Undersøgelsen er baseret på social konstruktionisme, som antyder, at verden er konstrueret igennem sociale interaktioner mellem mennesker. Det er især vigtigt at undersøge den offentlig diskussionen herigennem. Det teoretiske og metodologiske grundlag af specialet består af diskursiv psykologi og kritisk diskursanalyse, og de mest brugte teoretikere er Margaret Wetherell og Jonathan Potter, Norman Fairclough og Michael Billig. Det teoretiske begreb ‘interpretativt repertoire', som blev udviklet af Wetherell & Potter, er brugt i denne undersøgelse for at understrege at diskurs afhænger af den sociale situation. Dataet består af 24 læserbreve, som var publiceret i den anerkendte finske avis Helsingin Sanomat mellem den 31.12.2012 og den 31.1.2013. Disse læserbreve bidrog til diskussionen omhandlende racisme i den finske kontekst. Dataet er analyseret med retorisk diskursanalyse, med særlig opmærksomhed på argumentation.

I undersøgelsen er fem forskellige ’interpretative repertoirer’ identificeret i analysen: ’naturlighed repertoiret’, ’civilisation repertoiret’, ’ondhed repertoiret’, ’økonomi repertoiret’ og ’finskhed repertoiret’. Gennem disse repertoires, kommer racismen til udtryk igennem mangeartede måder: på den ene side som noget universalt og på den anden side specifikt finsk; noget, som uddannelse kan reducere, er skadeligt for økonomisk vækst; noget, som alle kan være skyldig i eller noget, kun en begrænset gruppe bliver beskyldt for. Alle disse ’interpretative repertoirer’ trækker på forskellige ’commonplaces’ i den finske samfundsmæssige kontekst, fx. økonomisk vækst eller den finske kultur omhandlende det at være reserveret. 

Læs hele specialet her.