Douglas Rushkoff: De 10 bud 2.0

I den digitale tidsalder lader vi os føre rundt af programmer og 2.0-tjenester, som vi ingen indflydelse har på. Lad dig ikke forføre, lyder advarslen i Douglas Rushkoffs nye bog, ’Program or be programmed - ten commands for a digital age’. Rushkoff er ikke maskinstormer, men vil have kontrollen tilbage til brugerne. Et af hans 10 bud eller ’kommandoer’ er, at sociale medier bør handle om menneskelig kontakt snarere end kommercielle interesser. Rushkoff er forfriskende skæv i forhold til andre digitale guruer.

 

Douglas Rushkoff

Program or be programmed - ten commands for a digital age

 

Medieteoretikeren Douglas Ruskoff skriver bøger om, hvordan vi lever med og i en verden, der er digital, online og styret af andre interesser end vores egne. Han står bag bøger som Coercion, Get back in the Box og Life Inc.

 

Nu er han ude med en ny bog med titlen Program or be programmed - 10 commands for a digital age. Hans pointe er, at når vi nu lever i en digital virkelighed, arbejder med online redskaber døgnet rundt og lægger store dele af vores liv på nettet, bør vi også forstå, hvad det er for en teknologi, vi er omgivet af.

 

Bekæmp passiviteten

For et par år siden mente Rushkoff, at de unge ville bryde koderne af sig selv - at de “digitalt indfødte”, dem der ikke har prøvet at leve uden computere og internet, automatisk ville afkode teknologiens indbyggede vilje og gennemskue den manipulation, de blev udsat for.

 

Nu er han ikke længere så sikker. Tværtimod understreger han, at hvor man tidligere lærte unge mennesker at programmere i skolen, lærer man dem i dag bare at bruge programmerne, hvilket ikke gør dem i stand til at gennemskue noget som helst. Hvis man kun lærer at bruge programmerne, er der sandsynlighed for, at man lærer at tilpasse sig programmernes begrænsninger - uden at spørge, om begrænsningerne er rimelige.

 

Rushkoff mener ikke, at vi bogstaveligt talt skal kunne programmere computere for at kunne forstå dem. Han mener, at vi skal forstå mekanismerne i de redskaber, vi omgiver os med - at vi skal forstå kernen i funktionaliteten - at vi skal kunne de mest basale kommandoer (derfor er det 10 commands - og ikke 10 commandments). Pointen er, at når vi ved, at teknologien trækker i en bestemt retning, så har vi bedre mulighed for at stoppe op og sige fra, der hvor det giver mening. Vi skal kende teknologien, for at beherske den bedre.

 

De 10 kommandoer eller bud i bogen handler om tid, sted, valg, kompleksitet, skalerbarhed, identitet, socialitet, fakta, åbenhed og formål. Her har jeg plukket fire ud, men jeg synes de alle 10 er relevante at forholde sig til.

 

Tid - lad være med at være online 24/7

I den første kommando, “tid”, forklarer Rushkoff, at digital teknologi er ligeglad med tid. Teknologien venter på vores input og forandrer sig, når vi giver den en kommando, den mangler. Det er indbygget i teknologien, at den er klar 24/7/365 - det er ikke indbygget i mennesker.

 

Når vi alligevel stiller os til rådighed for konstante forstyrrelser (vibrationer i lommen, sms der brummer, bip fra mail-systemet, ping fra blogs og tweets fra twitter) reagerer vi også hyppigere på dem - og jo mere respons får vi retur umiddelbart efter. Det er skruen uden ende og en kamp mod uret, som vi aldrig kan vinde - fordi vi er forankret i den fysiske tid på jordens overflade, mens teknologien er ligeglad med vores tidsfornemmelse.

 

De mange forstyrrelser gør, at vi mister evnen til at tænke os om, grundigt og længe i ro og fred. Vi outsourcer vores evne til at tænke til netværket, når vi altid er online. Vi kan ikke længere selv finde en ny læge eller planlægge en rute eller huske en opskrift på boller i karry, ikke uden adgang til digital assistance. Det kan være udmærket, og Rushkoff er ingen maskinstormer - men han understreger, at vi måske bør overveje, hvilke processer, vi vil outsource, og hvilke vi gerne selv vil kunne gennemføre. Rushkoff forklarer, at når færdigheder først er mistet (evnen til at skrive i hånden eller evnen til at regne i hovedet), så er hjernen indstillet til de nye forhold og så er det ikke så lige til at begynde at skrive smuk formskrift igen. Så hvis der er ting, du gerne vil kunne uden at være online, så sluk computeren og øv dig.

 

Valg - husk at det altid er muligt at vælge “ingen af delene”

I følge Rushkoff gør digital teknologi alting til valg. Enten helt åbenlyst eller mere diskret. Der skal vælges eller fravælges. Du skal enten klikke ja eller nej. Du skal enten sende eller fortryde. Nu eller aldrig. Accepter eller ignorer.

 

De valg, vi træffer, når vi læser nyheder, hælder bestemte feeds ind i vores rss-læser eller klikker “like” til ting på Facebook, former de næste valg, vi bliver stillet overfor. For teknologien bruger de valg, vi træffer, til at forudsige, hvad vi mon gerne vil kunne vælge mellem næste gang. Det giver os en “personaliseret” oplevelse af nettet og en oplevelse af relevans, men det betyder også, at de diskrete valg, vi historisk har truffet (måske uden nogen form for bevidsthed), former vores muligheder fremadrettet. Vi går måske glip af væsentlige nuancer og bliver placeret i forkerte kasser, hvis vi aldrig tillader os at overveje om valgmulighederne, vi får, er dækkende.

 

På Facebook kan vi for eksempel overveje, om det virkelig kan passe, at indledningen til et venskab kan rummes i de to muligheder “accepter” eller “ignorer”? Hvorfor er der egentlig ikke en blød mellemvej, så jeg kan svare “Jeg synes ikke, jeg kender dig godt nok til at acceptere din anmodning om venskab, men det er altså ikke, fordi jeg gerne vil ignorere dig - hvordan kan vi lære hinanden bedre at kende?”

 

Rushkoff beskriver, hvordan der findes gode digitale løsninger, som giver folk mulighed for ikke at vælge det prædefinerede. Når vi giver brugerne lov til selv at “tagge” objekter eller elementer i en digital service med deres egne nøgleord, så vender vi netop valgsituationen på hovedet og siger “Du behøver ikke vælge en af vores prædefinerede kategorier - værsgo lav dine egne kategorier!” I mit Facebook-eksempel ovenfor kunne det måske svare til, at det faktisk var muligt for mig at besvare en venneanmodning ved at sende en besked tilbage eller lave min egen knap, der placerer henvendelser i gruppen “potentielle nye venner”?

 

Social - sælg ikke dine venner

Ifølge Rushkoff er nettet primært et sted, hvor vi har kontakt til andre mennesker. Hele netværket er oprindelig skabt med et ønske om at gøre det let for folk at dele båndbredde, serverplads, regnekapacitet, ressourcer med andre. Og at skubbe informationer rundt til hinanden og dele viden, at komme i kontakt med hinanden.

 

Mange udfordringer opstår, fordi vi ikke respekterer, at nettet er skabt til kontakt mellem mennesker. Rushkoff mener, at hele dotcom-bølgen og den efterfølgende hårde opbremsning skyldtes, at virksomheder ikke forstod, at det der fik mennesker (forskere - de oprindelige indbyggere) til at bruge tid på nettet var, at de kunne finde hinanden og tale sammen. De var ligeglade med at blive markedsført til og ikke ret interesserede i at hænge ud på portaler - ligesom de ikke var spor interesserede i at betale - så længe de kunne finde hinanden.

 

Efter dotcom-bølgen var netværket blevet stærkere og hastighederne forbedret - og i følge Rushkoff var det medvirkende årsag til, at vi fik sociale medier. For de, der blev hængende på nettet, var dem, der forstod, at det interessante på nettet var at skabe kontakt.

 

Alligevel er alt ikke godt. For mange af de redskaber, vi har i dag, skaber kontakt, men bruger kontakten som middel til at tjene penge - og ifølge Rushkoff vil det aldrig lykkes. Han siger, at når vi opdager, at et netværk kompromitterer vores ønske om kontakt ved at sælge vores oplysninger eller oplysninger om vores venner, så flytter vi vores netværk et andet sted hen - og han minder om, at de tjenester, vi bruger i dag, meget vel kan være glemte i morgen. Af samme grund nævner han stort set ikke hverken Facebook eller Twitter eller andre brands i bogen. Han mener, redskaberne er flygtige, mens principperne, som han beskriver, er universelle.

 

Rushkoff elaborerer også på, at når brugerne af sociale tjenester bliver beskyldt for at være bange for, at tjenesterne skal kompromittere deres privatliv, så er det forkert. Folk reagerer ikke på udleveringen af deres egne private oplysninger, men på at deres kontakt til venner kan blive ødelagt. Folk bliver vrede, når de finder ud af, at det er indbygget i tjenesterne, at andre udefrakommende skal tjene penge på oplysninger om deres venner. Det føles stærkt ubehageligt at have udleveret sine venner til kommercielle interesser. Det ved enhver, der har prøvet at spamme en hel gruppe venner ved at bruge en tarvelig applikation på Facebook.

 

Omvendt beskriver Rushkoff også, hvordan yngre generationer vænner sig til, at det er en del af “spillet” på nettet at være en lille smule uærlig, at man bliver kynisk, at det handler om, hvordan man får noget ud af sine relationer, og han er bekymret over, om de kommercielle tjenester får succes med at vænne os til, at vi er nødt til at gå på kompromis med ærligheden og med de klassiske dyder i venskaber (at man ikke udleverer hinanden, at man er til at stole på, at man har tillid til andre osv.) for at få adgang til vores eget netværk.

 

Når virksomheder forsøger at lave strategier for sociale medier, så mener Rushkoff ikke, de får ret meget ud af at forsøge at samle venner eller fans om deres produkter. Rushkoff mener, at virksomhedernes mulighed på nettet ligger i at skabe mere kontakt, at gøre det muligt for kunderne at finde hinanden og at socialisere med hinanden og måske med medarbejdere - og at forstærke den tendens, der er på nettet til at give folk de kontakter, de har brug for. Og så ellers lade være med at gå i vejen.

 

“The content is not the message, the contact is”

Det er en interessant vinkel på social media-strategier, for mange virksomheder har sikkert forsøgt sig med strategier, som mest af alt har handlet om at få folk til at flokkes om et brand og deltage i en samtale orkestreret af marketingafdelingen, og mange har ikke fået den store succes. De gode casehistorier om succesfulde sociale medier er derimod ofte historier om nichenetværk eller online-communities, der bringer folk med lyst til/brug for kontakt sammen. Tag gode danske online-communities som hestenettet.dk, minmave.dk, grillguru.dk og vores eget kforum.dk - det er steder, hvor vi er i kontakt med ligesindede, deltager i samtaler og ikke føler os omklamret af kommercielle interesser.

 

Bogen er hurtigt læst og samtidig tankevækkende. Synsvinklerne er så tilpas forfriskende og skæve i forhold til andre digitale guruer, at jeg ikke tøver med at anbefale bogen som mandelgave til de medarbejdere, som sidder og bakser med den digitale kommunikation, og som trænger til at lære at afkode flere af mekanismerne på nettet.

 

Og så er det jo skønt med en bog. Man kan slukke både tv, radio og internet, tænde et stearinlys og en god læselampe - og bagefter kan man jo gå en tur i den kolde, gråbrune skov, mens man tænker længe og dybt over, om man forstår hans kommandoer - eller om man lader teknologien kommandere rundt med én.

 

---

 

Mere fra og om Douglas Rushkoff

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Communications specialist

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.