Senest har en kronikserie i Berlingske Tidende afskudt spredehagl mod journalisterne og journalistuddannelsen. Den 23. oktober skriver Claes Kastholm Hansen i avisen: "Alt for mange [journalister] ved alt for lidt, og det de ved, forstår de ikke at bruge på en relevant måde." Og senere: "Journalistuddannelsen er formentlig en af de ringeste, der findes, og det har en alvorlig konsekvens i en tid, hvor medierne spiller en dominerende rolle." Seks dage tidligere brokkede Torben Krogh sig samme sted over, at journalister kritikløst refererer de informationer de får, uden at analysere motiverne og de økonomiske interesser, som eventuelt har farvet informationerne.

Journalister ikke nødvendige
Men måske er det for enkelt at give journalisterne og Danmarks Journalisthøjskole skylden for det, som mange synes enige om er et faldende niveau for journalistikken i Danmark.

En ny rapport fra Center for Journalistisk og Efteruddannelse (CFJE) - "Mediernes Sammensmeltning - konsekvenser for journalisters roller og kvalifikationer" - viser nemlig, at kravene til journalisterne nærmest er eksploderet med den sammensmeltning, der er sket af medierne de seneste fem år. I dag skal en journalist ofte kunne håndtere flere mediers forskellige teknik og sprog på en enkelt arbejdsdag, ligesom kommunikationssituationen i dag er en flydende størrelse. For eksempel sidder journalister og brugere ikke længere i hver sin ende af telegrafledningen med journalisten som afsender og brugeren som modtager. Mange aviser trykker journalisternes email-adresser, og læserne benytter adresserne - både til at give kritik og til at videregive oplysninger eller spor til nye historier.

Journalisterne er ikke længere nødvendige som 'gatekeepers', der indsamler, analyserer, redigerer og formidler information til brugerne, skriver Steen K. Rasmussen i rapporten fra CFJE. Med internettet har brugerne fået et røntgenbillede af journalisternes arbejde. De kan selv tjekke kilderne og dermed se lige igennem journalisternes valg og vinkling.

Ny rolle skal defineres
Journalistens rolle ændrer sig med andre ord dramatisk, og det er nødvendigt at finde nye måder at gøre sig uundværlige for brugerne på.

Den finske journalistforsker Ari Heinonen vil gerne give et bud på, hvordan det kan ske. I sin bog "Journalism in the Age of the Net - Changing Society, Changing Profession" fra 1999 plæderer han for, at journalister er nødt til at lukke læserne, seerne og brugerne ind i journalistikkens verden, når de alligevel via nettet har adgang til at se journalisterne i kortene. Journalisterne må genoverveje deres position som professionelle kommunikatører, skriver han. Brugerne skal inviteres til at blive medspillere, aktive debattører og samtalepartnere for journalisterne.

Troværdighed på spil
Spørgsmålet er, om journalister kan opnå troværdighed i en ny rolle, hvis journaliststanden lider under så store mangler, som kronikserien i Berlingske Tidende peger på. I dag skal en journalist hele tiden bruge kræfter på at tilegne sig ny teknologi, så hun kan betjene et digitalt tv-kamera, skrive til nettet, lave den samme nyhed til både radio, tv og internet, og så videre. Mere tid går altså med håndtering af det tekniske apparatur, mens mindre bliver tilovers til at dykke grundigt ned i historien.

Giv journalister grundviden
Roskilde Universitets Center er et af de steder, hvor man forsøger at gøre noget aktivt ved de problemer, som kritikerne af journalistikken peger på. På RUC har man oprettet en journalistuddannelse, hvor de studerende udover det journalistiske håndværk også fordyber sig i et akademisk fag. Idéen er, at universitetet dermed kan uddanne journalister, som i det mindste ved noget om det, de formidler, og kan forholde sig analytisk og kritisk til det.

Instituttets professor Jørgen Poulsen har også en klar mening om, hvordan man skal håndtere risikoen for, at tilegnelsen af den ny teknologi fortsat kommer til at fylde alt for meget af journalisternes arbejdstid. Til Kommunikationsforum siger han:

"Det vil være forkert at forme en hel uddannelse alene efter den teknologi der er til rådighed mens uddannelsen foregår. Uddannelsen skal jo holde i de næste 40 år også, så det er vores opgave som uddannelsessted ikke at tabe det kølige blik for "det varige". Vi skal bruge en lille del af uddannelsestiden på helt ajourførte tekniskfærdigheder - som ofte forældes på 2-10 år - og så lægge
hovedvægten på det mere evige, fx resarch, ideudvikling, montage, fortælleteknik, analyse, målgruppeforståelse, samfundsindsigt, indsigt i journalistikkens historie, og så videre."