“Design is to design a design to produce a design.” Citatet illustrerer, at designbegrebet defineres og anvendes på utallige måder i adskillige sammenhænge, hvilket indikerer begrebets kompleksitet. I Danmark hersker en bevidsthed om, samt en tradition for at anskue design som formgivning. Endvidere har dansk design et image i nationale og internationale sammenhænge, der stadig sælger funktionelle og enkle former med stor succes. Design som formgivning har rod i den traditionelle kulturelle anskuelse af design. I dag benyttes design også som værktøj til at styre branding, informationsplanlægning og processtudier. Design i denne sammenhæng har rod i den moderne erhvervsøkonomiske anskuelse af design. Den traditionelle kulturelle og den moderne erhvervsøkonomiske tilgang hører hjemme i to forskellige designtraditioner. Disse promoveres på forskellig vis gennem den måde, som designs interessenter i Danmark kommunikerer om design på.

DDCs rolle som videnscenter
Indtil i dag har den offentlige virksomhed DDC redet med på dansk designs succesbølge. Imidlertid står dette videnscenter overfor at skulle legitimere sin eksistens over for offentligheden i forhold til et designbegreb, der befinder sig i et paradigmeskift, hvorfor design fremstår mere og mere komplekst. For at den eksterne kommunikation af designbegrebet kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde, kræves det således, at DDC tager stilling til designbegrebet. I kraft af designpolitikken er DDC tildelt rollen som nationalt og internationalt videnscenter for dansk design, hvilket betyder, at DDC servicerer interessenter til design i Danmark fra ind- og udland. Endvidere skal DDC synliggøre design og være med til at sætte design på dagsordenen. Offentlighedens regressive billede af designbegrebet giver anledning til at reflektere over den indflydelse, DDC har på dette, i kraft af den rolle, den offentlige virksomhed ønsker at spille i offentligheden. Måden, denne rolle udfyldes på af DDC, er afgørende for, hvorledes DDC positionerer sig i forhold til andre interessenter til design i en national kontekst.

DDCs fremtid: Fra imageproblematik til imagepolitik
Som resultat af den brydningstid, begrebet befinder sig i, vil DDC fremover opleve et stigende antal konkurrenter i form af offentlige og private virksomheder i takt med, at designbegrebet udforskes. Designdebatten i Danmark er ikke-eksisterende. Derfor præsenterer DDCs rolle som nationalt videnscenter en mulighed for, at DDC kan promovere design ved at være debatskabende og kontroversiel i sin fremstilling af designbegrebet. Denne tilgang til promovering af design kan medvirke til, at DDC positionerer sig i forhold til det voksende antal interessenter til design. Endvidere kan DDC, i kraft af en proaktiv og kontroversiel måde at disponere over sine kommunikative ressourcer, være med til at mane den imageproblematik, der eksisterer om dansk design som ’en gammel stol’, i jorden ved at bane vejen for en imagepolitik omkring designkompetencers potentiale. Idet DDC agerer proaktiv frontløber, i kraft af sin fremstilling af design, kan DDC gribe chancen for at genfortolke myten om design i en dansk kontekst. Dette bør gøres ved at forene det positive image af design i Danmark, der fungerer nationalt og internationalt, med den kompetenceklynge, design i Danmark hævder at besidde, i et konsistent designbegreb. En sådan stillingtagen til den rolle, der er foreskrevet DDC, kan bidrage til at legitimere DDCs eksistens yderligere og skabe større troværdighed omkring den offentlige virksomheds virke. Således kan kommunikation af en moderne tilgang til designbegrebet til offentligheden medvirke til at styrke DDC nu og sikre den offentlige virksomheds fremtid.

Specialet er skrevet af cand.ling.merc. Ida Søndergaard Hansen i kommunikation/formidling fra CBS.
Hendes emailadresse er: idash@hotmail.com

Læs specialet her