1864: Nederlaget på Twitter

Hvis noget ikke er rigtig godt, så kan man da altid snakke lidt om det på Twitter. Sådan var det nærliggende at tolke twittokratiets reaktion på fjerde afsnit af Ole Bornedals 1864-serie.
af Claus Dahl
Ifølge Danmarks Statistik er der en halv million danskere, der er på Twitter. Så stort er second screen-Twitter ikke. Kæmpebegivenheden Melodi Grand Prix satte en slags engagementsrekord med omkring 10.000 tweets i timen – den slags kan den store, samlende søndagsserie trods alt ikke byde på.
 
DR's 1864 har resulteret i mange tweets. Her fra Simon Emil Ammitzbøll. Se flere sjovet tweets her.
 
Med halvt så mange seere følger også et meget lavere engagement – en million seere mundede ud i godt 500 pip på Twitter, mens serien har stået på.
 
Med så små tal siger det sig selv, at vi ikke har at gøre med ’folkets’ eller ’seernes’ mening om serien, men om en afgrænset gruppe af stærkt talende tv-seere. De er interessante – mest fordi de faktisk ser tv endnu, selv om de tydeligvis også har adgang til at lave så meget andet. De ser endda 'appointment television', som nogle kalder broadcast, i disse streaming- og on demand-tider.
 
Interessen for DR’s 1864 på Twitter har fulgt seertallenes nedafgående kurve nogenlunde proportionalt. I analysebureauet 1:0 fulgte vi med i fjerde afsnit på Twitter for at lodde stemningen. I samarbejde med Sociallytic har vi desuden forsynet hvert tweet før, under, og umiddelbart efter fjerde afsnit med en stemningsscore: Var indholdet positivt, neutralt eller negativt? Den slags vurderinger er i øvrigt ikke så enkle, for med hensyn til 1864 bliver det hurtigt tydeligt, at en del af de positive reaktioner i virkeligheden kommer fra mennesker, der morer sig over seriens elendighed.
 
Sentiment-analyse af fjerde afsnit: De røde er negative Tweets, de grønne positive og de gule neutrale.
 
Det startede nu godt – eller hvad man nu skal sige, når stemningen veksler mellem neutral og negativ – men serien gav dog en reaktion.
 
Under træfningen ved Mysunde – krigens første kamphandling – udviklede samtalen sig, og stemningen blev mere positiv. Men da først kampen var vundet, mødte general de Mezas tilbagetrækning fra Dannevirke både sine underordnedes, Monrads og seernes misbilligelse.
 
Ikke alene holdt samtalen lige så langsomt op, men de positive pip blev decideret sjældne. I dag har man kunnet læse, at Ole Bornedal ser 1864’s udvikling som en lang bue – men det var næppe den kurve, han tænkte på.
 
Måske har det været seriens problem lige fra begyndelsen: Nederlaget ved Dybbøl bestod i et to måneder langt bombardement og en meget kort egentlig kamp, efter de danske stillinger var eftertrykkeligt ødelagt af bombardementet. Det er noget vanskeligt at forme denne korte, hurtige og brutale nedslagtning om til en lang, episk fortælling. Slaget ved Mysunde – 20 minutters tv-tid – var den eneste træfning før det lange, demoraliserende bombardement og det korte, fatale slag ved Dybbøl.
 
I søndags holdt serien spændingen i cirka tyve minutter. Så begyndte seerne tilbagetrækningen fra Twitter.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job