De får skældud for tiden, journalisterne. De professionelle formidlere
kritiseres for at vide for lidt, for ikke at være kildekritiske
og for ikke at brede deres historier ud i historiske eller samfundsmæssige
perspektiver.
Senest har en kronikserie
i Berlingske Tidende afskudt spredehagl mod journalisterne og journalistuddannelsen.
Den 23. oktober skriver Claes Kastholm Hansen i avisen: "Alt for
mange [journalister] ved alt for lidt, og det de ved, forstår de
ikke at bruge på en relevant måde." Og senere: "Journalistuddannelsen
er formentlig en af de ringeste, der findes, og det har en alvorlig konsekvens
i en tid, hvor medierne spiller en dominerende rolle." Seks dage
tidligere brokkede Torben Krogh sig samme sted over, at journalister kritikløst
refererer de informationer de får, uden at analysere motiverne og
de økonomiske interesser, som eventuelt har farvet informationerne.
Journalister ikke
nødvendige
Men måske er det for enkelt at give journalisterne og Danmarks Journalisthøjskole
skylden for det, som mange synes enige om er et faldende niveau for journalistikken
i Danmark.
En ny rapport fra
Center for Journalistisk og Efteruddannelse (CFJE) - "Mediernes Sammensmeltning
- konsekvenser for journalisters roller og kvalifikationer" - viser
nemlig, at kravene til journalisterne nærmest er eksploderet med
den sammensmeltning, der er sket af medierne de seneste fem år.
I dag skal en journalist ofte kunne håndtere flere mediers forskellige
teknik og sprog på en enkelt arbejdsdag, ligesom kommunikationssituationen
i dag er en flydende størrelse. For eksempel sidder journalister
og brugere ikke længere i hver sin ende af telegrafledningen med
journalisten som afsender og brugeren som modtager. Mange aviser trykker
journalisternes email-adresser, og læserne benytter adresserne -
både til at give kritik og til at videregive oplysninger eller spor
til nye historier.
Journalisterne er
ikke længere nødvendige som 'gatekeepers', der indsamler,
analyserer, redigerer og formidler information til brugerne, skriver Steen
K. Rasmussen i rapporten fra CFJE. Med internettet har brugerne fået
et røntgenbillede af journalisternes arbejde. De kan selv tjekke
kilderne og dermed se lige igennem journalisternes valg og vinkling.
Ny rolle skal defineres
Journalistens rolle ændrer sig med andre ord dramatisk, og det er
nødvendigt at finde nye måder at gøre sig uundværlige
for brugerne på.
Den finske journalistforsker
Ari Heinonen vil gerne give et bud på, hvordan det kan ske. I sin
bog "Journalism in the Age of the Net - Changing Society, Changing
Profession" fra 1999 plæderer han for, at journalister er nødt
til at lukke læserne, seerne og brugerne ind i journalistikkens
verden, når de alligevel via nettet har adgang til at se journalisterne
i kortene. Journalisterne må genoverveje deres position som professionelle
kommunikatører, skriver han. Brugerne skal inviteres til at blive
medspillere, aktive debattører og samtalepartnere for journalisterne.
Troværdighed
på spil
Spørgsmålet er, om journalister kan opnå troværdighed
i en ny rolle, hvis journaliststanden lider under så store mangler,
som kronikserien i Berlingske Tidende peger på. I dag skal en journalist
hele tiden bruge kræfter på at tilegne sig ny teknologi, så
hun kan betjene et digitalt tv-kamera, skrive til nettet, lave den samme
nyhed til både radio, tv og internet, og så videre. Mere tid
går altså med håndtering af det tekniske apparatur,
mens mindre bliver tilovers til at dykke grundigt ned i historien.
Giv journalister
grundviden
Roskilde Universitets Center er et af de steder, hvor man forsøger
at gøre noget aktivt ved de problemer, som kritikerne af journalistikken
peger på. På RUC har man oprettet en journalistuddannelse,
hvor de studerende udover det journalistiske håndværk også
fordyber sig i et akademisk fag. Idéen er, at universitetet dermed
kan uddanne journalister, som i det mindste ved noget om det, de formidler,
og kan forholde sig analytisk og kritisk til det.
Instituttets professor
Jørgen Poulsen har også en klar mening om, hvordan man skal
håndtere risikoen for, at tilegnelsen af den ny teknologi fortsat
kommer til at fylde alt for meget af journalisternes arbejdstid. Til Kommunikationsforum
siger han:
"Det vil være
forkert at forme en hel uddannelse alene efter den teknologi der er til
rådighed mens uddannelsen foregår. Uddannelsen skal jo holde
i de næste 40 år også, så det er vores opgave
som uddannelsessted ikke at tabe det kølige blik for "det
varige". Vi skal bruge en lille del af uddannelsestiden på
helt ajourførte tekniskfærdigheder - som ofte forældes
på 2-10 år - og så lægge
hovedvægten på det mere evige, fx resarch, ideudvikling, montage,
fortælleteknik, analyse, målgruppeforståelse, samfundsindsigt,
indsigt i journalistikkens historie, og så videre."