienteres af medierne om hvem der bliver deres nye chef? Det er besynderligt og amatøragtigt. Tænk, hvis det forekom i andre virksomheder? I DR er det efterhånden vanlig standard, men det er kun, fordi for mange i bestyrelsen ikke er deres opgave voksen. Politikerne burde tage bestik af det og slanke bestyrelsen, så den blev sammensat af mennesker med tilstrækkelig professionalisme og integritet.

 

---

 

Bliv opdateret med artikler, debat og stillingsopslag i Kforums nyhedsbrev hver uge – tilmeld dig her. Det er gratis.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job