Det personlige brand

Skrevet af
År for år øges markedet for branding af personer, og om 10-15 år vil det formentligt være stort. Det at opnå brand-status bliver noget eftertragtelsesværdigt, og det at bevare den bliver vigtigt. (Udsnit af bogen Heartstorm - The Dream Society 2)

Dream Society 2 handler om fortællinger om varer og tjenester, men man har allerede i en del år talt om mennesker som brands. Det kan være stjernerne i underholdningsbranchen, i professionel sport, i politik og i kongehuse. Madonna, David Bowie og Michael Jackson er brands, Michael Jordan er et brand. Hvert land har 200 – 300 mere eller mindre kendte personer og et mindre antal, der er kendt udover deres kulturområde, de er – som de ovennævnte navne – globale brands. Hertil kommer dem, der er kendt lokalt og regionalt. Det er mange mennesker og når antallet er så højt skyldes det de moderne kommunikationsmidler – budskaberne om dem kommer ud på TV og i andre medier. Hvilket perspektiv skal vi lægge på fremtiden for fortællinger om personer?

Vi skal først og fremmest regne med, at disse mennesker alle er fremtidens superrige, at de gradvist vi overgå cheferne i de store virksomheder lønmæssigt, i hvert fald de chefer, der alene står for arketypen herskeren, den der leder og fordeler efter bestemte normer og regler. De appellerer ikke til vores følelser i samme grad som stjernerne, deres historie er ikke så efterspurgt. Det at opnå brand-status bliver noget eftertragtelsesværdigt og det at bevare den bliver vigtigt. Vi står overfor et vækstområde. Det er ikke en revolution, men år for år øges markedet for branding af personer og om 10-15 år vil det formentligt være stort.

Rollemodeller med fejl
Lad os regne med, at der på global basis om 10 år er 50 – 100 virksomheder, der har specialiseret sig i ”celebrity brands”, eller rettere i ”celebrity story”. Der er ikke tale om identitets-historier, men om dannelses- og meningshistorier. Disse stjerner vil være efterspurgt på grund af deres værdier, de svar på livet, de giver. De har gudestatus, men ligesom de græske guder har de menneskelige egenskaber, de har både fortrin og fejl. Hvordan skal deres historie fortælles?

Ingen brainstorm uden heartstorm
Virksomheder skal lære at heartstorme – det er budskabet i fremtidsforskeren Rolf Jensens nye bog Heartstorm - The Dream Society 2, efterfølgeren til bestselleren The Dream Society.

Man taler til hjernen når man taler om en virksomheds årsberetning, strategiplan, vision eller mission statement. Disse er blevet til i brainstorm, i analyse - og derfor motiverer de kun halvt.

Vil man påvirke, forføre, inspirere og inddrage, skal man tale til hjertet. Derfor skal virksomheder lære at balancere mellem det rationelle og det emotionelle såvel internt som i markedsføringen af produkter. Værktøjet er storytelling – genopdagelsen af den gode historie.

JP-
bøger
Pris: 320,-

Læs
mere:
www.
heart-
storm
.dk


De er først og fremmest rigtige mennesker og i modsætning til vare-brands kan de derfor ikke tillægges værdier, de har dem allerede, de skal blot gøres synlige. I tidens og fremtidens søgen efter værdier skal stjernerne ses som rollemodeller, ledestjerner, der gennem deres historier kan inspirere og lære os om vores eget liv. I filmen forføres vi af fiktionen, stjernerne skal ved deres eksempel forføre os i den virkelige verden. Derfor kan de ikke være brands – altså klicheér, der tillægges netop de positive egenskaber som man ønsker, de skal have.

Vi søger de pletfries pletter
De stjerner, der præsenteres i dag har for størstedelens vedkommende kun positive egenskaber og derfor er der en hel medie-industri, der er optaget af at bevise, at dette billede er ufuldstændigt, at brandet ikke er, som man fortæller. Når stjernen præsenteres som fejlfri bliver der et marked for at vise at det ikke er rigtigt. Det udnytter bl.a. tabloid-aviserne og den kulørte ugepresse. De gamle læresætninger fra varemarkedet om branding er tilsyneladende helt ukritisk blevet overført til mennesker. Tanken om det fejlfri er besnærende og nærliggende, når man vil bevare sin stjernestatus i underholdning, sport eller politik, men den er farlig og den lader sig ikke opretholde i en fremtid, hvor rollemodeller og værdier bliver stadig mere efterspurgt og hvor der er stadig mere opmærksomhed på dem

Det betaler sig at være sig selv
Det ægte, det følte, er det, der lyttes mest opmærksomt til. Derfor er der ikke nogen modstrid mellem dannelse og mening på den ene side og profit på den anden. Man kan faktisk tjene penge på at være sig selv. Dette er en vigtig pointe, fordi konventionel visdom oftest ønsker at vise et glansbillede. Det er der ikke. Vi vil ikke acceptere det perfekte, det fejlfrie. Test gerne dette synspunkt: Prøv overfor dine bekendte at påstå, at du ved alt om dette eller hint emne. Hvordan vil reaktionen være på denne påstand? Ja, rigtigt gættet, dine bekendte vil afprøve din viden lige indtil de har opnået hvad de vil, nemlig at bevise, at du ikke ved alt om emnet. Vi spejler os i vores venner og i stjernerne, men det perfekte er ikke menneskeligt, vi ønsker det ikke. Det samme gælder for brands, men når det gælder mennesker er det endnu vigtigere.

Time Magazine fortæller om en tidligere top-direktør for en af Europas største virksomheder, at han har aftalt en pensionsordning til en værdi af 87 millioner USD. Artiklen beretter videre om den moralske forargelse over beløbets størrelse. Hvis han på et tidligere tidspunkt havde fortalt, at hans mål var at tjene flest mulige penge til sig selv ved at skabe overskud i de virksomheder han ledede, så havde forargelsen været mindre og den havde i stedet rettet sig imod de bestyrelser, der tilbød den.

Sig det selv
Sig det selv, så undgår du kritikken. Direktøren for en skandinavisk kursusvirksomhed var ikke alene direktør, men selv en fremragende foredragsholder, han tjente derfor mange penge og anskaffede sig en Rolls Royce; og det i en del af verden, hvor synlig rigdom støder an imod lighedstanken – vi er vel alle lige og ens, ikke? Det fortælles, at han fik mange syrlige kommentarer til sin luksusbil: ”Det er nok for at blære dig, du har købt den.” og han svarede hver gang: ”Nu kører jeg jo også meget.” Hans forsvar var at henvise til sit store kørselsbehov – det blev betragtet som en let gennemskuelig undskyldning.

Næste gang der kom hentydninger til hans store bil, vendte han situationen om og svarede: ”Jeg kører Rolls Royce for at blære mig.” Svaret fra de andre var forudsigeligt: ”ja, men du kører vel også meget.” Han havde fået de andre til at forsvare sit valg af bil ved at være ærlig.


GCI Mannov, DREAM COMPANY a/s og JPBøger afholder den 23. oktober 2002
konference om storytelling på udgivelsesdagen for fremtidsforskeren Rolf Jensens nye bog Heartstorm.

Relaterede artikler

Sæt historie på værdierne - Vore poliske ledere står overfor kommende valg til kommunerne, amterne og Folketinget. De politikere, der forstår at bru...
På tærsklen til en ny markedsføringsæra - Artiklen peger på, at vi vil se nye helstøbte reklamefremstød i fremtiden, hvor reklamerne i højere grad end tilfældet e...
Fortællinger formidler virksomheders værdier - Nogle mener, at det er en del af menneskets natur at fortælle historier. Forståelsen for dette synspunkt vinder i disse ...
Storytelling i ledelse, markedsføring og reklame - Indtil for fire år siden var jeg - som så mange andre overbevist om, at nøglen til forståelse af markedspladsens drivkræ...
Storytelling – en analyse af et modebegreb - Efter at have været fortrængt for en tid, hvor det rationelle, det konkrete og det målbare har domineret, er kunsten at ...
Company Branding and Company Storytelling - Corporate branding is the keyword in today’s marketing- and communication world. As many other concepts branding also ...
Heartstorm eller branding i praksis? – en dobbeltanmeldelse - Mens Storytelling – branding i praksis har gjort den anstrengelse at bevare jordforbindelsen med konkrete værktøjer og d...
Storytelling i organisationer - Der har i de seneste år været en stigende opmærksomhed omkring begrebet storytelling især inden-for fagområderne ledels...
Haves: skæbne - ønskes: fortælling - Jane Flarup har skrevet en bog om hende selv, om Steve Denning og om storytelling. Det er der kommet en fortælling ud af...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

34 JOB

Projektleder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Press Manager

Frist: 10. juli kl. 12.00

Kommunikations- og Marketingkoordinator

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationskonsulent

Frist: 14. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.