Den politiske forbruger

Skrevet af

Ikke angivet

339 artikler

0 indlæg

Den politiske forbruger – konsumtionens politiske kultur og kulturens politiske konsumenter” (1999)

Af etnolog Christine Sestoft


Prolog

I sensommeren 1995 tog Danmarks statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, sin
til dato mest omtalte cykeltur. Det særlige ved netop denne tur var, at
det ikke først og fremmest var statsministeren, der blev interviewet cyklende,
det var derimod en politisk forbruger og samtidig én af folket.


mso-fareast-language:EN-US">Poul Nyrup Rasmussen demonstrerede som forbruger mod
de atomprøvesprængninger, Frankrig på det tidspunkt foretog i Stillehavet.
Ved at ’cykle for fred’ demonstrerede han på den ene side sin politiske
utilfredshed, men på den anden side også den politiske afmagt han følte
som nationalstatslig politiker. Han kunne nemlig ikke kritisere Frankrig
formelt - atomprøvesprængningerne var et indenrigspolitisk spørgsmål!
Den eneste mulige form for protest var at sætte handling efter holdning
som forbruger og borger. Og det gjorde han så, ligesom så mange andre
danskere, der på det tidspunkt boykottede franske varer – især vin, selvfølgelig.


mso-fareast-language:EN-US">Den såkaldte vinboycot var fascinerende, men også
absurd. Det var den danske forbruger mod stormagten Frankrig. Butikkerne
tog de franske vine, som de færreste ville have, af hylderne og Det kongelige
Teater aflyste et stort anlagt musikarrangement i Paris. Frankrig og franske
varer var bandlyst.


mso-fareast-language:EN-US">De franske vine er bare ét eksempel af mange, på de
eksplicitte politiske forbrugermarkeringer for og imod forskellige varer,
der har fundet sted i Danmark de seneste år. Vi har set og ser stadig,
hvorledes forbrugeren i stigende grad opfatter sit forbrug som en magtfaktor
i forhold til løsningen af forskellige samfundsproblemer, og hvordan denne
magtfaktor dels frygtes dels respekteres af detailhandlen, producenterne
og det etablerede politiske system. Hver forbrugermarkering er unik, men
fælles for alle skandalerne, protesterne og debatterne synes der at hvile
en grundtanke om, at du via
dit  forbrug kan gøre en (politisk) forskel.


mso-fareast-language:EN-US">Problemformulering

Ligesom så mange andre følger jeg via aviser, tidsskrifter, ugeblade,
internetsider og tv eller radio med i hvad jeg i dagligdagen bør eller
ikke bør købe og forbruge af hensyn til miljøet, min sundhed og mine medmennesker.
Mit forbrug influerer i et vist omfang min samvittighed og omvendt, og
som sådan er jeg det der i samfundsdebatten benævnes en politisk forbruger.


Den
politiske forbruger er et fænomen man i Danmark har talt om og beskæftiget
sig med i små 10 år. Ikke i etnologisk faglige kredse men først og fremmest
i markedsanalyser og virksomhedsorienterede rapporter (se fx: Instituttet
for Fremtidsforskning (IFF) 1995/96/98). De offentlige diskussioner, rapporterne
har leveret ammunition til, har svinget mellem synspunkterne om at den
politiske forbruger reelt ikke eksisterer, dvs. højst er et fortænkt modeflip,
over, at der findes nogen få fundamentalistiske eller velmenende politiske
forbrugere, til at vi alle sammen mere eller mindre er politiske forbrugere.


mso-fareast-language:EN-US">De danske forbrugere er blevet interviewet og holdningsundersøgt
i hoved og r.., og deres forbrugsmønstre iagttaget forfra og bagfra, i
analytikernes bestræbelser på at finde ud af hvad den politiske forbruger
er for et fænomen, og lige vidt er vi kommet. Og det rejser spørgsmålet
om, hvorvidt det er den mest hensigtsmæssige måde man indtil videre har
grebet sagen an på? Det tror jeg ikke!


mso-fareast-language:EN-US">De danske overvejende politologiske og økonomiske
analyser, der igennem en halv snes år har bidraget til forståelsen af
denne nye forbruger har alle været rodfæstet i empirien, og arbejdet ud
fra antagelsen om mennesket som rationelt væsen, i en ud fra empirien
teoretiseret samfundsstruktur (se fx: IFF 1996). Den politiske forbruger
er således blevet udledt af holdningsundersøgelser og statistiske beregninger
af det ’konkrete’ forbrug, som målbare
individer.


mso-fareast-language:EN-US">Min interesse for den politiske forbruger udspringer
i høj grad af disse analyser og rapporter; jeg finder dem nemlig fagligt
meget provokerende, først og fremmest pga. deres analytiske tilgang, men
deraf følgende også pga. deres konklusioner. Rapporterne får mig til at
stille spørgsmålene: Kan man forestille sig, at det er muligt og fyldestgørende
i et så omfattende og omskifteligt forbrugssamfund som dagens Danmark
at gå ud og spørge sig frem til hvad forbrugerne køber for derefter at
rubricere forbrugerne i generaliserede grupper - den ene gruppe fx kaldet
politisk forbruger? Hvordan kan én type forbrug kaldes politisk forbrug
og politisk i forhold til hvad? Hvorfor er det fx ikke defineret som politisk
forbrug, når man forbruger i forhold til sin sundhed og "individuelle
overvejelser"? (se: IFF 1996, s. 31).


mso-fareast-language:EN-US">Dagligt forandrer forbrugsmønstrene sig, der kommer
hele tiden nye produkter, ny viden om produkterne og moden skifter. I
takt med forbrugsmønstrene, skifter de ræsonnementer, som forbrugerne
giver udtryk for som forklaring på deres specifikke forbrug, også karakter.
Den livsstil man tillægger den politiske forbruger i dag, kan altså se
helt anderledes ud i morgen, pga. nye svar på samme spørgsmål, hvis man
tager udgangspunkt i empiriske forhold.


mso-fareast-language:EN-US">Det står selvfølgelig enhver frit for at definere
den politiske forbruger, men arbejder man med empiriske generaliseringer
vil der hele tiden mangle noget i definitionen. Det var det jeg oplevede,
da jeg for et par år siden fattede interesse for emnet.


mso-fareast-language:EN-US">Denne afhandling griber den politiske forbruger an
på en helt anden måde. Jeg ser den
politiske forbruger som en diskursiv konstituering, som en subjektkategorisering,
der finder sted inden for en diskursivt bestemt politisk, økonomisk og
kulturel struktur - kaldet et statssubjekt.


mso-fareast-language:EN-US">Den gængse definition af den politiske forbruger som
en adfærd eller praktik hvor forbrugeren er bevidst om eller forestiller
sig, at hendes forbrug ikke bare indvirker på hendes individuelle dagligliv,
men også på det samfund hun udlever dagligdagen i, vil jeg således opponere
imod, idet jeg argumenterer for, at den ikke er hele "sandheden"
om fænomenet, men én taleposition og én praksis blandt flere.


mso-fareast-language:EN-US">Denne afhandling tilstræber at få den politiske dimension
ind i etnologien som et anderledes led i den kulturanalytiske metode.
Den bygger ligesom så mange andre forbrugsanalyser på ideen om at kultur
og politik er to sider af samme sag, men skiller sig ud ved at se det
politiske forbrug som hverken en livsstil, en adfærd eller et statussymbol.


mso-fareast-language:EN-US">Med denne tilgang ’udvider’ jeg livsstilsanalyserne
med dels et statsligt, dels et diskursivt perspektiv, således at det politiske
forbrug ses som en diskurs med tilhørende praktikker og talepositioner,
der skal afløses i forhold til et stort statspolitisk projekt.


mso-fareast-language:EN-US">Thomas Højrups statsteori er i vidt omfang redskabet
hvormed min analyse tager form. Jeg
vil ud fra en Foucault-inspireret kultur- og diskursanalyse undersøge
begrebet om den politiske forbruger i et højrupsk statsperspektiv
.


mso-fareast-language:EN-US">Netop Højrups statsteori og Foucaults diskursanalyse
gør mig i stand til at få det politiske til at ’arbejde i kulturen’ på
en sødan møde, at kultur og politik med logisk nødvendighed bliver en
del af hinanden, forstået søledes, at man ikke kan begribe kultur uden
ogsø at se det som politikker, og omvendt. Hver eksistens har med andre
ord et kulturelt rationale som forudsætter opfyldelsen af bestemte mulighedsbetingelser,
og de virker politisk, når de indgår i kampen om anerkendelse med andre
eksistenser.


mso-fareast-language:EN-US">Dette videnskabelige udgangspunkt er strukturdialektisk.
Den politiske forbruger skal analyseres i relationerne mellem eksistenserne,
mellem elementerne individ, samfund og stat, og disse relationer skal
forstås i forhold til de relevante diskurser og deres tilhørende rationaler.
Udgranskningen af denne kompleksitet gør mig i stand til at blotlægge
de diskursive sandheder som udgør ’virkeligheden’, sandheder ’det virkelige’
forholder sig til. På denne måde slipper jeg for klasse- og livsstilstænkningen
og kommer uden om den empiriske teoretisering jeg finder videnskabeligt
problematisk.


mso-fareast-language:EN-US">Hypotesen jeg i denne afhandling arbejder ud fra er,
at den politiske forbruger disciplineres
og italesættes som specifikt nationalt subjekt, som led i den nationalstatslige
økonomiske, politiske og kulturelle mobilisering af borgeren.


mso-fareast-language:EN-US">Italesættelsen af den politiske forbruger fungerer
som led i det jeg vil vise er et stort politisk projekt. Ved fornuftens
list, en historisk utilsigtede udvikling, udarter et nyt politisk subjekt
sig på baggrund af det der generelt opfattes som upolitiske værdier -
sundhed, sikkerhed og skønhed i forbruget. Der har sandsynligvis længe
forekommet politisk forbrug, men det er diskursens italesættelse der gør
os i stand til at kategorisere det, idet den tematiserer det gode forbrug
med hensyn til sundheden, sikkerheden og det skønne.


mso-fareast-language:EN-US">Den politiske forbruger bliver en ny politisk magtfaktor
i nationalstaten, idet staten overdrager politisk ret til forbrugeren
og forbrugeren overtager ret og pligt fra staten. Det er en organisering
på linie med den militære mobilisering, der i sin mest almene form skal
sikre statens suverænitet ved at individerne gør staten til deres på samme
tid som staten gør individerne til sine (se: Niccolò Machiavelli 1995).
Det udefinerede mål for statssubjektet, det vil hér sige nationen, samfundet
og individerne - landet som helhed - er kulturel, økonomisk og politisk
integritet - evnen til at sætte sig i respekt over for andre stater, være
selvforsvarende, forstået som defensivt overlegen, i begrebets bredeste
betydning [1].


mso-fareast-language:EN-US">Mobiliseringen af den politiske forbruger i nationalstatsligt
regi, viser sig at skulle betragtes som en kulturel proces i forbindelse med en stat i omstilling [2].
Denne kulturelle proces nødvendiggøres for Danmarks vedkommende af etableringen
af mellemstatslige institutioner som EF og EU, der på mange måder rykker
ved det nationalstatslige fundament, nationalstatens integritet, hvorfor
en ny  kultur konstrueres i form af den politiske forbruger, samtidig
med at et nyt politisk system med nye politiske strategier sætter i gang.


mso-fareast-language:EN-US">Konstruktionen af den politiske forbruger virker som
en gensidigt afhængig proces i statssubjektet, mellem individer, civilsamfund
og stat. Den politiske forbrugerideologi interpelleres, som allerede værende
i de enkelte subjekter, hvilket vil sige, at konstruktionen af den politiske
forbruger virker som en naturlig (læs: uproblematisk) proces. Nationalstaten
bruger den politiske forbruger som suverænitetsunderbyggende, og den politiske
forbruger bruger nationalstaten i opfyldelsen af sine mulighedsbetingelser,
uden at de hver især ser hvorledes de indgår i hinandens politiske, økonomiske
og kulturelle dispositioner.


mso-fareast-language:EN-US">Forbrugerdiskursen
vises i denne afhandling som en disciplinerings- og subjektiveringsproces,
der som kulturel proces afføder ikke bare et nyt politisk subjekt, den
politiske forbruger, og et anderledes nationalpolitisk system, men også
nye politiske dilemmaer, eftersom både nationalstaten og EU virker anerkendende
i forhold til det politiske forbrugersubjekt
  Afhandlingens pointe
er i den forbindelse, at diskursen via det nationale Statssubjekts interpellation,
ved fornuftens list, fremelsker en politisk forbrugspraktik med tilhørende
ideologi - et specifikt nationalt subjekt kaldet den politiske forbruger
- hvis eksistentielle mulighedsbetingelser egentligt ligger ud over det
nationale. Denne pointe rører ved danskernes ømtålelige forhold til EU.
Analysen bruger den danske EU-debats polære argumentation om, hvorvidt
EU er god eller dårlig for Danmark, til at anskueliggøre den cirkulære
diskurs omkring nationalstatens problematik, der bl.a. realiseres i den
politiske forbrugers praktik og problemer.


Subjektivitet
er først og fremmest perspektivet i denne analyse. Undervejs
vil jeg vise hvordan den politiske forbruger konstitueres som borger i
nationalstaten, samtidig med at den politiske forbruger konstitueres som
potentiel borger i en potentiel europæisk stat.


mso-fareast-language:EN-US">Jeg vil endvidere vise hvorledes bestemmelsen og interpellationen
af subjektets karakter som politisk forbruger fungerer som en ’kalden’
på det alment bedste - for statssubjektet. Denne kalden er en disciplinerings-
og subjektiveringsproces, hvor subjektet gøres til en form for objekt
for diskursens teknikker, på en sådan måde at de alment bedste og dermed
rette dyder interpelleres som allerede værende i subjekterne, og opleves
som frigørende. Processen henføres til Michel Foucaults teori/tanker om
det diskursivt etablerede subjekts dobbelte betydning, og i denne afhandling
realiseres den empirisk i den diskursive kategorisering af et nyt kulturelt
og politisk subjekt, en politisk forbruger, der oplever disciplineringsprocessen
som følelsesmæssigt naturlig og politisk forløsende, men også problematisk
pga. de nye subjektive mulighedsbetingelser som følger med den nye kategorisering.


mso-fareast-language:EN-US">22.03.00



Christine
Sestoft

Classensgade 54, 3. th.

2100 Kbh. Ø.

Tlf: 3542 3145

Email: 4sestoft@worldonline.dk




Afhandlingen
opnåede guldmedalje i en prisopgave udstedt af Institut for Etnologi,
v/Københavns Universitet, 1998.


Læs
også Christine Sestofts artikel Forbrugermagt
– og afmagt



Litteraturhenvisning:


”Ta
fan i båten” (red. Tine Damsholt og Fredrik Nilsson). Studentlitteratur.
1999.

 (ISBN 91-44-00936-4).


Noter:


[1]
Thomas Højrup (1995) arbejder i sin statsteori med begrebet selvforsvar
i overvejende militær forstand. Det er ikke umiddelbart min vinkel. Min
politiske forbruger indgår i det virtuelle selvforsvar, og "kampformen"
er som sådan militært ufarlig omend mindst lige så virkningsfuld i den
nutidige verdensorden. Jeg vil vise at den politiske forbruger er en væsentlig
defensiv magtfaktor for et fredeligt og demokratisk (velfærds-) statssubjekt
som det danske.


[2]
Afhandlingen afleveres dels som etnologisk speciale dels som prisopgavebesvarelse
under Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet. Dette er således
mit bidrag til spørgsmålet om et "etnologisk perspektiv på kulturelle
processer i en stat under omstilling", som formuleret i Universitetsavisen
nr. 17 * 6. nov. 1997.


 

Relaterede artikler

Dødtræt af diskursteori? - For 20 år siden startede alle videnskabelige afhandlinger med en lang tekst om produktivkræfterne i senkapitalismen. De ...
Diskursanalyse - for tabere og teenagere - Diskursanalysen er i de senere år blevet mere og mere fremtrædende inden for samfundsvidenskab og humaniora. Kernen ...
Forbrugeren som kulturelt og politisk subjekt - Inden for de sidste to årtier er det i Danmark blevet mere almindeligt at tale om forbrugeren end om borgeren. Forbruger...
Politisk forbruger – hva’ kan du?! - Findes den forbruger, der stemmer med sit dankort og ændrer verden over husholdningsbudgettet? Mads P. Sørensens bog ”De...
Den religiøse forbruger - Med de seneste måneders begivenheder træder en ny skikkelse ind på den verdenshistoriske scene: forbrugeren, der handler...

Giv din stemme

6 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

45 JOB

Digital Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.