Din Gud = din coach?

Det er muligt, Gud er død, men når det kommer til organisationer, er pastoren ikke blevet arbejdsløs. Han er blevet genindsat og multipliceret i form af alverdens coaches, konsulenter og erhvervspsykologer. Samtidig skal frelsen ikke længere findes hinsides, men hedder selvoptimering og udvikling. Velkommen i den moderne skriftestol.
af Maria Klinke
Coaches og konsulenter har overtaget pastorens rolle fra svundne tider. Med et nyt evangelium, der handler om udvikling og personlig optimering, støtter coaching moderne ledere i at opnå succes i deres vigtigste udviklingsprojekt: Dem selv!

Der coaches i organisationer som aldrig før. På arbejdsmiljøsekretariatets hjemmeside beskrives, hvordan tre ud af fire ledere ønsker coaching for at blive bedre i deres job. Hvor mange der i realiteten får coaching, er svært at vurdere. Men at dømme efter det antal henvendelser om coachingforløb, vi får i den erhvervspsykologiske konsulentvirksomhed, hvor jeg er konsulent, drejer det sig om rigtig mange. Hvis du, lære læser, er leder, ville det undre mig voldsomt, hvis du ikke også havde stiftet bekendtskab med coaching i en eller anden form i dit job. Måske coacher du ligefrem selv? Typerne af coaching er mangfoldige, og coachenes kompetencer på det uregulerede marked er mildest talt varierende, men fælles er den tilgang, der med Sofia Mannings ord kan beskrives som: Det drejer sig om at stille de rigtige spørgsmål.

Menneskeledelse har altid været ressourceledelse. Fra hærføreren til værkføreren har ledelse altid handlet om at lægge strategier for den mest økonomiske anvendelse af menneskeressourcer. Med credoet om selvledelse er strategiudformningen blevet op til den enkelte. Det er her, den kristne pastorfunktion finder anvendelse i den moderne organisation; ikke som pastor, men gennem coachen som lyttende, spørgende, følende, omsorgsfuld sparringspartner i det personlige optimeringsprojekt. Den coachede leder skal blot lede i sig selv og bekende sine udviklingsområder. Coachen lytter gerne. Og stiller de rigtige spørgsmål.

Det neoliberale selvoptimeringsprojekt
Vi er en del af et neoliberalt styresystem – en videreudvikling af det liberale. Den liberale kritik af det 18. århundredes politistat var: Her styres for meget, det kan ikke betale sig at styre så meget. Man styrer bedre, og meget mere effektivt, hvis man lader mennesker styre sig selv.

Pastoralets genindførelse går hånd i hånd med den neoliberale definition af mennesket som en virksomhed. I det neoliberale samfund bliver markedslogikken styrende for den enkeltes vurdering af sig selv, og alle aspekter af vores aktivitet begribes i økonomiske termer. Coachingkoncepter, som for eksempel baserer sig på bæredygtig personlig branding (lige set her på Kforum) popper op alle vegne som tilbud om hjælp til at fintune vores personlige egenskaber og kompetencer til konstant at følge markedets behov.

Den neoliberale leder anerkender og lever den sandhed, at hun er et frit og vælgende individ, som kan forme sig selv. Og hun tager det ansvarlige, frie valg på sig og optimerer kontinuerligt sin ydelse, så hun kan forblive en attraktiv vare. Dette kræver et adfærdsregulerende selvarbejde – at arbejde på sit eget jeg.

Med afskedigelsen af Gud er pastoren blevet genansat som coach
Der er altså sket en udvikling, hvor psykologiske teknikker i høj grad har erstattet mange af de gamle autoritetsregimer som fx de religiøse autoriteter. Psykologisk sprog og teknikker til at tilpasse os organisationens eller markedets aktuelle behov har transformeret den måde, vi ser os selv i forhold til vores arbejdsfunktion. Virksomheder og organisationer prøver at få mest muligt ud af deres medarbejdere ved at søge at kanalisere medarbejdernes autonomi og kreativitet over i arbejdsprocessen. Coaches spiller en stor rolle i at lære folk at realisere sig selv gennem deres arbejde og blive selvledende og har eksempelvis været med til at skabe en forståelse af, at arbejdspladsen ikke er begrænsende, men netop et sted, hvor individet kan udleve sig selv.

Med selvundersøgelsen og bekendelsen af udviklingspunkter som den centrale begivenhed bliver det den individuelle leders personlige ansvar konstant at forme og omforme sig selv og sine kompetencer i forhold til forventningerne om, hvad der er organisationens mål. På den måde betyder selvundersøgelsen, at hendes rolle aldrig er givet på forhånd; hun anspores til konstant, gennem bekendelse/erkendelse af, hvor hun kan udvikle sig, at definere sig selv som person i forhold til organisationen.

Virksomheder og organisationer har gennem coaching institutionaliseret den pastorale magt som deres disciplineringsregime. Coaching har antaget enterprisens ethos og struktur. I selvoptimeringens hellige navn må vi tage plads i skriftestolen og bekende, hvor vi skal forbedre os.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job