Forhandl finsk eller dealbreak dansk
I sit überdemokratiske snegletempo skrider svenskeren frem mod en beslutning, mens finnen som et projektil hurtigt og effektivt skyder og rammer plet. Danskeren hygger derudaf, mens folk fra Hongkong ikke har tid til længere processer og afslutter, næsten før de er gået i gang. Denne lille illustrative kulturguide kan hjælpe dig til det næste internationale forretningsmøde.
af Brian Due
Den britiske lingvist og konsulent Richard D. Lewis mener, at mange brister i international kommunikation skyldes det simple faktum, at forskellige kulturer har forskellige forventninger til, hvordan et succesfuldt møde forløber. I hans nu klassiske bog 'When Cultures Collide' beskriver han de forskellige landekulturer ud fra følgende model:
Danmark er lyslilla, hvilket mest er en to-the-point-kultur, men dog på den varme, emotionelle måde.
Kommunikationsmønstre og kulturelle karakteristika
Ifølge Lewis kan man ved at fokusere på de kulturelle rødder og den dominerende nationale adfærd forudsige ret præcist, hvordan interaktion mellem bestemte personer fra forskellige kulturer vil forløbe. Hans analyser af de forskellige nationale kulturer har resulteret i en række modeller for samarbejdsformer, der mest af alt er ret sjove, men også tankevækkende. Det er klart, at der i det store hele er tale om voldsomme generaliseringer, når mange millioner menneskers forskellige kommunikationsmønstre koges ned til et enkelt kulturelt karakteristika. Se også anmeldelsen her: Når vikinger fusionerer.
Men i sidste ende er der alligevel visse generelle træk, der går igen. Det prøver modellerne nedenfor at vise. Først en kort kommentar på de forskellige kulturer ud fra Lewis' analyser. Analyseret og ikke fordomsfyldt, men alligevel forventelige resultater.
De forskellige kulturelle kommunikationsmodeller
Herunder vises en lingvistisk formaliseret analyse af, hvordan forskellige mødekulturer og forhandlingssituationer håndteres i de forskellige nationale kulturer. Processen er illustreret som fremadskridende, men på vidt forskellige måder, alt efter hvornår hvem siger hvad, og hvad der tæller som god mødetakt og -tone.
Humor er et vigtigt startelement i Norge. Og det store perspektiv skal være på plads. En kort, præcis proces. I Danmark er det – no surprise, men godt set af en engelsk lingvist – vigtigt at hygge løber som en tråd igennem den danske beslutningsmodel. Ifølge Lewis er der altid i den danske model en åben dør til sidst, hvor klarheden er ret uklar. Se diagrammerne i stor her
I Spanien starter man på vid gab med stor uklarhed og ender med endnu større uklarhed. Men loyalitet er etableret. Og det er det vigtigste. I Sverige går man i selvsving omkring ens enighedsdiskussioner og laver en sneglebevægelse med snegletempo, der går rundt og rundt, til man bliver spinnet træt og derfor til sidst søger konsensus. Se diagrammerne i stor her
Amerikanerne elsker en god kamp og diskussion, så det skal der være plads til, men derefter bliver der også hurtigt lukket ned. Canadierne er mere konfliktsky og low-key. Se diagrammerne i stor her
Italienerne starter i det åbne med mange fine, flotte ord og slutter hurtigt endnu mere åbent, hvor det er op til enhver at drage sin egen konklusion. Tyskerne på den anden side har en fuldstændig rational, logisk proces, der mekanisk går uforstyrret frem, indtil sandheden med sikkerhed er fundet. Se diagrammerne i stor her
Finnerne skyder beslutningen af sted som et projektil: hurtigt og effektivt og uden omsvøb. Få er så klare efter et møde som dem. Bulgarerne elsker til gengæld en masse fine ord, indtil det hele ender i bureaukrati, og processen har været ligegyldig.Se diagrammerne i stor her
Englænderne sætter pris på smalltalk og en masse underspillet humor. De starter med et snævert fokus og holder hele vejen mod fælles afklaring. Som en engelsk Toffifee-karamel, der langsomt bliver åbnet. Mens franskmændene derimod vil have mere magt og større ord i processen, der hurtigt bliver noget mere svulstig og omsiggribende som fransk nougat, der vokser i munden. Se diagrammerne i stor her
Israelerne sætter pris på en pragmatisk, klar beslutning, der er rationel, men til tider eksploderer i følelser. Inderne foretrækker derimod en lang verbal socialiseringsproces, indtil de når et punkt, hvor alle tror, de er færdige. Men det er de bare ikke, for de laver det hele om og slutter langt mere fokuseret. Se diagrammerne i stor her
Tyrkerne og polakkerne er helt vilde. Det går op og ned i aktivitetsniveau. Tyrkerne kan lide en livlig diskussion, hvor enhver prøver at få det bedste ud af den for sig selv, mens det samlede resultat er uklart. Polakkerne bliver aggressive, når de presses og er teatralske i deres udtryk. De går sure fra møder, men ender med en pragmatisk, åben løsning. Se diagrammerne i stor her
Indoneserne ender altid ud med total uklarhed. De lægger vægt på høflighed og respekt for ældre. Ungarerne er helt uklare, ufokuserede og uforudsigelige, og de taler i munden på hinanden, fordi ingen ved, hvor de skal hen. Resultatet er pludselig enighed eller totalt kaos. Se diagrammerne i stor her
Kineserne er mere direkte end andre asiatere, for eksempel end japanerne, der har mange høflighedskonventioner, der skal følges. De virkelige beslutninger træffes aldrig på møder, men andre steder. Folk fra Hongkong har ikke tid til længere processer og afslutter, næsten før de er gået i gang . Se diagrammerne i stor her
Australierne er uformelle og ligefremme. De socialiserer lidt og snakker lidt. De når hurtigt et kompromis og afslutter ret præcist. Meget homogent. Koreanere er energiske og vil gerne afslutte forhandlinger hurtigt. Som et projektil skyder de sig frem, men ofte på baggrund af en meget elastisk sandhedsopfattelse. De lyver for et godt ord, men når hurtigt enighed . Se diagrammerne i stor her
Læs artiklen, der knytter sig til diagrammerne her
Se også flere forskellige former for ledelse, som diagrammer her.
