Design og kommunikation?

Skrevet af

Mads Nygaard Folkmann

3 artikler

0 indlæg

Kommunikationens mulighed og grænse. Traditionelt handler kommunikation om en afsender, der skal formidle et sagsindhold til en intenderet modtager. På den måde står kommunikation som overgribende strategi, metode og teori helt centralt i et nutidigt samfund, hvor mængden af information og kompleksiteten i information er høj. Vidensformidling er blevet presserende, offentligheden er blevet bredere, og opgaven er at nå ud til flest uden en forfladigende popularisering.

Kommunikation fungerer derfor som en medierende faktor, som en bestemt overflade, måske velstruktureret, som man kan forstå og viderebringe noget igennem. Omfattende kommunikation foregår i dag ofte med professionel bistand, da det tiltagende er en udbredt erkendelse, at kommunikation ikke kan forstås som noget helt enkelt. Der er ikke tale om en umiddelbar overførselsproces med basis i et stabilt sæt af forudsatte og forudforståede sociale koder, men en praksis, der foregår uden fast grund. Denne tendens er ikke ny; at kommunikation er singulære handlinger i et specifik socialt rum mellem enkeltstående individer uden garanti for forståelse er både en almindelig praktisk erfaring og teoretiseret lige siden de græske sofister. Det kan være, at den teknologiske udvikling har sat problematikken på spidsen, men kommunikationsbesvær er nu engang at tænke som et helt basalt grundvilkår.

 

Kommunikation er en basal menneskelig kompetence, der følger os overalt i det sociale liv, og har de samme styrker og svagheder som den menneskelige eksistens: Dets grundlag er ikke-forståelsen og den konstitutive forskel mellem kommunikationens involverede parter - og på den anden side det stadige forsøg på trods alt at forstå og kommunikere sig og den sag, man har på sinde.

 

Implicit kommunikation
Men der er forskellige typer af kommunikation. Hvis der som én pol på et spektrum af kommunikation findes en eksplicit kommunikation, hvor kommunikationens proces og den kommunikeret genstand er adskilt fra hinanden, men arbejder dialogisk sammen om det samme mål, nemlig en vellykket kommunikationshandling, vil den anden pol være en implicit kommunikation, der opstår, når proces og genstand er identiske eller falder sammen i en tæt sammenvævet handling.

 

Et eksempel på dette sidste er godt design, både forstået som produktdesign, grafisk design og design af brugergrænseflader. Det handler i den forbindelse også om den viden eller intelligens, som design er i stand til at indeholde og ved sin blotte tilstedeværelse diskret videreformidle. Implicit kommunikation handler i denne forbindelse ikke om et kommunikere et 'noget', der kan løsrives fra det kommunikerende medie, men om en selvforklarende kommunikation i den enkelte genstand eller visuelle udtryk. Det betyder dog ikke, at mediet ér budskabet, som McLuhans formulerede det i starten af informationsæraen, hvilket i senere fortolkninger har udviklet sig til en formfetichisme, men om en gennemgående integration af indhold og form.

 

Design og viden
Design er mange ting. Traditionelt er det blevet tænkt ud fra sit fysiske udtryk. Det har givet en både naturlig og rimelig opdeling i produktdesign og grafisk design i takt med at industrielt design fra 1960'erne blev udviklet som selvstændigt fag med egne spilleregler og muligheder. Som en mellemting er der i de seneste 20 år blevet sat fokus på design af brugergrænseflader og interaktionsdesign. Det er design, der på en eller anden måde relaterer sig til samspillet mellem bruger og produkt, hvad enten produktet blot 'passivt' skal betjenes eller 'aktivt' melder tilbage på brugeres reaktion.

 

Denne type af design peger direkte på en indlagt dimension af viden i produktet. Produktet udstiller sin - som regel teknologiske - intelligens. Det rækker fra alt lige fra simpel indbygget hukommelse i en kaffemaskine til mere avancerede brugerflader på en computer. Intelligente produkter kan på forskellige måder foretage handlinger, der kan virke selvstændige, men er dog altid er forprogrammeret til en vis 'viden' eller 'kunnen' - også selvom kompleksiteten kan være så høj, at systemet kan vise tendenser til at handle på egen hånd. Designopgaven er at gøre denne type af intelligens tilgængelig for brugeren.

 

Design af brugergrænseflader handler derfor om at formidle mellem menneske og maskine. Apples kendte ikoner for skraldespanden og arkivet, samt rullegardinet og de funktionsbestemte vinduer er f.eks. med sin brug af enkel grafik og ikoner tæt på det selvforklarende. Opgaven er at designe teknologien efter mennesket, ikke omvendt, så kommunikationen bliver så enkel som muligt. Idealet er en brugergrænseflade, som man ikke behøver at forklare, men hvis betjening på det nærmeste giver sig selv. I videre sigte giver man i bogstaveligste forstand den moderne informations- og kommunikationsteknologi et menneskeligt ansigt. Meget moderne teknologi er i sin konstruktion uforståelig og uanskuelig ned til mindste detalje, men ved omtanke og en refleksiv diagnose af problemet kan man aktivt finde et løsningsforslag gennem et velvalgt og gennemtænkt design. Brugergrænseflader drejer sig på denne måde radikalt om design af kommunikation.

 

Grafisk synlighed
Men design kan i sig selv bære på en form for intelligent kommunikation. I grafisk design er det tydeligt i indlagte symbolske og ikonografiske aspekter, der i sidste ende i et design kan udgøre den afgørende kvalitetsforskel. Genkendelighed, særpræg og synlighed er nogle af de bærende egenskaber for en velgennemført visuel identitet for en virksomhed eller organisation. Grafisk design skal have en sammenhæng med virksomhedens værdi- og forretningsgrundlag for at kunne fungere effektivt i en kommunikationshandling; det fungerer ikke som et rent ydre smykke, der i en ren reklameværdi kan sælge et dårligt 'produkt'. Men når det grafiske design har baglandet i orden og er veludformet, kan det i sin brug af klare og enkle former og farver bryde igennem forståelsesmuren og kognitivt sikre en effektiv kommunikation, der er tæt på at overskride middelbarhedens hindrende barriere.

 

Noget af det stærkeste indenfor grafisk design er derfor brugen af det såkaldte femte element - de øvrige elementer er bomærke, navnetræk, farve og typografi - der enkelt og virkningsfuldt i sig selv kan virke som et samlende mærke på virksomheden, uden at kunne henføres fuldt ud til et af de fire øvrige elementer. Et slående og vedholdende eksempel er Irma-pigen eller det 'ø', som grafikeren Nina Kampmann for nyligt har udviklet for Rønne Kommune. 'ø'et er en del af navnetrækket, men kan stå selvstændigt for sig og evt. bruges som supergrafisk element på brevpapir og publikationer. Har man set det få gange, vil man hurtigt genkende det - ligesom det røde øko-'ø'.

 

Produkternes diskrete kultur
For et produkt er intelligent kommunikation evnen til at indgå i en kvalificeret situation og deri formidle en værdi eller en kontekst. Det er vigtigt her at understrege, at den indlagte viden ikke nødvendigvis behøver at have form som en historie, som produktet skal fortælle. Det er ellers blevet en fetich indenfor marketing, godt hjulpet på vej at det let dubiøse, såkaldte 'institut' for fremtidsforskning, der også har profeteret fremtiden som historiefortællerens æra. 'I am a storyteller', sagde allerede Blixen og før hende mange andre, så behovet for fortællingens narrative sammenhængsdannelse er allerede et etableret faktum i den eksisterende kultur - men åbenbart en åbenbaring for marketingsindustrien.

 

Viden i design skal forstås mere indirekte som de perspektiver og bibetydninger, det enkelte design peger på i sin brug. Det spænder fra miljømæssig bæredygtighed og betydning i en større samfundsmæssig kontekst til de sociale sammenhænge og tilhørsforhold, design kan være med til at skabe. Produktmæssigt drejer det sig om hele området af offentligt design i skabelse af byinventarer og lysscenografi - en by er ikke noget tilfældigt og ikke noget, der skal tages for givet - men også om de produkter, der med en længere eller kortere historie på bagen har givet deres bidrag til den moderne verden som kulturskabere eller indikatorer på et fællesskab.

 

Det gælder både klassiske designikoner som PH-lampen, Margretheskålen og Arne Jacobsens forskellige stole i formpresset krydsfinér. Det drejer sig også om Grundfos' pumper, Danfoss' termostater og d-line serien af dørgreb og andet bygningsinventar, der alle mere eller mindre skjult har været med til at præge den virkelighed, vi lever i. Selvom d-line har et varemærkenavn og er en stor eksportartikel falder det stadig ind under det, man kan kalde anonymt design: man bruger det uden at lægge mærke til det; man genkender det ubevidst, men ved ikke præcist, hvad det er. d-line blev udarbejdet af Knud Holscher i 1968 i forbindelse med byggeriet af Odense Universitet og findes med sine enkle og halvcirkulære former overalt i de fysiske omgivelser i Danmark, fortrinsvis i institutionsbyggeri.

 

Specielt det anonyme design bærer usynligt en hel kultur med sig - og med kulturen også en kommunikationspraksis. Design er overalt; det præger vores fysiske omgivelser, men dermed også vores blik på omgivelserne. Hvis vi levede i en verden, der var fyldt med krogede former, mosbeklædte landskaber og masser af skov, ville vi opleve tingene anderledes, end vi gør nu, hvor flere forskellige faser af ideologiske og praktiske udmøntninger af funktionalismen afgørende er slået igennem. Vi ser ganske enkelt tingene anderledes i dag. Vi er opdraget til enkelhed og klarhed i æstetisk velførte linier. Moderne design strukturerer helt fundamentalt vores tilgang til verden - og dermed også umærkeligt rammerne for vores kommunikationspraksis.

 

Synliggørelses ideologi
Derfor ligger der også en værdi i at synliggøre design - som en afgørende deltager i den moderne virkelighed og som bærer af kultur og viden. Ved at synliggøre designs funktion kan man også komme bag om den aktivt skabende rolle, som man kan spille i forbindelse med design. Design handler både om verdens udtryk og indhold og kan bruges som et aktivt redskab til at ændre tingene eller gøre de fysiske omgivelser bedre. Det er et spørgsmål om at sætte kvaliteten i fokus og om at gøre den tilgængelig for alle, eller i hvert fald for flest mulige. Så selvom produktdesign på mange måder indeholder en implicit kommunikation af sig selv, sin egen kultur og værdier, har den implicitte kommunikation brug for at blive kommunikeret eksplicit for at kunne blive forankret som en del af en samfundsmæssig dagsorden. Dansk Design Center er en af aktørerne på denne scene; centret har siden starten i 1978 bl.a. arbejdet for at fremme brugen af design i industrien gennem kampagner, uddelinger af designpriser o. lign. og for at udbrede værdigrundlaget i arbejdet med design, men der vil altid være mere at gøre.

 

Og netop industrien er vigtig i denne forbindelse ved at bære den produktøkonomi, som stadigt er den herskende i det danske samfund. Selvom samfundet bevæger sig henimod en cirkulation af immaterielle varer, vil det nok tage noget tid, før den håndgribelige produktion af fysiske produkter vil være overflødiggjort. Industrien er - og vil også fremover være - med til at skabe værdier for samfundet som helhed, og der er ingen grund til, at det ikke skal kunne gøres så godt som muligt. Med en velfungerende industri, der bruger design som et aktivt og strategisk redskab, øges ikke alene samfundets velstand, men også den blivende værdi i de ting, der bliver produceret.

 

Men det er kun den ene side af den rolle, design kan spille for industrien. Ved netop at være bærer af en bestemt viden, et overskud i produktet, kan design afgørende være med til at løfte industrien ud over dens egen æra. Og derfor gælder det om at kommunikere værdien i design som en dimension af viden indlagt i den specifikke formgivning, som en mere eller mindre eksplicit informationsarkitektur. Samtidig kan betydningen af design løsrive sig fra sin traditionelle forankring i en enkeltstående brugssituation og blive set som en integreret og aktivt operationel del af det til stadighed pågående videnssamfund.

 

Den moderne verdens udseende og udtryk skyldes i høj grad brugen af design. Ved at synliggøre og kommunikere design og dets anvendelse kan man netop også betragte design - fjernt fra den mode- og salgsmæssige brug af det - som en metode, et redskab, til også fremover aktivt at påvirke udviklingen i samfundet.

 

Relaterede artikler

Pampers eller Libero? Den innovative løsning - Det lyder næsten banalt. Men når man stiller det grundlæggende spørgsmål – hvad har vores kunder virkelig brug for? – ko...

Giv din stemme

8 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

58 JOB

Digital redaktør

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.