Stig Nielsens CV
1981: Redaktør på avisen ”Solidaritet”
1985: Journalist i Fotogruppen 2.maj
1990: Instruktør på flere dokumentarfilm
1992: Informationsmedarbejder i Ulandsorganisationen Ibis
1994: Journalist i Mellemamerika for Ibis
1997: Pressechef og redaktør i Amnesty International Danmark

Om Amnesty International Danmark

Efter udgivelsen af Danmarksrapporten i 1992, hvor Amnesty faldt i unåde hos en stor del af den danske presse og hos mange politikere, har organisationen oplevet en periode med nedgang og stagnation i medlemstallene. Nu mærker Amnesty International Danmark en markant stigende interesse for det arbejde, organisationen udfører, og en betydelig medlemstilgang. Organisationen har således på bare tre måneder fået ca. 5.000 nye medlemmer.

På det seneste har organisationen markeret sig stærkt i medierne i forbindelse med udnævnelsen af Carmi Gillon til Israels ambassadør i Danmark. Sagen er den første af sin art i Danmark, hvor Amnesty bruger omfattende materiale om menneskerettighedskrænkelser i forsøget på at få en navngiven person retsforfulgt. Samtidig benytter Amnesty International Danmark sig af en ny hvervestrategi, der har vist sig mere effektiv.

Globalisering og face-to-face-kommunikation
Stig Nielsen giver sin forklaring på, hvorfor medlemstallene for første gang siden 1992 stiger betydeligt:

”Jeg kan nævne to hovedårsager til Amnestys fremgang. Den første er, at der globalt er en stigende interesse for menneskerettigheder og for retsforfølgelse af de, der overtræder dem. Udviklingen med de internationale domstole i Haag og Rwanda og Pinochet-sagen har været med til at sætte menneskerettighederne på dagsordenen. Man kan ikke længere føle sig sikker som menneskerettighedskrænker. Den anden årsag er, at vi i Danmark er begyndt at rekruttere medlemmer på gadeniveau.”

Amnesty International Danmark har hele tiden benyttet sig af et bredt spekter af hverveformer og måder at skaffe penge på. Direct mailing og samarbejde med enkelte virksomheder er bare nogen af måderne. Samarbejdet med World Online var således en betydelig succes, der både skaffede Amnesty penge i kassen, flere medlemmer og en uvurderlig branding.

Men i følge Stig Nielsen er det den nye ”Face2face-strategi”, der har virket allerbedst, når det gælder om at skaffe nye medlemmer. Det er en personlig hverveform, hvor teams på fire personer opsøger enkeltpersoner, så de kan få sat ansigt på organisationen og kan stille spørgsmål og få svar med det samme.

”Mange mennesker sympatiserer med det, vi laver og har intentioner om at melde sig ind eller donere penge. Men tit får de det bare ikke gjort, når girokortet dumper ind ad postsprækken sammen med alle de andre breve og reklamer. Når de derimod møder unge mennesker på gaden, der kigger dem ind i øjnene og spørger, om de ikke vil være med, så er det noget andet. Og det er også nemmere end girokortet, fordi man kan blive medlem eller bidragyder på stedet ”, forklarer Stig Nielsen.



Engagementet og professionel kommunikation
Stig Nielsen har aldrig arbejdet i en decideret privat virksomhed. Før han blev ansat i Amnesty arbejdede han for Ibis i Costa Rica. Og han virker ikke til at ville undvære den følelse af at arbejde for en god sag, som arbejdet i Amnesty giver ham.

”Min drivkraft er dels det at arbejde for en meningsfuld og vigtig sag. Sammenlignet med private virksomheder er Amnesty jo en fattigrøvsorganisation – lønningerne er ikke særligt konkurrencedygtige og der er grænser for, hvad vi har råd til at sætte i værk rent professionelt. Så selvfølgelig spiller engagementet en stor rolle. Men det er også et brændstof for mig, at Amnesty er så kendt og generelt har et godt navn. Det betyder, at det er lettere at kommunikere vores holdninger ud, og at vi kan være med til at sætte dagsorden i debatterne”, siger Stig Nielsen.

Amnesty International Danmark havde i 2000 indtægter på 13.246.000 kroner, hvoraf otte procent gik til informationsformidling. Hvad kan en organisation som Amnesty så stille op mod den overvældende konkurrence om forbrugernes opmærksomhed? Stig Nielsen giver sit bud:

”Jeg er den eneste ansatte, der beskæftiger sig med ekstern kommunikation i forhold til medierne. Udover at være redaktør på vores medlemsblad skriver jeg pressemeddelelser og forsøger at svare på alle de mails og forespørgsler, der kommer. Jeg afviser aldrig interviews. Dels er det vigtigt at kommunikere vores synspunkter ud, og dels syntes jeg at alle har krav på at få svar på deres spørgsmål, uanset om det er TV-Avisen eller en lille lokalradio”.

Men nogle gange er Stig Nielsen også nødt til at sortere:

”I mit job er det også mig, der udvælger, hvilke rapporter, der skal omtales i medlemsbladet eller sendes ud til pressen. Og her skal man ikke være naiv. Mange gange får jeg yderst veldokumenterede og gennemarbejdede rapporter om krænkelser af menneskerettigheder rundt om i verden, som er skrevet af folk med en meget akademisk tilgang til det. Og der er jeg altså nødt til at udvælge ”den gode historie”, fordi jeg ved, at der er lande og krænkelser, der ligger danskerne mere på sinde end andre”.

Der har været en del interne diskussioner om, hvordan man skal tackle de problemer der opstår, når man både er en bred græsrods- og medlemsorganisation og samtidig ønsker ”markedsføre” Amnestys budskab professionelt. Men ifølge Stig Nielsen er det en diskussion, som er ved at være afsluttet.

”Humanitære organisationer skal kunne gå på to ben. Nu om dage kan man ikke overleve uden både et medlemsmæssigt engagement og en professionel tilgang til, hvordan man kommunikerer sine budskaber ud. For os er det jo i sidste ende livsnødvendigt at få budskabet ud. Og hvis de danske medier ikke interesserer sig for Myanmar, så må jeg forholde mig til det”.

Gillon-sagen
Et område, der ligger danskerne meget på sinde og som medierne i høj grad interesserer sig for, er Mellemøsten. Og Amnesty har i løbet af sommeren profileret sig kraftigt i forbindelse med udnævnelsen af Carmi Gillon til israelsk ambassadør i Danmark.

”Man kan sige, at det var lidt tilfældigt, at det lige blev Gillon, vi satte ind imod. Men vi lå inde med et meget omfattende materiale om ham, og da debatten startede i JyllandsPosten, valgte vi at offentliggøre materialet. Det var også en naturlig del af vores kampagne mod tortur, som startede sidste år i november," siger Stig Nielsen.

Men offentliggørelsen af materialet om Gillon var ikke mere tilfældig end som så:

”Diskussionen om at nævne navne på torturansvarlige har løbet nogle år. Det er ikke noget vi vil bruge i større omfang. Det er nemlig meget ressourcekrævende at skaffe den nødvendige dokumentation. Men i de sager hvor vi ligger inde med dokumentation, og hvor vi mener at vi kan være med til at flytte grænser i den internationale debat, vil vi bruge strategien. Det skal altså ikke bare være tomme slag i luften”, understreger Stig Nielsen.

Flere facts om Amnesty International
Amnesty er en international menneskerettighedsorganisation, der bl.a. arbejder for:

• Løsladelse af samvittighedsfanger
• Retfærdige retssager for politiske fanger
• Afskaffelse af tortur, dødsstraf, ”forsvindinger” og politiske mord

Amnesty International blev oprettet af den engelske advokat Peter Benenson i 1961 og har i dag 1 million medlemmer og støtter fordelt på over 100 lande. Det internationale sekretariat ligger i London, og organisationen har afdelinger i 55 lande og på verdensplan 8.400 lokale Amnesty-grupper. Amnesty International er politisk uafhængig og modtager ikke penge fra regeringer. Ved udgangen af 2000 havde dansk afdeling ca. 29.000 medlemmer og bidragydere. På den danske afdelings sekretariat arbejdede der 18 ansatte og ca. 40 frivillige.

Amnesty International - Dyrkøb 3 - 1166 København K
Tlf: 33 11 75 41 - Fax: 33 93 37 46
E-mail: amnesty@amnesty.dk