Det profetiske ansigt

Profetens ansigt er guddommeligt. Billedforbudet er så gammelt som testamentet selv, og religionens mørkemænd har altid nidkært knust enhver, der i sin ufuldkommenhed ville afbilde det fuldkomne. For den endelige kan aldrig vise det uendelige. Det er denne urstrid, JP klodset og barnagtigt har vakt til live i milliarder af mennesker. En uløselig konflikt, som ikke handler særlig meget om ytringsfrihed, men om, hvorvidt virkeligheden er givet af gud, eller gud blot er endnu en virkelighed blandt mange. Altså selve DNA-koden for det moderne siden renæssancen og derfor noget, der er værd at slås for og slå ihjel for. Det er denne modsætning og civilisationskamp, som vi ugudelige sofa-kartoffel-danskere pludselig skal spille hovedrollen i, selv om stykket er skrevet for flere tusinde år siden.

Mens vores statsminister skal prøve at være alt det, han aldrig kan blive. For hvis der er nogen, som har tabt på dette her, er det den firkantede stivstikker, som aldrig forstod, at billedforbudet er det vigtigste politiske spørgsmål siden Moses' stentavler. Mens den internationale avis JP desperat har framet den triste historie som et spørgsmål om ytringsfrihed, så de kunne repositionere drengestregerne som mod og heltegerning. Surrealistisk som deres aktuelle tv-reklamer, hvor de gør grin med, hvor dumme deres mulige læsere er. Heldigvis kan vi glæde os over, at multiformkøkkenet, boliglånet og årgangsvinen er uden for fare i dette bål af had, vi lever jo af at eksportere døde svin, øl og olie. Tre ting, som af gode grunde ikke er til salg i den arabiske verden.

 

Hvis der kan drages nogen kommunikationsmæssige konklusioner, må det være, at tonen i den danske indvandrerdebat nu er så skinger, at den ikke længere kan oversættes til andre kulturer. Globaliseringen medfører nemlig, at vi alle er blevet del af en fælles global offentlighed, hvor ikke kun virksomheder, men også landet og brandet Danmark bliver transparent på godt og ondt. Det kunne brandet naturligvis ikke overleve, fordi debatten var så hadefuld, at det eneste, der kunne komme tilbage, var det samme had, når de først forstod, hvad vi skrev i vores aviser hver eneste dag.

 

For verden er vilje og forestilling, og alt, hvad vi danskere har puttet ind i verden af had og frygt, er nu kommet tilbage. Den indre svinehund har vækket middelalderens dæmoner af ild, og det har vi kun os selv at takke for. Alt er tilladt i det moderne, men ikke alt er godt. Det her har ikke været godt for nogen som helst. JP ville tegne profetens ansigt, men i virkeligheden er ethvert ansigt profetisk. Som Levinas engang så smukt skrev, er netop den fremmedes ansigt essensen af uendelighed eller det guddommelige, om vi danskere så blot ville tro på det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job