Irritationen mod bloggerne er et internationalt fænomen. Forleden kunne man læse i Børsen Mediemarked, at Bill Keller fra New York Times er blevet så træt af bloggerne, at han nu fuldstændig ignorerer dem - inklusive Jim Romenesko, der ellers er pligtstof for Manhattans symbolanalytikere. Den slags virker helt fantastisk, for historien om, hvor meget bloggerne bliver ignoreret, er gået kloden rundt og giver dermed blogosfæren endnu mere vind i sejlene.

Nyhedsavisen på måtten

I Danmark er de etablerede journalisters vrede rettet mod Nyhedsavisen, for ikke alene er det en gratisavis - avisens journalister fungerer også som bloggere. Faktisk består Nyhedsavisen frem til premieren fredag kun af en blog, og det er smart, for på den måde kan vi lære Nyhedsavisens journalister bedre at kende, frem til den trykte avis kommer på gaden den 6. oktober. Bevares - enkelte af dem kender vi i forvejen, men hvem har eksempelvis hørt om Thomas Hoffmann eller Anne Winther? Ikke jeg, men udover, at de er journalister på Nyhedsavisen, er de også en del af blogosfæren, og der har alle ret til en chance.

Anne Winthers blog viser sig at være helt fantastisk. Prøv eksempelvis at dyrke nedenstående uddrag fra bloggen den 11. september:

Pludselig var de væk. Måtterne. Kvindernes vel at mærke.

Da jeg var lille og stod i svømmehallens omklædningsrum og kiggede på de nøgne kvinder, så jeg lige ind i nogle mørke trekanter, der kunne gøre enhver ruhåret gravhund misundelig. Og det var ikke kun, når jeg var i svømmehallen med børnehaven og klædte om med pædagogerne, som ikke så nogen grund til at give slip på 70’erne, bare fordi vi var trådt ind i 80’erne. Det gjaldt også min chikke yuppie mor – hun var ligeså naturel dernede.

Sådan en kommentar baner den direkte vej til stjernerne, og man ser for sig, hvordan den i øvrigt ret veldrejede Anne Winther nu kan tage positionen som den frække kulturjournalist, der udbreder sig om kvindelig kønsbehåring. At dømme efter antallet af kommmentarer på hendes blog er det ihvertfald et emne, hun bør arbejde videre med.

Arrogant Trads

Men også David Trads har gjort sig bemærket med sin blog. Først var han KradsTrads i det mislykkede blad Fokus, men nu er han bare toparrogant. Læs blot dette uddrag, der har overskriften: Nyhedsavisen bliver en revolution:

Vi er i virkeligheden ret ligeglade med de par gratisaviser, som de gamle bladhuse netop har bakset sammen – og jeg må indrømme, at jeg morede mig, da jeg i Mennesker & Medier på P1 i fredags hørte de to nye redaktører tale om deres produkter. Det ene blads redaktør pralede med, at hans avis hverken skulle forstyrre eller genere og såmænd kunne læses på bare ét minut – mens den anden redaktør i et væk talte om travle børnefamilier og satte trumf på ved at understrege, at hans blad kunne overståes på bare 24 sekunder!

Ved siden af arrogancen skinner det tydeligt igennem, at David Trads ønsker, at Nyhedsavisen skal indtage rollen som Mads Andersen Skjerns Tøjhuset, mens JP/Politiken og Berlingske kan være den gamle Arnesen fra Damernes Magasin, der slet ikke har forstået, hvad kunderne har brug for.

LundKenner hjælper på alle platforme

Til at hjælpe Nyhedsavisen med deres onlinesatsning på Avisen.dk har de smarte islændinge hyret LundKenner, der er ledes af en af Danmarks mest visionære iværksættere Morten Lund og reklamemanden Søren Kenner, som jeg ikke ved, hvem er. Men Søren Kenner gør, hvad han kan for at gøre sig bemærket, så selvom han arbejder som konsulent for Nyhedsavisen, kommentererer han også på David Trads blog:

Anyways ... jeg følger udviklingen med stor interesse. Og glæder mig meget til at være med til at mule den efterhånden alt for kedelige og bagstræberiske danske morgenpresse.

Bedste hilsener

Søren Kenner

Den opmærksomme læser kan godt fornemme, at Søren Kenner på den ene eller den anden måde må være med på holdet, men det er unægteligt svært at se for sig, hvordan han lige skal mule JP/Politiken og Berlingeren. Og hvorfor har han behov for at sweettalke David Trads på hans i forvejen selvfede blog?

Er Nyhedsavisen kommet for at blive?

Hvor de to nye gratisaviser næppe vil være en journalistisk trussel mod Nyhedsavisen, er der andre trusler og irritationsmomenter, som gør Nyhedsavisens liv lidt vanskeligere. Dels har Dato og 24timer medvirket til at ødelægge annoncemarkedet for Nyhedsavisen. Derudover har de to gratisaviser påvirket danskernes lyst til at modtage flere gratisaviser, og på det helt lavpraktiske plan er det blevet svært for Nyhedsavisen at få nøgler til de københavnske opgange, der i forvejen er ved at drukne i papir.

På den positive side har Nyhedsavisen skabt et enormt medieopbrud, som foreløbig har ført til store relanceringer af de gamle morgenaviser, nye onlinesatsninger og billige abonnementer til læserne. Det var tiltrængt.

Det er svært at gøre sig klog på Nyhedsavisen på baggrund af deres blogs, men jeg vil se frem til at læse den på fredag - hvis jeg ellers får den leveret. Jeg har svært ved at forestille mig, at den kan erstatte de gamle aviser, men Nyhedsavisen skal som nævnt have ros for at have gjort dem bedre og mere skarpe.

Nu er der blot at se frem til Lasse Jensens kommentar i Mennesker og Medier på fredag, som ret sikkert vil komme til at handle om Nyhedsavisen. Alt andet vil være utidigt.