Artiklen blev første gang bragt i Børsen

Mørkemænd

Som PR-konsulent repræsenterer jeg dette myteomspundne korps af mørke eminencer - de i stigende grad over en kam skårne spindoktorer eller PR-konsulenter - som efter forgodtbefindende excellerer i at trække tidspressede og godtroende journalister rundt i mediemanegen.

Karikatur til side og tid til myteaflivning. Jeg læser gerne positive avishistorier om mine kunder. Og ja, jeg benytter mig af min viden om redaktionelle sammensætninger, deadlines og kommende temanumre i relevante aviser og magasiner.

Og ja, jeg ved godt, at danske journalister skal producere flere historier end nogen sinde før. Men gør det mine arbejdsmetoder til fordækt og »bag lyset førende« manipulation? Eller arbejder jeg bare på mediernes egne præmisser?

Danske medier giver gerne offentligheden det indtryk, at det i stigende grad er PR-konsulenter og spindoktorer, der i skøn, men skummel forening sætter dansk mediedagsorden.

Og at danske journalister bør tage sig i agt herfor. Mit daglige forehavende er dog ikke mere suspekt, end at jeg altid siger, hvem jeg ringer på vegne af. Herefter er det helt op til kvaliteten af mit materiale, om min kundes historie bliver trykt eller ej. Jeg ville vise en utrolig ringeagt for danske journalister, hvis jeg bildte mig ind, at jeg kunne manipulere dem til at skrive rosenrøde historier om mine kunder.

Troen på denne arbejdsfordeling er imidlertid udbredt, som debatten vidner om. Men undervurderer journalisterne ikke egen dømmekraft ved at tilskrive folk som mig så megen magt?

Kilde til undren

Det er en stærk kilde til undren, at jeg på mit fags vegne skal lægge ryg til så megen mistænkeliggørelse. Jeg hilser derfor den igangværende debat om mit arbejde hjertelig velkommen.

Det giver mig nemlig mulighed for at komme nogle af myterne til livs. Lad mig vende tilbage til en af de nyere af slagsen - at min faggruppe skulle udgøre en stor trussel mod integriteten i den danske journaliststand.

Vi har på det seneste kunnet læse meget uvederhæftige historier om Triple-A, the Yes Men og en stum, tysk pianist. I forlængelse heraf spørger jeg: Kommer den største trussel mod danske journalisters integritet egentlig inde- eller udefra?

Der peges konstant fingre ad min faggruppe. Mon ikke dansk journaliststand for een gangs skyld skulle overveje et grundigt greb i egen barm i stedet for hver gang at sende Sorteper videre til PR-folket.