Du bliver ond af nettet

Porno, shop amok, gal gambling, blodsprøjtende skydespil, masser af virtuelle venner at hænge ud med og en avatar til at gøre alt uhæmmede. Fristelser, underholdning og spænding er der nok af på internettet – hvorfor skulle man egentlig logge af og gå tilbage til sit kedelige off line-liv? For mange har brugen af internettet taget overhånd og er blevet det primære liv, konstaterer psykiater Elias Aboujaoude, der har skrevet en bog om, hvordan internettet får personlighedens værste sider frem, det farlige virtuelle jeg. Har du en umættelig indre internet-psykopat – tag testen i denne artikel.
af Lilly From-Poulsen
Nettet fremmer de dårlige sider i vores personlighed – bedrag, ondskabsfuldhed, storhedsvanvid – siger psykiater Elias Aboujaoude
 
I sin bog Virtually You – the dangerous powers of the E-personality beskriver Elias Aboujaoude nogle af de tilfælde, han ser i sin konsultation ved Stanford University School of Medicine, hvor han er leder af klinikkerne for obsessive compulsive disorder (tvangstanker og tvangshandlinger) og impulse control disorder (impulskontrol forstyrrelser såsom ludomani). Han ser flere og flere patienter, som er drevet ud i et misbrug eller en ulykkelig situation i deres liv – befordret af internettet. Blandt andre Liz som har fået sin økonomi ødelagt på grund af online shopping-mani, og Richard som er erklæret konkurs, fordi han har en sygelig trang til at spille online. Begge de to patienter led hverken af shoppe- eller ludomani, før de begyndte at gå på nettet.  
 
Droppet for en avatar
Aboujaoude har en patient, Alex, som bliver så opslugt af det virtuelle liv, han lever via sin avatar Sasha, at han helt dropper sit kedelige, problemfyldte offline-liv. Så hans analoge liv ender med at blive hans andet liv. Har han valget mellem at gå ud med sin offline-forlovede Natalie eller gå online og være Sasha, så er der ingen tvivl om, at hans prioritet er avatar-livet. Natalie regner med, at han snart må vokse fra det, men det er først, da hun bliver introduceret til Alex’s online-kæreste, Nadia, en anden avatar i spillet som Alex har fået lov til at re-designe, at hun tvinger ham til at søge psykiatrisk hjælp. Alex fortæller, hvordan han har bearbejdet alle trækkene på Nadia, så hun nu ser ud, sådan som han gerne vil have: "I might as well have been Michelangelo working on a sculpture – nothing, nothing, ever gave me such a high before" – den ultimative narcissisme.
 
Alex bliver så forelsket i sin online-kæreste, at han ikke længere er interesseret i sit virkelige liv og sin virkelige kæreste. Velvidende, at der bag avataren Nadia kan skjule sig en gammel rynket mand. Casen ender dårligt – Alex dropper sin offline-kæreste og holder op med at konsultere dr. Aboujaoude.
 
Bag avatarens uhæmmede ydre kan mere frygtsomme eller umodne personligheder skjules
 
Vores allesammens misbrug
En ting er de mennesker, der er så påvirkede og opslugte af deres online-tilværelse, at de har en diagnose – de er toppen af isbjerget. Måske mere interessant er det, at vi alle sammen oplever en form for misbrug og ændring af vores personlighed, når vi går på nettet, argumenterer Aboujaoude. Hans vurdering er, at den måde, som mange tvangsmæssigt er hooked på internettet, kan sammenlignes med OCD, og at den euforiske ”high”, som nogle oplever, når de f.eks. spiller online-spil, minder om- hvad vi ser i impulskontrol-forstyrrelser såsom ludomani.
 
Hvor mange af os kan sige os fri for en vis grad af afhængighed? Følgende lille test, som man kan finde på Elias Aboujaoudes hjemmeside, stiller nogle spørgsmål, der er indikatorer for, om ens internet-forbrug måske er på vej til at løbe løbsk:
  • Har du svært ved at blive væk fra internettet flere dage i træk?
  • Bliver du oftere længere tid på nettet, end det var meningen?
  • Har du følt et behov for at skære ned på dit internet-forbrug?
  • Prøver du at skjule, hvor meget tid du bruger på internettet for familie, venner, arbejdsgiver?
  • Går du online for at flygte fra problemer eller for at modvirke dårligt humør?
  • Har dine forhold lidt under, at du går for meget på internettet?
Aboujades pointe er, at diagnosen internet-afhængighed ikke beskriver de mere subtile tilfælde, hvor familiesituation, skolearbejde og job-performance måske nok lider under overdreven internet-brug – men dog ikke nok til at falde ind under en egentlig diagnose. Så at langt de fleste af os burde være mere bevidste om vores brug af internettet, og hvordan det påvirker os.
 
Vores online-persona har færre hæmninger
En af Aboujaoudes teser er, at du bliver ’et andet jeg’, når du går på nettet. Han taler om en e-personlighed som en anden entitet end vores normale offline-jeg. Et generelt træk i vores e-personlighed er, at vi lettere kaster hæmninger bort. Når vi er online
  • er vi anonyme
  • er vi usynlige
  • kan vi ikke bruge andre menneskers ansigtsudtryk og kropssprog til at guide os
  • oplever vi ikke noget egentligt hierarki.
I cyberspace er der et fravær af de sædvanlige markører for status og magt. Så vi mærker ikke på samme måde som i det virkelige liv, hvilken effekt vores handlinger har. F.eks. ser en troll eller internet-mobber ikke direkte, hvor ondt det gør på offeret.
 
På nettet finder du din egen verden, hvor du kan herske med grusom magtudøvelse
 
Den grusomme side af personligheden har indflydelse på den gode
Aboujaoude anerkender alle de fantastiske muligheder og egenskaber ved internettet, men ser som psykiater med bekymring på, at nettet også synes at fremme allehånde dårlige sider i os:
 
Storhedsvanvid  Defineret som en overdrevet tillid til egen betydning og egne evner, synes storhedsvanvid at være selve internettets DNA, skriver Aboujaoude. Hvorfor ikke drømme stort i cyberspace, når det har gjort så mange så velhavende, og mulighederne synes uendelige. Aboujaoude erkender, at denne drift kan føre til skabelsen af mange gode ting, bl.a. refererer han til succeshistorier som Google og Facebook, men han vender problemstillingen om, og ser primært det problematiske i, at det i de fleste tilfælde går galt.
 
Narcissisme  Aboujaoudes pointe er, at internettet – ikke mindst web-steder som Facebook – er perfekte steder til at fremme narcissisme, hvor man har ideelle muligheder for at reklamere for sig selv og dyrke sig selv.
 
Ondskab  I sin beskrivelse af, hvordan internettet fremmer dagligdags ondskab, opregner Aboujaoude fænomener sombedrag, identitetstyveri, pornografi, dårligt sprog og uhøflig omgangstone. Han refererer bl.a. den forfærdelige og ulykkelige historie om Megan (meganmeierfoundation.org), der begår selvmord som reaktion på, at en dreng, hun har mødt på MySpace, afbryder deres forhold. I virkeligheden er det en mor i nabolaget, der har opfundet drengens identitet.
 
Mobningen bliver grovere på nettet, fordi man er anonym og ikke face-to-face, og mens ordene i skolegården forsvinder med det samme, er de gemt på nettet og kommer ud til mange flere. Hvad der også gørcyber-bullying værre er, at der ikke nødvendigvis er en kendt bully – man ved måske ikke, hvor angrebene kommer fra, og man er ikke beskyttet nogen steder eller på noget tidspunkt. At mobningen foregår anonymt, uden at man kan se hvor meget smerte man påfører sit offer, betyder også, at vi bliver mere ufølsomme over for vold, til en vis grad immune og mere afstumpede i forhold til vold og aggressioner, også i offline sammenhæng. Vold bliver gjort til underholdning, bliver sexet.
 
Aboujaoude refererer den uhyggelige sag om den 19-årige Abraham Biggs, der annoncerer i sit online-forum foran et live-stream-videokamera, at han vil tage en overdosis og begå selvmord. Reaktionerne i hans online community er blandede. Nogle opfordrer ham til at gøre det, andre fraråder det – men i hvert fald går der mange timer, før nogen tilkalder politiet, og i mellemtiden er Abraham Biggs død.
 
Impulsivitet   Et stort problem er shopping og gambling online. Det er Aboujaoudes holdning, at fordi vi tilsyneladende bruger virtuelle penge, når vi shopper og gambler, så er det med til at fremme følelsen af, at det ikke er rigtige penge, vi bruger – og derfor bliver forført til at bruge flere.
 
Emoticons formindsker skrivefærdigheden og dermed evnen til præcist at formidle en eksakt følelse eller et bestemt budskab
 
Infantil regression  Internettet med dets mange muligheder for at spille spil og lege er et sted, hvor vi kan blive som børn igen. En af Aboujaoudes ideosynkrasier er desuden, at vi regrederer sprogligt til et barnligt stadie, når vi går online, chatter og tekster - vores sprog eroderer. Og han bryder sig slet ikke om emoticons, som gør sproget mere dobbelttydigt og sværere at fortolke. At skrive er et håndværk, en videnskab. Når vi mister evnen eller ikke træner evnen til præcist at formidle den eksakte følelse eller budskab, vi vil have frem, skaber det rum for fortolkning, forvirring og forarmelse af kommunikationen.
 
Aboujaoudes holdning er, at tilsammen bliver alle disse personlighedstræk til et helt nyt jeg.
Vores online personlighedstræk bliver ubevidst importeret til vores offline-liv, så vi f.eks. spejler og vurderer en gruppe/vennekreds ,vi er medlem af i det virkelige analoge liv, i forhold til vores image af et chat-room. Og f.eks. overfører det infantile sprog til vores offline-kommunikation.
 
Uønsket ud af skabet som bøsse medførte selvmord. Internettet krænker retten til privatliv
 
Internettet som farligt eksperiment med psyken
Der er endda flere problematiske sider og dårligdomme ved internettet i følge Aboujaoude:
 
Usikker sex  Aboujaoude refererer undersøgelser, der viser, at vi tager større risici – f.eks. at vi i ringere grad praktiserer sikker sex, hvis vi har mødt hinanden på nettet, end hvis vi har mødt hinanden offline. Han argumenterer for, at internettet an sich er en uafhængig risikofaktor, altså at internettets karakter får os til at suspendere vores sædvanlige sunde fornuft og øvrige bremser.
 
Illusion om viden  Når vi går på nettet, har vi en illusion om, at vi bliver klogere, men vi får ikke den fordybelse i stoffet, som vi ville have fået, hvis vi f.eks. havde læst bøger. Aboujaoude er her på linie med Nicholas Carr, som han refererer til, og hvis bog ”The Shallows – what the internet is doing to our brain” tidligere er blevet omtalt her på Kforum. Aboujaoude taler om, at det er sværere at koncentrere sig og holde opmærksomheden fokuseret, når man er på nettet – og han sammenkobler desuden stigningen i ADHD-diagnoser med stigningen i tid brugt på nettet.  
 
Slut med privatliv  I sin omtale af, hvordan vi mere og mere lever vores liv offentligt, hævder Aboujaoude, at det er en trussel mod vores psykologiske autonomi, og at vi er i gang med et stort eksperiment med vores psyke. Han refererer historien om Tyler Clementi, der sprang ud fra George Washington Bridge, fordi hans værelses-kammerat postede en live-stream-video af ham, da han gik i seng med en anden ung mand. Aboujaoude bruger historien til at illustrere, at det i mange menneskers liv er ultimativt slut med privatlivet – og hvilke konsekvenser det kan få.
 
Tankevækkende, men lidt for mange spredehagl
”Virtually You” er en tankevækkende bog, men argumenterne ville have stået skarpere, hvis forfatteren havde nøjedes med at omtale de uheldige psykologiske personlighedstræk, som han mener er mere fremtrædende, når vi går online. Og ikke var gået ind på de øvrige fare-elementer, han ser ved nettet. Fordi det kommer til at fremstå, som om han beskylder internettet for alverdens ulykker. Dermed risikerer Aboujaoude også at komme til at fremstå som en bagstræberisk jeronimus, der beklager, at tiderne er af lave. Hans mål med bogen er dog ikke at få de svundne tider tilbage, men det samfundsnyttige formål at gøre os alle til mere bevidste og reflekterede internet-brugere.  
 
---
 
Elias Aboujaoude
Virtually You
349 sider
W. W. Norton & Company, 2011

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også