Smartphones giver os nu mulighed for at gå på internettet døgnet rundt, hvor end vi befinder os. Denne udvikling medfører et boom af sociale aktiviteter på internettet, hvor ethvert menneske dyrker den virtuelle legeplads på den ene eller anden måde. Her er der både plads til selvudfoldelse, vedligeholdelse og/eller skabelse af nye kontakter. Geografi er altså ikke længere et issue i sociale sammenhænge, hvor Skype, Facebook og Twitter gør os i stand til at følge med i hinandens liv overalt.

Fundamentalt set giver sociale medier nye kommunikationsmønstre: Vi kan kommunikere konstant i mange forskellige sammenhænge, både privat og professionelt. Det betyder, at forbrugeren i dag er et digitalt individ – et kulturskifte er godt i gang. Dét kræver, at virksomheder nytænker deres kommunikationsstrategier. Men hvordan? Og til hvad?

Det er ikke længere synligt for det blotte øje, hvad forbrugeren anno 2013 vil have og forventer af en virksomhed. Derfor må vi rette opmærksomheden mod selve samfundet i et forsøg på at finde frem til, hvem denne forbruger er. Kan forbrugerne stadig karakteriseres som postmoderne? Eller er endnu et skift på vej? Nogle vil mene, at ovenstående tendenser er et resultat af en ny samfundstendens: det hypermoderne samfund. Dette begreb vil få afgørende betydning for nærværende speciale.

En ny tilgang til kommunikation
Ser vi på det særlige ved sociale medier, dikterer disse en ny tilgang til kommunikation – langt fra den kommunikationsmodel, der er opstillet inden for transmissionsparadigmet, og som består i en overførsel af budskaber fra afsender til modtager.1 Der er altså sket noget med forbrugeren. Noget, som bliver afgørende for virksomheders ageren på sociale medier. Alligevel finder vi mange eksempler på virksomheder, der ikke har taget denne brugerorienterede tilgang til sig i deres kommunikation på sociale medier: Disse følger ikke med på beatet og befinder sig altså ikke dér, hvor forbrugeren er.

”Even though social media is magnifying the impact consumer-to-consumer conversations have in the marketplace, methods for shaping those conversations have not yet been articulated.”

Som citatet påpeger, findes der ikke i dag et operationelt redskab, virksomheder kan bruge, når de indtræder i den sociale arena. Et arbejde, som i de fleste store virksomheder varetages af specialister og fagfolk, som af gode grunde ikke behøver ”hjælpemidler”. Men hvad nu, når fagfolk ikke er at finde i virksomheden grundet et spørgsmål om ressourcer – eksempelvis micro og små virksomheder? Hvordan skal arbejdet så udføres?

I den danske smykkebranche findes netop mange micro og små virksomheder, som forsøger sig på at implementere sociale medier i deres eksterne kommunikation. En undersøgelse foretaget for Kranz & Ziegler (KZ) viser, at smykkebranchen faktisk lider under store differentieringsproblemer, idet forbrugeren ikke formår at adskille de forskellige brands fra hinanden.3 Der er chance for, at dette problem kunne afhjælpes ved hjælp af en god kommunikationsstrategi på sociale medier.

Specialet er vurderet til karakteren 10.

Læs hele specialet her.