Det er hele tre mediekrige...

Det kan medierne godt klare, hvis de bare vælger forskellige dagsordner i forskellige medier.

Strategien i det amerikanske forsvar har altid været, at kunne føre to krige forskellige steder på kloden på samme tid. Strategien har kostet amerikanske skatteborgere billioner af dollars. Ingen amerikansk præsident kunne dog drømme om af få penge til at føre fire krige på samme tid. Det er en politiske og økonomisk umulighed. Det er dog kravet til dansk presse lige nu. For lige nu er der simpelthen så mange gode historier i omløb, at der skal føres mediekrig i alle retninger. Drømmene er gået i opfyldelse. Enhver journalister i Danmark har i de sidste ti år villet give højre hånd for at få hul på Farum-sagen eller få skovlen under Tvind og SID. Endelig er er det sket. Desværre er drømme aldrig det samme, når de er gået i opfyldelse. Sammenfaldet af Tvind-sagen, Farum-eksperimentariet, prins Henrik og SID-sagen sætter pressen i et kæmpe dilemma. Ingen journalister kan vælge at give alle sagerne lige meget opmærksomhed. Problemet er en form for ”Information overload” fordi den menneskelige bevidsthed ikke kan holde fire sager i luften på samme tid. Det er et spørgsmål om kognitive resurser. Redaktionerne må derfor vælge fra. Nu må der sættes fokus på de vigtigste 3 nyheder. Her må vi som skatteborgere håbe, at den tåbelige sag om kongehuset viger pladsen for de virkelige angreb på demokratiet og vores penge. På den anden side det er for talentløst, hvis pressen i ren panik kun sætter fokus på den nyeste af denne perlerække af vigtige sager. Amdi er vigtig, men ikke vigtigere end Brixtofte eller den udbredte svindel i SID. Ingen af sagerne bør vige for hinanden. Det ville minde for meget om lilleputfodbold , hvor ingen kan finde ud af at spille sammen, fordi alle vil ramme bolden samtidig. Opfordringen er derfor at holde hovedet koldt og spille med alle tre bolde samtidig, uden at gå efter manden lige meget om navnet er Willy Strube, Brixtofte, Thor Pedersen eller Amdi. For som filosoffen Bateson sagde er: ” informationer en forskel som gør en forskel”. Hvad man roligt kan kalde de epokegørende afsløringen af Tvind, SID og Venstre. Mens man ikke kan sige prins Henriks vinterdepression ligefrem kan beskrives som en epokegørende forskel. Kort sagt: Opfodringen til pressen er at multitaske. Det er hele 3 ting. Hele 3 mediekrige på samme tid. Det kan medierne godt klare, hvis de bare vælger forskellige dagsordner i forskellige medier. Kort sagt sambafodbold med flere bolde i luften frem for miniput klumpspil. Målet Infinity justice over all evil doers - om de så bor i en hule i Pakistan, Farum, Christiansborg eller vil skjule sig på en Tvindskole i Mexico

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også