Designbranchens klimamanifest

Designere designer alle de produkter, vi dumper i naturen. Derfor er det på tide med et klimamanifest for designbranchen. En Kyotoaftale, der skal forhindre uansvarligt, miljøskadeligt design. Førende designere fra IDEO forsøger at løfte opgaven med Designers Accord. Hvad der er godt, men nok ikke godt nok.
Valerie Casey er global head of digital experiences i powerhuset IDEO. Det er hende, der er hjernen bag manifestet for designere. Træt af, at der ikke blandt designbureauer blev gjort noget mere systematisk og koordineret for at skabe en bæredygtig verden, startede hun Designers Accord. Indtil videre en stor succes, der er blevet hilst velkommen af mange. Store magasiner har givet meget spalteplads til en positiv behandling af historien. Blandt andet Fortune, Fast Company og Good Magazine.

Konceptets kongstanke er, at alle, der har noget med design at gøre, skal blive medlem og skrive under på klimamanifestet. Og på den måde deltage i et non-profit globalt kreativt netværk, hvor ideer om bæredygtighed bliver delt. De virksomheder, der bliver godkendt, bliver også listet på det prestigefyldte globale index Design Directory. Et samarbejde mellem Core77 og BusinessWeek, der har over fire millioner brugere om måneden. Hvad der samtidig giver gode muligheder for grøn markedsføring. Som medlem kan man nemlig også få lov til at downloade og bruge Designers Accord logoet i alle forretningssammenhænge. Logoet kommer dermed til at fungere som et slags globalt Svanemærke for designbranchen.

 
Våbene lægges ned
Siden Designers Accord så dagens lys i 2007, er over 100.000 blevet medlemmer, og organisationen er repræsenteret i over 100 lande. Næsten alle store designvirksomheder er medlemmer. Listen inkluderer fx Frog Design og Smart Design. Også store virksomheder er på banen. Fx Adobe, Johnson & Johnson og Steelcase. Amerikas to største interesseorganisationer AIGA og IDSA, er også medlemmer. Har virksomheden skrevet under på manifestet, lover de også at være med til at opbygge en fælles kollektiv intelligens omkring bæredygtighed. Det er således ikke bare et spørgsmål om at skrive under, men om i fællesskab at gøre verden mere grøn. Et fællesskab, der skal prioriteres over traditionel konkurrence. Pointen er, at enhver virksomhed, der opfinder en ny smart måde at gøre ting mere miljøvenlige på, ikke kun skal bruge den viden til skabe sig en større markedsandel. Derimod skal våbnene lægges ned, så der bliver plads til vigtig videndeling. Alle skal kunne bruge den nye, vigtige viden, så alle kan designe mere effektivt og bæredygtigt godt i global harmoni. Det er det ambitiøse mål.   

Code of Conduct
Det er dog ikke bare ord. Og logoet kan ikke bruges helt gratis. Som virksomhed skal man yde for at nyde. For alle, der ønsker at blive medlem, gælder nemlig en overordnet basic code of conduct, der lyder:

”Do no harm; Communicate and collaborate; Keep learning, keep teaching; Instigate meaningful change; Make theory action”.

Det statement skulle ikke være svært at skrive under på. Det er så generelt, at alle kan være med. Det handler basalt set om almindelig god forretningsskik. Så langt, så godt. Designers Accord stiller dog yderligere krav. Manifestet må være mere handlingsanvisende. Reglerne er derfor:

Manifestets regler

Man skal…
  • Fortælle offentligheden, at man er medlem af Designers Accord og argumentere offentligt for, at det er en god ide.
  • Bidrage med alle tænkelige ressourcer i forhold til design af bæredygtige produkter. Og opfordre forbrugere til at købe bæredygtige produkter.
  • Uddanne alle medarbejdere i at tænke bæredygtigt i alle designprocessens faser.
  • Arbejde på at reducere carbon footprint i egen organisation.
  • Aktivt bidrage med viden om bæredygtighed ud fra et designperspektiv; dele viden med alle.
  • Særligt for bureauerne: sørge for at tage en samtale med hver klient om økologiske og sociale emner og alternativer. Argumentere for, at bæredygtige løsninger anvendes, og sørge for at fremstille konkrete løsningsforslag.
  • Særligt for lærerne: lægge op til samtale om bæredygtighed. Opfordre de studerende til hele tiden at tænke i bæredygtige løsninger. Udbyde kurser og undervisningsforløb i bæredygtigt design.
Deltag i netværket
Synes man, manifestet lyder fornuftigt, er det bare med at melde sig til. Adgangsbarrieren er lav, så næsten alle kan være med. Så længe ens synderegister ikke alt for kulsort. Men for at det hele ikke skal ende i tom tale, vil folkene bag Designers Accord tjekke op på ens faktisk adfærd. Hver ny designvirksomhed skal således oprette en profil i et nystartet socialt netværk.

 

En gang om året skal aktørerne så komme med beviser på, at de har levet op til manifestet. Beviserne bliver vurderet af en ekstern komite bestående af folk fra AIGA og IDSA. Da de i manifestet også lover, at de vil bidrage med videndeling, bliver de også vurderet på, hvorvidt de har været aktive i netværket. Det er de praktiske krav til medlemmerne. Spørgsmålet er så, om Designers Accord kun er en god ide?

Vil det virke?
At man netop kobler medlemmerne op på socialt software, er også en særlig måde at ”binde” medlemmerne til Designers Accord. Opret en profil, del din viden og tænk på, at det er IDEO, der står bag det hele. Er det budskabet mellem linjerne? Og spørgsmålet melder sig derfor: Er dette først og fremmest et mediestunt og en subtil måde at markedsføre IDEO og Valerie Casey på? Og en endnu værre mistanke melder sig også. Er dette reelt greenwashing? Vasker IDEO og alle virksomheder, der tilmelder sig Designers Accord, sig alt for let grønne ved en simpel tilmelding til netværket? Er den gode tanke andet end blot et fint manifest? Et manifest det er frivilligt at tilslutte sig, og som ikke har nærmre definerede sanktionsmuligheder. Hvad der samlet set får initiativet til mest af alt at ligne en god ide. Hvad der er godt, men nok ikke godt nok.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job