Det politiske klædeskab

Kan du huske, hvad de Radikales politiske mærkesager var ved succesvalget i 2005? Eller SF’s i 2007? Eller for den sags skyld Obamas sidste efterår? Fortvivl ikke. Det kan vi heller ikke. Til gengæld kan vi huske, at partierne stod for Jelveds håndtaske, café latte-segmentet, Villys joviale, optimistiske ’Det ku’ være så godt’ og Obamas ’Change’. Kan du også huske det?
af Stefan Agger

Måske er der en grund til, at vi husker, som vi gør. At partiers fortælling og signalværdier betyder mere for os end partiernes holdninger og politiske resultater. Måske er vi slet ikke så rationelle og kalkulerende, som vi selv og valgforskerne gerne vil gøre os til. Måske stemmer vi for at kommunikere, hvem vi gerne vil være, hvordan andre skal opfatte os, og hvordan vi gerne vil opfatte os selv. Og om skatten så stiger eller falder, eller den offentlige trafik forbedres, det må komme i anden række, som en afledt effekt af det Folketing, vi sammensætter. Som forlængelse heraf kan problemstillingen også beskrives lidt mere dystert. Vi lader vores egen identitetsmæssige selvrealiseringsproces styre vores politiske adfærd i stedet for den idealistiske demokratiske tanke om at stemme efter hvilket samfund, vi helst vil leve i.

Det er denne faglige ambition om en alternativ forståelse af vælgernes adfærd, der det sidste halve år har motiveret os til at ignorere is på cyklen, bøder fra biblioteket og afsavn fra kærester og børn. Med skægstubbe og iført en slidt T-shirt, bøger om identitetsteori og forbrugeradfærd under armen og en computer over skulderen har vi undersøgt, om forbrugerteoretikernes begreber kan bruges til at beskrive den politiske verden. Begreber, der beskriver brands og symboler fyldte med mening og værdier, som vi forbrugere, uanset om vi vil det eller ej, udtrykker os igennem, når vi klæder os på til en tur i byen, har venner på besøg eller er nede og købe ind.

Specialets omdrejningspunkt er at finde frem til, om det er de samme begreber, samme logik og samme rationalitet, der gør sig gældende, når man står i 'stemmeboksen' og skal 'klæde sig politisk på' til den næste valgperiode, når valgkampen diskuteres i frokostpausen på arbejdspladsen, og når facebook-netværket udvides med Anders Fogh Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt som ven. Og dermed om krydset i boksen er identitetsskabende på samme måde, som varerne i indkøbskurven, logoet på brystet og figuren på kølerhjelmen er det.

Læs specialet her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også