Dømt til kommunikation
Et navigeringskort
Manuel Castells er professor ved Berkeley University. Han har arbejdet med forskellige vinkler på det, han har kaldt netværkssamfundet. Han har en forfinet interesse for de stærkt flydende informationsstrømme, hvilket tydeligt kom til udtryk i trebindsværket ”The Information Age” fra sidst i 90’erne. Castells har senere hen beskæftiget sig specifikt med internettet, velfærdsstaten og forskellige cross-cultural-analyser. Samlet set fremstår hans arbejde som et stort værk om kommunikation. Et værk, som Giddens har kaldt for "the most compelling attempt yet made to map the contours of the global information age”. Med Castells nye bog om The Mobile Communication Society bliver det citat kun mere aktuelt.
En lille net sag med søjlediagrammer og lagkager
Castells nye bog er en net lille undersøgelsesrapport på 327 sider, der oprindeligt blev skrevet som et bidrag til en konference. I rapporten laves der en verdensomspændende komparativ analyse af ”the social uses of wireless communication technology”. Selvom undersøgelsen omfatter alle former for trådløs kommunikation, er det altovervejende mobiltelefonen, der er genstand for analyse. En analyse, der altså søger at afdække de sociale konsekvenser af mobilbrugen.
Rapporten fokuserer på landene i Europa og Sydøstasien samt på USA. Søjlediagrammer, statistiske lagkager, grafer og andet godt fra excelarket – der vedrører geografiske, sociale, kønsmæssige og lignende variable forhold – fylder de første par hundrede sider. Det vil bære for vidt at komme ind på alle de nuancer, Castells finder mellem de forskellige lande. Overordnet kan det dog siges, at USA, Sydeuropa og visse asiatiske lande halter lidt bagefter i udviklingen. Nordeuropa og Japan tager derimod førertrøjen. Det er således også i disse lande, tendenserne hen i mod det mobile samfund er størst.
Forandring på grund af mobilteknologien
Det er spørgsmålet om, hvad mobiltelefonen gør ved den måde, vi kommunikere på, og dermed den måde, vi omgås hinanden på, der har drevet Castells til at skrive ”The Mobile Communication Society”. For én ting står klart for Castells; en forandring af omgangsformer har fundet sted. En forandring, der kan beskrives ud fra nogle forskellige vinkler: Forandring af tid og rums betydning, forandring af fællesskabsformer samt forandring af informationskanalerne. Alle sammen forandringer, der knytter sig til den enkeltes sociale hverdagsliv.
Forandring af tid og rums betydning
Det er ikke længere nødvendigt at sidde ved fastnettelefonen på en bestemt fysisk lokalitet. Man kan gå omkring og tale, hvor og når man vil. Dermed har brugeren også fået større magt over tiden ved ikke at være tvunget til at være ved telefonen på et bestemt tidspunkt. Man kan dermed sige, at der er sket en komprimering af tid og rums betydning. Ikke, fordi man overskrider tid og rum, det kan man ikke, men fordi man aktivt kan forandre betingelserne for kommunikation ved at bevæge sig autonomt i tid og rum. En af konsekvenserne af denne nye tilstand er en øget individualisering. De sociale strukturer bliver rekonstrueret omkring det enkelte menneskes interesser, værdier og prioriteringer. Man er ikke længere nødt til at gøre det samme som de andre i nabolaget, men kan i stedet holde sin nicheinteresse ved lige gennem den trådløse teknologi. Man kan pludselig gribe ind i tiden og rummet og ringe til en kammerat for at dele en oplevelse, arrangere et møde eller lignende. Det åbner samtidig op for, at der sker en forandring af fællesskabsformer.
Forandring af fællesskabsformer: Flere af slagsen
I det mobile samfund er der mange flere fællesskaber at vælge imellem. Tidligere udgjorde lokalområdet ens fællesskab, fordi man rumligt og tidsligt var bundet til det. Man kommunikerede overvejende ved det fysiske møde med andre mennesker. I det mobile samfund er fællesskabet blevet en mere flygtig og flydende størrelse. Et bekendtskab bliver måske stiftet ved et fysisk møde, men bliver derefter holdt i live gennem mobil kommunikation. En kommunikationsform, der netop gør, at man for det første ikke behøves at socialisere med dem, der er inden for ens fysisk rækkevidde i nabolaget. Man kan altid ringe eller sms'e sig væk.
Forandring af fællesskabsformer: impulsivitet og swarming
For det andet er man ikke tvunget til altid at planlægge, hvornår man vil være sammen. Man kan med mobilen hurtigt stable et møde på benene. Fremvæksten af spontane arrangementer er dermed eksplosiv. Man kalder også dette for ”swarming” eller ”smartmobs”. Begreber, der dækker over det, at når mobilen altid er ved hånden, er der ikke langt fra tanke til handling. Det gælder i en lille målestok: En fest kan stables på benene på et øjeblik, familien kan lige mødes og lignende. Men det gælder også i stor målestok: For eksempel blev den korruptionsanklagede filippinske præsident smidt på porten af sværme af demonstranter, der på minutter kunne samles i overvældende protester i tusindvis. Der var ingen kampagnekomite – kun et netværk, der spredte beskederne gennem mobiltelefonerne. På samme måde er det med hooligans i dag. Begynder et slagsmål et sted på stadion, kan man se bøllerne skynde sig at gribe fat i mobiltelefonerne, så de andre idioter kan komme i gang med at udvikle et ordentligt voldsorgie. Kommunikationsmønstret i det mobile samfund fordrer også denne spontanitet.
Forandring af fællesskabsformer: Hvordan vi gør
For det tredje sker der en forandring af den måde, vi er sammen på. Med den stigende brug af mobiltelefonen følger nye sociale koder. Man skal forholde sig til hvornår, hvordan, hvor og hvor højt man kan tale i forskellige situationer. Flere steder er det eksempelvis meget uhøfligt, hvis man besvarer en sms eller et opkald med det samme. Fællesskabsformen forandres, hvis man hele tiden er nødt til at stille sig uden for det fysisk fællesskab ved at besvare en sms eller et opkald. Her kan man i høj grad observere et kultursammenstød mellem ældre og yngre generationer. Blandt de yngre mobilbrugere er den nyeste trend konstant at have en høretelefon forbundet til mobilen siddende i det ene øre – også når man færdes i fysiske fællesskaber. For ældre generationer kan det virke uhøfligt. For de yngre mobilbrugere, som har taget teknologien mest til sig, er den konstante opkobling til netværket derimod en naturlig del af ungdomskulturen.
Det mobile samfund er gennemsyret af kommunikerende netværk. Det gælder både yngre og ældre generationer. Det medfører en forandring af fællesskabsformerne, men det betyder også mere: Det betyder en forandring af de kanaler, vi får information igennem.
Forandring af informationskanalerne
Informationsstrømmene i netværkssamfundet er enorme, og det sociale krav om, at man skal følge med og kunne navigere i strømmen, er voksende. På samme måde som alle har lige adgang til biblioteket mener Castells, at alle skal have lige adgang til den trådløse kommunikation. For den fælles viden ligger allerede i det kommunikative fællesskab. Det gælder i særdeleshed internettet, men også i stigende omfang mobilen. Hvis man ikke gennem mobilen har adgang til det flydende netværk, kan man for eksempel ikke få information om, at den filippinske præsident skal smides på porten, eller at familiefesten pludselig er rykket. Der er meget, der tyder på, at internettet vil smelte mere og mere sammen med mobilen. Andre medieformer er allerede ved at blive opslugt af nettet. Nyheder bliver eksempelvis i stor stil læst over nettet i dag, hvilket skyldes, at man kan få informationerne lige, når de kommer, og ellers når man har tid. Desto mere dette fænomen også bliver overført til mobilen, desto større plads vil mobilen få som vigtig informationskanal. Allerede i dag er man et skridt bagefter, hvis man ikke er mobil. I fremtiden vil man uden den mobile kommunikationsteknologi i værste tilfælde blive sat fuldstændig uden for fællesskabet.
Forandringer med sociale konsekvenser
Det mobile samfund er karakteriseret ved nogle af de forandringer, der blev skitseret ovenfor. Forandringer, der også forårsager dybereliggende sociale konsekvenser. Overordnet set er det en central pointe hos Castells, at nogle kan håndtere netværkssamfundenes krav om at være konstant på. Andre kan ikke. Man kan her forsimplende tale om positive og negative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Det er rart ikke at være bundet til sit skrivebord ved fastnettelefonen, mens man venter på et opkald. Det er rart ikke altid at være tvunget til at ringe, man kan jo bare sende en sms. Det er rart konstant at kunne kommunikere med dem, man deler interesser med. Det er rart at kunne være impulsiv og pludselig arrangere et møde med sine venner. Det er rart at få større magt over, hvordan man vil bruge sin tid ved konstant at kommunikere og koordinere. Det er rart aldrig at være tvunget til at kede sig, eller spilde sin tid, man kan jo blot kommunikere. Det er rart, at man (næsten) aldrig er mere end et opkald væk fra civilisationen. Det er rart, at man hurtigt kan få fat i hjælp, hvis uheldet er ude. Det er rart, at mobilen giver os frihed og større mulighed for at forme vores liv, som vi vil. Det er rart at være del af en individualiseringsbølge, for det betyder, at man får større rådighed over sit liv.
Negative konsekvenser
Alt det, der er rart ved mobilen, rummer dog også et negativt modstykke. Når det pludselig er blevet normen, at man altid kan få fat på alle, er det ekstra frustrerende, hvis man ikke får fat i vedkommende. Det heller ikke rart, hvis man aldrig kan holde fri fra det konstante krav om kommunikation. Det er irriterende, at man ikke kan lægge mobilen fra sig, uden samtidig at melde sig ud af netværkssamfundet. Det er dog nogle mindre problemer i forhold til de negative sociale konsekvenser, der også kan spores i ungdomskulturer. Mobiltelefonen er her en del af den moderne identitet: Der flashes med mobilen, og den signalerer, hvem man er. Hvis man ikke følger med trenden, er man på den ene side et oplagt mobbeoffer, og på den anden side er man sat uden for den parallelle verden, der udspiller sig over sms'er. Det er nødvendigt, at man opøver de sociale kompetencer, der kendetegner det mobile samfund. De negative konsekvenser kan nemlig i værste tilfælde skabe en øget differentiering mellem de stærke, der altid sætter dagsordenen i fællesskabet, og de svage, der udstødes fra det kommunikative fællesskab. Hvor nogle kan håndtere teknologien, falder andre igennem. Enten, fordi de ikke kommer med på vognen, eller også fordi, de ikke kan styre forbruget, og den parallelle kommunikationsverden dermed bliver mere virkelig end virkeligheden. Unge med flere hundrede sms'er om dagen illustrere dette scenarium.
Et nyt socialt landskab
Med den stigende brug af mobiltelefonen varsles det kommende mobilsamfund. Et samfund, der er kendetegnet ved, at mennesker får større autonomi og magt over tid og rum. I det mobile samfund kan der registreres en øget individualisering, fordi hvert enkelt menneske i højere grad bliver i stand til at indgå i de fællesskaber, som man ønsker. Det er frihed. Frihed til at være med. Men også ”frihed” til at falde fra. Den øgede individualisering stiller større krav til den enkelte: Krav om at håndtere teknologien, så den giver frihed frem for tvang. Så den styrker fællesskabet frem for at opløse det. “The Mobile Communication Society” er en stort anlagt undersøgelse af udviklingen og betydningen af dén teknologi, som bringer os individualisering – på godt og ondt. Mobilen er nemlig som al anden teknologi. Den kan bruges og misbruges.
Positivt eller negativt. Det mobile samfund er dog kommet for at blive. Som Castells siger: ”We are contemplating the emergence of a new social landscape in which individualized persons strive to cope with the responsibility of constructing their networks of communication on the basis of who they are and what they want. Freedom is a dangerous adventure. The alternative, however, is the exclusion of the networks of communication that power our lives in our age. And this exclusion is still today the lot for most humankind.”
Frihed er et farefuldt eventyr, og vi er dømt til mobil kommunikation.
