Det betaler sig at være ansvarlig
At drive virksomhed handler om at tjene penge. Hos Novozymes er holdningen, at det ikke er i modstrid med at udvise omtanke for mennesker og miljø.
af Lise Penter Madsen
Bragt i AMNESTY nr.2 2002
Et stigende antal virksomheder er begyndt at sætte fokus på, at de har et socialt ansvar. Både herhjemme og internationalt har Novo Gruppen været med i forreste linie, og det hedder i gruppens charter, at virksomhederne skal tilrettelægge forretningsstrategier og generelt virksomhedernes politikker med bl.a. FN’s Menneskerettighedserklæring in mente.
Proakiv menneskerettigheds-politik
Og mere end det: ”I arbejdet med social ansvarlighed tilstræber vi en proaktiv tilgang til menneskerettighederne og nøjes ikke med blot at sørge for, at vi ikke krænker dem,” siger Rikke Jarvad Netterstrøm, der er ansat som rådgiver i spørgsmål om social ansvarlighed hos Novozymes A/S.
Med en proaktiv tilgang mener hun, at virksomheden selv sætter sig nogle mål for, hvad den vil opnå, og forfølger dem. F.eks. er fokusområderne i 2002:
- Ligebehandling
- Øge bevidstheden om social ansvarlighed
- Arbejdsmiljø
- Leverandører og menneskerettigheder
Pia Carlé Bayer har siddet med området siden august 2001 og har tidligere beskæftiget sig meget med menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder og kvinders rettigheder. Hun var i sin tid med til opstarten af Det Danske Center for Menneskerettigheder.
Rikke Jarvad Netterstrøm har en Masters i udviklingsøkonomi fra Handelshøjskolen i København og skiftede i december 2001 London-jobbet som etisk investeringsanalytiker ud med jobbet hos Novozymes i Bagsværd.
”Det er tilfredsstillende at være i en virksomhed som Novozymes, hvor man ikke bare gør sig moralske og etiske overvejelser, men også tilstræber at integrere dem i de daglige aktiviteter. Vi har en meget lydhør ledelse,” siger Rikke Jarvad Netterstrøm.
Ligebehandling af etniske minoriteter
Novozymes har i alt 12 fabrikker og forskningsenheder i Danmark, USA, Brasilien, Kina, Japan og Schweiz, og det er op til hver enkelt enhed at tilpasse fokusområderne til lokale og regionale forhold.
Tag for eksempel ligebehandling! Hos Novozymes Latin America i Brasilien er målet at ansætte flere kvinder og handicappede. På fabrikkerne i USA fokuserer man på ligebehandling af racer. I Danmark har man fundet det nødvendigt at beskæftige sig med ligebehandling i forhold til etniske minoriteter. 4,5 procent af medarbejderne hos Novozymes Danmark er af anden etnisk oprindelse end dansk, mens gruppen på landsplan udgør 5,4 procent af den samlede arbejdsstyrke.
Man vil gerne gøre det bedre, bl.a. ved i rekrutteringsprocessen at opfordre personer af anden etnisk oprindelse end dansk til at søge. ”At gøre en indsats for at skabe mangfoldighed i arbejdsstyrken er et eksempel på at udvise social ansvarlighed, hvilket i sidste ende også gavner virksomhederne”, siger Pia Carlé Bayer. ”Desuden udvider det vores rekrutteringsunderlag. Der ligger et stort potentiale i gruppen af indvandrere og deres efterkommere. Det er mennesker, som kan bidrage med nytænkning, hvilket er vigtigt for en virksomhed, der er baseret på forskning og innovation”, siger hun.
I det hele taget er tanken hos Novozymes, at det betaler sig at drive virksomhed med omtanke for miljø og mennesker. Både fordi andet ville være uanstændigt, men også fordi det kan forhindre ubehagelige overraskelser i form af dyre opgør med fagforeninger, miljøforkæmpere, politiske forbrugere og myndigheder – og dermed mindre risiko for at blive hængt ud i aviserne som uansvarlige. Desuden betyder et godt renommé, at det er muligt at tiltrække de dygtigste medarbejdere. En absolut vigtig pointe i en tid, hvor der er hård konkurrence om de højt kvalificerede folk.
Dialog frem for boykot
For at sikre, at de gode intentioner bliver omsat til en aktiv indsats har Novo Gruppen en stab af facilitatorer, dvs. erfarne medarbejdere, der besøger de forskellige afdelinger for at undersøge, om driften sker i henhold til de fælles standarder, herunder også de miljømæssige og de sociale.
Facilitatorerne taler både med menige medarbejdere og ledere, og der udarbejdes en plan for de ting, der eventuelt skal ændres eller forbedres. Lidt mere vanskeligt er det, når det gælder om at sikre sig, at leverandørerne overholder menneskerettighederne.
”Vi har ikke endeligt fastlagt en metode, men vi forventer at have den klar inden årets udgang”, siger Rikke Jarvad Netterstrøm. ”Heldigvis skal vi ikke begynde helt forfra. Her ligger mange erfaringer fra arbejdet med at integrere miljø-aspektet i vurderingen af leverandørerne. Og i Novo Gruppens regi, er der over de to seneste år blevet gennemført et pilotprojekt vedrørende arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. De fleste virksomheder syntes, det var relevant.”
Nogle af de muligheder, Rikke Jarvad Netterstrøm diskuterer med indkøberne, er spørgeskemaer, besøg og case-studier. Uanset metode må arbejdet ikke indebære for meget administration for leverandørerne. Så risikerer man bare, at de opfatter det som en unødvendig byrde.
Men ét er leverandørerne. Hvad med underleverandørerne? Hvor stopper ansvaret?
”Det er netop noget af det, vi forventer at få inspiration til at løse ved at være med i Amnesty Business Club,” siger Rikke Jarvad Netterstrøm og henviser til det meget nye medlemskab.
”Der møder vi andre virksomheder, der arbejder internationalt og tager menneskerettigheder alvorligt. Det giver et godt forum for udveksling af viden og erfaringer, og vi håber, at dialogen med Amnesty betyder, at vi får indsigt i aktuelle menneskerettighedsproblemer i de lande, hvor vi arbejder.”
Overordnet er det Novozymes indstilling, at man ikke vil afbryde samarbejdet med leverandører, hvis de ikke lever op til minimumsstandarderne.
”Det løser ingen problemer. I værste fald risikerer de ansatte at blive fyret. Vi vil i stedet gennem dialog prøve, om vi kan medvirke til, at arbejdsforholdene og menneskerettighederne får et løft og dermed bidrage til en bæredygtig udvikling.”
