DRs nye logo anmeldt
Det er DR

Skrevet af
Matadors Moder, Forbrydelsens Fader, Borgens Bedstemor, Krønikens Kreatør - hele Danmarks public service kanal nummer et har fået redesignet sit navnetræk - og samtidig fået ny kanalgrafik. Målet er en mere klar og struktureret visuel profil, vi alle kan forstå. Kan man se forskel? Ja da. Gør det noget ved noget? - Nej da.
Redesignet omfatter TV kanalerne DR1, DR2, DR3, DRK, Ramasjang og Ultra. Samtidig er radiokanalerne DRP1, DRP2, DRP3, DRP4, DRP5, DRP6 Beat, DRP7 Mix og endelig DRP8 Jazz også blevet forandret. 
 
 
Redesignet er åbent i sin opbygning, så det er nemt at forestille sig at flere elementer vil komme til i fremtiden. Overordnet følger designsystemet en simpel logik med en sort kasse med de berømte bogstaver DR i negativ. Til højre for den sorte kasse er et farvet kvadrat - eller cirkakvadrat med stationenens nummer eller bogstav. Kun de to børnekanaler Ramasjang og Ultra træder med vilje uden for systemet og har en decideret logotype. Endelig har kanalerne Beat, Mix og Jazz fået tilføjet et karakteriserende ord efter kvadratet med tallet.
 
Redesignet er udtænkt i DRs designredaktion. Det nye DR navnetræk er tegnet af Elias Stenalt Werner i samarbejde designredaktør Anders Thulin , mens kanalnumrene og den tilhørende skrift er udviklet af designvirksomheden Kontrapunkt ved Mads Qvistgaard. De to ungdomslogoer Ramasjang og Ultra er tegnet af DR design i samarbejde med Anders Thulin.
 
DR er dansk design historie fra Otto Leisner til Monte Carlo
Den nye kanalidentitet. Logotype kombineret med tal
 
DR design er danefærd
Vi har her at gøre med absolut kernestof i nationens grafiske verdensbillede. Det gamle DR logo helt tilbage fra 60erne har fulgt os alle mens vi har set Otto Leisner, Poul og Nulle, Jarl Friis-Mikkelsen, Casper Christensen og mange andre underholde og irritere os. Historien om DR logoet og dets mange inkarnationer er en smuk historie om den danske grafiske tradition gennem de seneste 75 år. En tradition der desværre er på vej til at uddø med den nylige fusion af arkitekt- og designskolerne - men det er en anden historie.
 
DRs logo gennem årene - fra 1964 til i dag
 
Det oprindelige DR mærke blev tegnet i 1964 af grafikeren Connie Linck. Connie Linck havde fungeret som assistent for Gunnar Biilmann Petersen, der kan betragtes som nyere dansk grafisk designs fader. Biilmann havde i 1951 fået lov til at oprette en afdeling for industriens kunst - senere industriel grafik - under Det Kongelige Danske Kunstakademis vinger. Afdelingen var oprindelig delt mellem billedskolerne og arkitektskolen, men da en ny tids billedhuggere i stadigt mindre omfang havde brug for at lære at formgive bogstaver, blev den efter kort tid overført alene til Arkitektskolen.
 
 
En tidslinje over DRs logoerfra 1964 til i dag. Bemærk hvordan Designlab logoet fra 1996 fastholder sammenskæringen af de to bogstaver og introducerer  det åbne R. Åbningen overdrives i 2005 logoet der til gengæld minimerer koblingen mellem D og R ved kun at lade den ske ved hjælp af R'ets seriffer. I 2013 lukkes det store R igen og de to bogstaver skilles endegyldigt ad. Samtidig forlader DR sin røde signaturfarve og vil fremover kun bruge  sit navnetræk som hvide bogstaver i en sort kasse. 
 
Biilmann skabte her helt alene grundlaget for det man senere kom til at kalde grafisk identitet, corporate identity, branding og meget mere. Han forstod instinktivt, at netop arkitektens strukturerede og meningssøgende tilgang til formgivning kunne berige den grafiske verden langt ud over det, den smukke tegning kunne tilbyde alene. At han så samtidig var en knivskarp formgiver gjorde ikke sagen værre. Biilmann selv var ikke den store håndtegner (bevares - målt med dagens alen var han fantastisk, men i giganternes tid var der altså mange, der kunne tegne ham af banen) og allierede sig derfor med meget dygtige mennesker som Claus Achton Friis, Lisbeth Gasparski, Margit Bessiakov - og altså Connie Linck, der på egen hånd tegnede det klassiske og mest berømte DR logo i 1964. 
 
De otte tal har en klar sammenhæng både form- og farvemæssigt
 
Sjovt nok var 1964 også året hvor Nationalbanken afsluttede den seddelserie, der siden huskes som "Den med H.C. Andersen 10eren" og som blev startet allerede i 1952. Illustrationerne til den serie var udført af tegneren Ib Andersen, mens skriftarbejdet var af Biilmann Petersen. Det var som meget af hans arbejde anglofilt inspireret, især af dollarsedlerne, der igen har fundet deres udtryk i samspil med en stærk mellemamerikansk skriftformgivningstradition. Når man ser det gamle DR logo og f.eks. den seddel, der var kendt som en plovmand sammen bliver det nærliggende at tro, at Connie Linck har skævet til skriftarbejdet på sedlerne, da hun udformede sit DR logo. Skriften er en såkaldt nyantikva (som BTs gamle logo, der også blev tegnet af Biilmann - i 1966!) med tynde seriffer (“fødder”) og en meget stor forskel i tykkelse mellem netop de såkaldte hår- og grundstreger (de vandrette og de lodrette). Linck har så for at skabe en logoeffekt skåret det store R’s stamme så den flugter med D’ets krumning. Skriften er smukt håndtegnet og så karakteristisk, at den i 30 år fungerede som DRs klare signal - ja så karakteristisk faktisk, at det er dens ekko så at sige, der har styret alle senere bearbejdninger af DR logoet.
 
Var en femhundredekroner-seddel inspiration for DRs første og oprindelige logo?
 
Arven fra afdelingen for Grafisk Design
Biilmanns afdeling der senere skiftede navn til Afdelingen for Grafisk Design har fungeret som elitær rugekasse for skriftnørder med hang til virksomhedsidentitet frem til nu faktisk. Efter Biilmanns død med Naur Klint som professor, senere med Claus Achton Friis ved roret og efter hans død med Lisbeth Gasparski og Steen Ejlers som fagledere. Afdelingen fastholdt den omhyggelige opmærksomhed på den originalt tegnede skrift, først som nødvendighed, siden en overgang som mærkværdigt nørderi. Mission og målet har alle dage været at være dygtige skriftformgivere med traditionen i behold.Tilgangen  og skolen har dog fået en ny berettigelse, nu hvor enhver virksomhed med respekt for sig selv vil have en proprietær typografi. Ikke mange grafikere er dimitteret fra Afdelingen for Grafisk Design, men sjovt nok har mange af de få haft stor indflydelse på udviklingen af dansk grafisk tradition, således også de tre unge mennesker, der står bag DRs nyeste visuelle inkarnation.
 
 
Kontrapunkts skrift og talarbejde. De svungne træk formidler en sammenhæng mellem bogstaver og tal. Det store 1 tal bevarer sin serif selvom moderlogoet har mistet sin. Årsagen er sandsynligvis at det ellers ville se for splejset ud i sit kvadrat
 
Det knækkede barberblad
DR logoet fik lov til at passe sig selv indtil 1996, hvor TV2 blev oprettet og konkurrencesituationen på det danske tv marked derfor blev skærpet. Per Mollerups Designlab stod for en revision, der fastholdt grundformgivningen i mærket, men søgte et mere moderne udtryk især ved at fjerne den svungne nedstreg på det store R. Logorevisionen hang sammen med logoer til DR 1 og 2 - det berømte knækkede barberblad, der først blev lagt for had og siden vandt en designpris. Mollerup logoet levede dog ikke længe og blev allerede i 2005 tegnet om af Masoud Alavi. Dette logo, der fandtes (findes - for det bruges endnu, mens dette skrives i TV avisens grafik) i både en rød og en sort version søgte tilbage til den håndtegnede form med den svungne nedstreg, men havde desuden en række formmæssige mærkværdigheder, der trækker ned (bl.a det åbne R og de meget store indre rum) og nok har været medvirkende til, at dette logo fik den korteste levetid. Kun otte år blev det til, så var det tid til en gennemgribende forandring - igen. Og hvordan er det så gået? 
 
 
Designlabs ettals-DR-logo fra 1994. Det søgte et mere moderne udtryk især ved at fjerne den svungne nedstreg på det store R
 
DR tilbage til begyndelsen
Med det nye redesign har Thulin og Werner tydeligvist ønsket igen at knytte DRs logo til den store danske grafiske tradition, som de altså også er uddannet i. Anders Thulin fortæller, at ambitionen har været at tegne sig frem til et "ur-DR". I lang tid arbejdede designerne ud fra den hypotese, at nyantikvapræget og sammenskæringen af D’ets højreside og R’ets stamme var et umisteligt træk. Efterhånden blev de dog klar over, at den lave brede skrift i sig selv var nok til at signalere DR. De to bogstavers formgivning har klare referencer til Mollerups bearbejdning fra 1996, men opgiver helt seriffer (“fødder”) og bliver i stedet til en renlivet bred grotesk. 
 
Skriften har stærke referencer til Claus Achton Friis' skrift til Kreditforeningen Danmark. Friis var som nævnt ovenfor Biilmans medhjælper på en række projekter og blev siden selv Professor på afdelingen for Grafisk Design. Friis delte Biilmanns store passion for den angelsaksiske skriftformgivning, men dyrkede også en mere fransk inspireret stil, hvortil denne skrift hører. 
 
Claus Achton Friis' skrift til kreditforeningen Danmark
 
Sammenligner man med Friis’ skrift kan man her se forskellen på en nutidig formgivning og en klassisk håndtegnet tilgang. Det nye mærke er smukt tegnet - lad mig straks sige det, men hvis man skal være nørdet - og det skal man her - må jeg sige at sammenligningen med den gamle mesters bogstaver afslører nogle svagheder ved de nye. Det nye DR virker en smule oplevelsesfattigt og har efter min mening lidt svært ved at få hægtet R’ets nedstreg organisk på buen. Den kommer til at virke lidt som en lille blindtarm. Friis valgte at gøre den bredere mod afslutningen, så den både bevarede associationen til det pennetegnede og så bogstavet fik en base at stå på. Desuden bevirker den høje skulder på det store D i det nye mærke, at det ikke får nogen fornemmelse af entasis - altså det at buede bogstaver skal gå lidt over linjen for at virke som om de er på den. D virker simpelt hen lavere end R i de små størrelser - noget, der giver et uroligt indtryk og får kassen omkring bogstaverne til at virke uegal. Når man tegner bogstaver er de indre rum og mellemrummene mellem bogstaverne lige så vigtige som selve grundformen. De store indre rum har bogstaverne uden tvivl fået for at fungere i meget små størrelser, men rummet løber lidt af med mærket og påkalder sig næsten lidt for megen opmærksomhed. 
 
 
En sammenligning af DRs nye logo med Friis' skrift nederst og DRs nye logo øverst. Ligner R'et på det nye DR en lille blindtarm?
 
Alt i alt er det smukt arbejde, og det er klart, at det er en svær opgave at tegne to bogstaver, der skal fungere som logo på alt fra apps til store facadeskilte. Selve mærket er tegnet så diskret som muligt, som en diskret biperson. Det er jo meningen, at det skal stå i baggrunden. Det er det, der sker på skærmen ud over mærket, der er hovedpersonen. Anders Thulin fortæller, at det netop er et bevidst valg at skrælle al fornemmelse af pynt og filigran af de to bogstaver for at nå frem til noget, der er ægte klassisk. Forsvundet er nu også den 50 år gamle røde signaturfarve. Det nye mærke vil fremover kun findes i sort. Det er nemmere at administrere, men igen måske lidt tørt. Om det er lykkes at skabe en ny klassiker får vi at se om 30 år. I hvert fald har DR nu ophængt store skilte med det nye navnetræk på DR byen - og de er jo ikke sådan lige at tage ned igen.
 
Det nye DR logo på det Instragram
 
 
Kanallogoerne fra Kontrapunkt er holdt i en meget stram tøjle. Bogstaver og tal er nydeligt formgivne grotesker med enkelte svungne træk, der knytter dem til den håndtegnede tradition som hele projektet gerne vil omfavne. DR har klogt modstået fristelsen til at gå amok i speciallogoer til de enkelte kanaler, men introducerer en klar orden, der gør strukturen overskuelig. 
 
 
Det nye DR logo på DRs nye HQ
 
Selve iscenesættelsen af grafikken vil i høj grad være med til at afgøre hvor langt et liv den får. Det er selvsagt vigtigt at den kan få et liv med levende billeder - og det vil tiden fortælle os om den kan. Et gammelt ord siger “if it ain’t broke - don’t fix it” - og det kan være lidt svært at se HVORFOR DR lige nu vil bruge tid og penge på et nyt navnetræk. Forandringerne er for det utrænede øje ikke særlig markante og logoet er som sagt aldrig hovedperson. Men hvis man ser bort fra den indvending, er der noget smukt i at kulturinstitutionen DR i det herrens år 2013 får en ny identitet der både hvad angår ophavsmænd og tradition trækker en tråd tilbage til dansk grafisk designs vuggei 1951. Den hellige gral er vel forvaret - og alene af den grund vil jeg ønske DR og ophavsmændene tillykke med resultatet. Det er DR.
 
 
Det er DR!
 
 
Gad vide om DR vender tilbage til buerneI takt med de traditionelle mediers nedsmeltning kunne dette være et bud på det næste DR logo
 

Relaterede artikler

DR 2 dræber (nok) ikke TV 2 News - Den reformerede DR 2-kanal, som havde premiere mandag den 4. marts, er en seriøs nyhedskanal. Den er både saglig, gennem...

Giv din stemme

24 stemmer
4,0/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

34 JOB

Accounts Marketing Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.