Det skal blive bedre!
Denne artikel bringes med venlig tilladelse fra KOM Magasinet fra Fagforbundet Kommunikation & Sprog.
Nis Peter Nissen ser det som sit job at skabe en positiv forventningshorisont til omlægningerne og være med til at udvikle arbejdet i den offentlige sektor gennem kommunikation.
Hans egen arbejdsplads, Frederiksborg Amt, nedlægges. Region Hovedstaden etableres fra Køge til Gilleleje med egen minihovedstad i Hillerød. Arbejdsopgaverne flyttes ud i enten nye, selvejende institutioner, som gymnasierne, andre flyttes til de nye og større kommuner, nogle til staten, og nogle følger med over i den nye Region Hovedstaden.
Naturligvis spørger de fleste af amtets 10.000 medarbejdere sig selv og deres arbejdsplads om hvad der skal ske med dem. Og medarbejder for medarbejder kan amtet ikke give noget svar. Lovgrund-laget for strukturreformen er ikke en gang på plads endnu. Kun konturerne af regeringspartiernes aftale med Dansk Folkeparti er kendt. I Nordsjælland ved de ikke engang hvordan kommunegræn-serne kommer til at sno sig fordi Farums naboer desperat prøver at undgå et tvangsægteskab med Brixtoftes fallitbo.
På et tidspunkt får vi en reaktion
Reelt er der tusindvis af medarbejdere der føler sig i et vakuum, og igennem så stor en omstilling bliver der lagt en voldsomt øget arbejdsmængde ned over særligt den administrative del af persona-let.
- Der kommer en negativ reaktion på et tidspunkt. Vi kører allerede med et øget arbejdspres på grund af strukturreformen, og det kommer jo til at vare ved i hvert fald indtil strukturreformens gennemførelse den 31.12.2006, og sikkert også et godt stykke efter ind i 2007. Jeg tror ikke at det endnu har givet sig udslag på sygefraværet. Øget usikkerhed og øget arbejdspres plejer jo gerne at give et øget sygefravær. Den interne kommunikations opgave fra nu og til efter reformen er at skabe et tåleligt og forhåbentligt positivt arbejdsklima, forklarer Nis Peter Nissen.
Borgerne er man ikke begyndt at tage sig af endnu. Det kan man ikke. Der er simpelthen ikke noget man kan fortælle dem. Før man begynder at kommunikere med borgerne om nye offentlige arbejds-gange og ændret service, skal man have noget konkret at pege på. Man skal kunne svare på hvem der – hvorhenne – nu løser det behov borgerne har. Og det kan man ikke endnu. Lidt det samme problem har man over for medarbejderne der imidlertid har et legitimt krav på indsigt i den proces der udspiller sig.
- Vi kommunikerer om strukturreformen gennem en lang række kanaler. Vi har opbygget en stor digital platform, men det helt centrale er vores arbejde med ledere og mellemledere som er vores primære kommunikationskanaler. Vi satser i Frederiksborg Amt på dialogkommunikation. Vi vil gerne skabe et rum hvor medarbejderne kan udtrykke deres bekymringer og deres begejstring, og skabe et klima af gensidighed. Vi sørger for at strukturreformen er et punkt på hver eneste dagsorden på hvert eneste afdelingsmøde således at vi signalerer at vi gør noget ud af at delagtiggøre vores medarbejdere. Ligeledes er dialog en central del af vores digitale kommunikationsindsats, forklarer han.
Mulighed for kritik og diskussion
Men er det ikke at foregøgle noget der ikke er der? Medarbejderne får jo ikke indflydelse på strukturerne af deres nye arbejdsplads, og det må de jo finde temmelig hurtigt ud af. Til trods for al den dialog man af politisk korrekte årsager gerne vil sige man har, så bliver det jo ikke folkene i miljø og teknik der får noget at skulle have sagt om hvordan deres arbejde skal udføres i fremtiden. Kan man virkeligt stikke 10.000 offentligt ansatte en narresut? Kan man give et helt amt placebo?
- Det er jo ingen ideel arbejdsplads. Og nej, de centrale ting får de enkelte medarbejdere jo ikke indflydelse på. Alligevel er det forkert at kalde det en narresut. Først og fremmest skal der være muligheden for at rejse kritik og diskutere de ting medarbejderne har på hjerte, siger han og fortsætter:
- Vores kommunikationsstrategi er lavet sammen med vores HR-afdeling (human resource, red.), og vi arbejder mod processer der peger frem efter 31.12. 2006.
Blandt andet af kommunikative hensyn forsøger vi at bringe vore medarbejdere i kontakt med deres arbejdsliv efter reformen. Vi opstiller strategisk den målsætning for vores projekter at de skal indeholde en vision for hvordan netop det stykke arbejde vil blive udført efter reformen. Så samler vi så mange som muligt af de relevante folk og deres institutioner. Folk skal så at sige kunne smage på deres arbejdsliv som det kommer til at se ud i 2007, forklarer Nis Peter Nissen.
Lukkethed er en modstander
Hvis man skal overbevise sine medarbejdere om at fremtiden skal være bedre end det de har nu, så må man også kunne tegne et billede af det, og bedst er det hvis man kan delagtiggøre mennesker i det. Det er det Nis Peter Nissen mener med at smage på fremtiden. Det er ikke et spørgsmål om politisk bragesnak, men rettet mod at fornemme konkrete forbedringer i det man laver.
- Jeg kalder det et kontinuum. Jeg løser min opgave bedst hvis jeg kan formidle at nu har man muligheden for at udvikle sig selv og sit arbejde, og at det er en proces der peger frem, og hvor al for-nuftig kritik kan bruges til at forbedre situationen for borgere og offentligt ansatte, forklarer han.
Autoritet og legitimitet for ledelserne i de offentlige institutioner begynder at skride når der kommer sådan en ting som en strukturreform op i horisonten. Netop derfor har Nis Peter Nissen oplevet at hans og HR-afdelingens kompetencer er kommet mere i centrum. Det er ikke business as usual, og derfor betyder dialog og netværk mere. Det offentlige er hierarkisk og naturligt tilbøjeligt til at være lukket. Det er en konsekvens af at det er en politisk virksomhed. Men netop dette automatiske træk imod lukkethed er Nis Peter Nissens virkelige modstander fordi det ødelægger mulighederne for at bruge dialog og kommunikation som udviklingsværktøj:
- For mig er det en personlig ambition at påvirke kulturen i amtet til øget åbenhed. Det er jo et gigantisk eksperiment vi er i gang med, siger Nis Peter Nissen.
Sprog – strategisk ledelsesværktøj
Han vil gerne personligt afsøge grænserne for hvor langt dialog- og netværkskommunikation kan hjælpe med at dreje så stor en virksomhed.
- Det er jo et laboratorium for det jeg kalder ”sprogprogrammering”. At bruge sproget i de enkelte netværk, på de enkelte arbejdspladser, til at skabe udvikling og forbedring.
- Jeg er jo også interesseret i sprog som strategisk ledelsesværkstøj. Det lyder langhåret, men jeg mener at med en veludviklet dialog i en forandring som denne kan man forbedre selve produktet, altså de funktioner og servicer der foretages i det offentlige. Der kan ske en masse forbedringer i en omstilling. Hvis vi kommunikerer rigtigt, vil det skabe bedre arbejdspladser og et bedre velfærdssamfund, mener Nis Peter Nissen.
Ligesom arbejdet i amtet skal pege fremad – mod forbedringer og en ny region skal kommunikatio-nen også pege ud over sig selv. Det er budskabet fra Nis Peter Nissen.
Kommunikationen er ikke kun et spørgsmål om oplysning. Det er et værktøj til ledelse, et værktøj til at udvikle bedre produkter og bedre service.
Os der lever i hovedstaden, får lov at opleve hvordan eksperimentet falder ud. Der er ikke meget plads til fejltagelser men et stort behov for forbedringer. Måske er det også på tide at kommunikationsfolk tager et ansvar for udviklingen af produkterne.
