DR bliver kommerciel

DR bliver kommerciel

Danmarks Radio er i fuld gang med at omdefinere sin rolle til et nyt mediebillede. I et interview til Information i dag fortæller DRs generaldirektør Christian Nissen, at DR er nødt til at satse på en række kommercielle tiltag for at overleve en fremtid med tusinder af tv-kanaler og større konkurrence fra internettet.

 

Første tiltag har været at oprette et nyt aktieselskab, som skal lave penge på den bank af programmer, som DR allerede har. Omdrejningspunktet er undervisningsprogrammer, og de skal bl.a. indtænkes i nye, interaktive sammenhænge.

 

Christian Nissen optegner en tv-fremtid, hvor seeren vil få brug for en guide, der fungerer lidt som en søgemaskine fungerer på internettet. På den måde kan seeren finde programmer af personlig interesse på det tidspunkt, der passer seeren. Det er som den danske tv-seers troværdige guide, at Nissen ser DRs fremtidige placering i mediebilledet.

 

Kilde: Information

 

red. 23.10.00

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også