Et decideret Brand Styrke Index (BSI) er på vej. Det er en gruppe initiativtagere med Handelshøjskolen i København som primus motor, der står bag den nye model. Systemet vil som det første kunne bruges både af alle virksomheder, reklamebureauer og analyseinstitutter. Det bliver Handelshøjskolen, der skal styre indekset, som man her vil bruge til sin forskning. Danske Bank, Nokia og Sony Ericssons navne bliver brugt til de første testanalyser. Den nye model fokuserer på de funktionelle og emotionelle faktor, som kundens forhold til brandet består af. Det er banebrydende, at man dermed kan påvise sammenhængen mellem de emotionelle og funktionelle faktorer, og det løfter modellen, vurderer lektor Anne Martensen, der er model-arkitekt på projektet sammen med professor Lars Grønholdt fra Center for Marketing Communication Institut for Afsætningsøkonomi ved Handelshøjskolen i København.
Børsen 26-11-2003