Når
flere på min arbejdsplads uforvarende af hinanden har bestilt den samme
bog, bliver den et hit. Så i går aftens måtte jeg ud på Holmen og høre
hr. Ridderstråle tale. Det var som at høre en svensk puritansk prædikant
fra 1700-tallet, der ved en fejl var kommet i en tidsmaskine og sendt
til det 21. århundrede for at gentage 60’er-børnenes glade budskab om
at lade fantasien få frit løb og finde stranden under brostenene.

Problemet
var bare, at Jonas Ridderstråle hverken var rigtig sjov eller original
- og slet ikke troværdig. Han var bare funky. Ridderstråle har nu i fire
år overalt i Skandinavien holdt det samme foredrag om at forny sig - uden
selv at have fornyet sig. Hans budskab er i mellemtiden blivet ligeså
almindeligt som at have et toilet eller en internetopkobling for nu at
parafrase hans egen vigtigste pointe om internet: ”Nettet er blevet ligeså
almindeligt som et WC”. Tænk engang!

Han
fremfører akkompagneret af en masse fotos tre pointer fra tidens filosofi
og sociologi, der nedtrampes på fladeste vis. At verden ikke længere er
organiseret ud fra stedet. Hvad den så er organiseret ud fra, kan man
læse meget bedre hos f.eks. Giddens, Castel og moderne sociologi, jf.
Henrik Dahls artikler her på sitet. At vi er radikalt fri til at vælge,
kan du se bedre beskrevet fra eksistentialister til postmodernister, selv
om Ridderstråle må siges at kende tvangen i kontingensen: Han holder samme
foredrag hver aften. Endelig slutter han af med det moderigtige synspunkt
om diversitet - uden at forholde sig til de praktiske politiske forhold
om frakoblingen af sammenhæng mellem identitet, folk og nation.

Hvorfor
bliver jeg så ophidset over det her? Vel egentlig fordi jeg de seneste
år er gået  i den tro, at vi med det lille e- som symbolsk markør
var ved at omstille historien lidt - i al fald på verdens businessscene.
I stedet er e-generationen i Ridderstråles udgave måske ved at blive en
lidt ufrivillig parodi på sig selv. Og det er sagen for vigtig til.