Er du medieseksuel?

Den medieseksuelle har fortrinsvis venner i kommunikationsbranchen, som han/hun dog altid er klar til at bytte ud med en mere kendt og indflydelsesrig medieperson. Andre mennesker er nemlig kun et trin på karrierestigen, subsidiært et objekt, som man kan få en god historie ud af.

Til forskel fra den medieliderlige, der typisk blot har svært ved at sige nej til selv den dårligste ide, når de ringer fra medieverdenen, så er hele den medieseksuelles tilværelse strategisk styret mod næste interview, debat eller bare mod et simpelt like fra den rigtige mediefyr m/k. At være medieliderlig er en forbipasserende følelse, der kan ramme alle fra David Owe til Joan Ørting. At være medieseksuel er en næsten sygelig drift til at blive set, hørt og citeret.

Facebook fixer din karriere?

Den medieseksuelle tjekker Facebook mindst hvert ottende minut. Det er vigtigt, at man konstant profilerer sig og dyrker sine venskaber med især kendte mediemennesker ved hjælp af et passende flow af likes og kommentarer.

Dit næste opkald fra medierne afhænger af lige dele timing og fornemmelse for, hvilken hurtig holdning der kan være lige præcis dén, der bliver dagens mest delte og dermed sikrer dig et opkald fra Pressen på P3, Radio24syv eller Dagen på DR 2. Eller endnu bedre: Deadline kl. 22.30, det ultimative ti-minutters knald, eller skulle man sige oralsex i ordets mest sproglige forstand.

Men det kræver ofte et debatindlæg eller en kronik, måske endda reel ekspertviden. Deadline ringer kun, hvis du er særligt kontroversiel og tør tage det ledige standpunkt. At Noma er fascistisk, for eksempel. Man kan også sige noget sønderlemmende kritisk om medier. At vores kulturjournalister opfører sig som ludere, skødehunde, klaphatte, spytslikkere og nyttige idioter. Sigt da mod Dagbladet Politiken, som det altid er på mode at være imod, da de i den rette kulturradikale ånd altid tilgiver dig. Faktisk er de oftest helt enige og de ender formentlig med at ansætte netop dig, én af deres største kritikere.

Deadline kl. 22.30 er det ultimative ti-minutters knald for den medieseksuelle. Men Deadline ringer kun, hvis du er særligt kontroversiel og tør tage det ledige standpunkt - eksempelvis at Noma er fascistisk. Foto: Jacob Ehrbahn, Politiken

Den medieseksuelle tjekker også jævnligt featuren: "Personer, du måske kender". Dukker Lars von Trier, Peter Øvig eller Lasse Jensen op, så slår man til med en rask venneanmodning. Det er ikke antallet af venner, der er vigtigt. Men hvem man er venner med. Et like fra en type som Mads Brügger kan ægge din dag. Alle, der vil være noget ved medier, og mener de selv har kant og en skæv personlighed, søger som det første folk som Mads Brügger og/eller Mikael Bertelsen.

Udtryk som "kant" og "skæv" er i øvrigt turn off’s i enhver kommunikation med journalistik- og kommunikationsbranchens førende koryfæer. Det ved de mest medieseksuelle godt. De lægger heller ikke telefonsvarer-beskeder hos andre mediemennesker, men skaffer det nødvendige nummer og sms’er (det er uhøfligt, grænsende til arrogant ikke at svare på en sms). En Facebook-besked går også an, hvis man husker lidt høflig ros plus en smiley. En henvendelse om interview, kommentarer eller foredrag fra en medieseksuel kommer altid i sidste øjeblik, da den medieseksuelle tænder på dagens næste fix.

Noget af det bedste, der kan ske for en medieseksuel er at blive tilbudt stolen ved siden af Anders Breinholdt i Natholdet. Det er stedet, hvor de store i mediebranchen får en nem chance for at være sjove og charmerende, mens alle de unge ser på

Fast plads på Deadline-holdet?

Der findes to typer af medieseksuelle. Dem, der har optrådt i Deadline og dem, der ikke har. Der findes fester i mediebranchen, hvor man inddeler fodboldhold i netop de to kategorier. Og der er sågar en Deadline-klub, som er en slags kommunikationsfolkets svar på Eventyrernes Klub. Har du været i Deadline, er du på fornavn med værter såsom Nynne og Martin. Og så har man selvfølgelig sørget for, at ens profilbillede på Facebook er et screenshot fra en intens debat, hvor man smiler på en cool, næsten overbærende måde. På den måde ved alle ens venner, hvilket hold man er på, når der skal spilles bold til sommerfesten.

Fast sæde i Mediebyen?

Ingen sommerfest er så vigtig som Roskilde Festival. Ikke på grund af musikken som sådan, men på grund af Mediebyens muligheder. Det er en gammel sandhed for den medieseksuelle, at han/hun går op i positioner, ikke personer. Og hvis ens yndlingsband spiller på Orange Scene, og man samtidig er inviteret ind i den forjættede Tuborgbar med sort armbånd og gratis fadøl i sigte, så må Arcade Fire bare vente, for her har du mulighed for at hænge ud med både Hvam og Kvamm.

Det handler udelukkende om at vente og slå til på det rigtige tidspunkt, nemlig når barcheferne bliver rundhåndede med coken sidst på natten, og du pludselig deler snitter med den kreative klasses narkomaner. Den medieseksuelle ved, hvem de er. Og han/hun tager en gerne en streg for at se, hvad der gemmer sig af karrieremoves for enden af sådan én.

Roskilde Festival er en af årets vigtigste begivenheder for den medieseksuelle, fordi der her er mulighed for at møde alle de rigtige i Mediebyen. I videoen gør den udpræget medieseksuelle Thomas Skov et forsøg på at score til pressefest på Roskilde

Sælg ud af hovedstolen

For den medieseksuelle er grænsen mellem privatliv og arbejde ikke et issue. Den medieseksuelle bruger alt, hvad han har i sig for at få det medieknald, der for alvor vil vække opmærksomhed og åbne første vogterled i de mediekendtes sluttede cirkel og altoverskyggende evige opmærksomheds-cyklus. Er den medieseksuelle først lidt kendt, så kommer vedkommende også lidt med i kendis-familien. Hos dem, der har prøvet at være på. Dem, der er blevet kimet ned af andenrangs-journalister, som satte dem i en umulig situation, hvor de skulle vælge mellem Go’ Morgen Danmark og Go’ Aften Danmark. DR 2’s Dagen eller den sene Deadline. Det er ligesom at få børn og klapvogn og blive medlem af Familien Danmark.

Første sikre skridt ind i kendis-cirklen er at sælge ud af hovedstolen. Udstil din opvækst i Under-Danmark, fortæl om alt fra incest til alkoholmisbrug. Den medieseksuelle har noget på spil, tør at sige fra og kæmpe sig op i hierarkierne.

Hurtige holdninger er alt. Har du ikke én, må du finde på én. Den medieseksuelle er altid klar til at skrive endnu en mailudvekslings-bog, hvor han/hun udleverer sig selv, sin mor og sin kæreste, men (måske) ikke sine børn. For den sande medieseksuelle skabning er der intet, som er for selvudleverende til en såkaldt "life-streaming" på Facebook, Twitter, Instagram eller andre sociale sites. Almindelig overvægt, skilsmisse, mindeord om sin afdøde far, ord og billeder af alt det væsentlige, de ægte følelser.

Den medieseksuelle udstiller gerne egen sårbarhed, men kun i en kontekst, der gør vedkommende stærk og helstøbt, og som altid kan opdateres især med fotos af børn (ubetinget kærlighed!), kreative madpåfund (originalitet og god smag!) og en solnedgang i det sydlige (nysgerrighed, plus råd til at rejse!). Kort sagt: Den digitale selviscenesættelse er alfa omega i enhver medieseksuels forvandling til ægte kendis. Tænk typer som Signe Wenneberg og Mads Holger, der har fat i noget af det rigtige.

Forsiden af Euroman er det ultimative mål for den medieseksuelle - en cirkel som kun de sande medieseksuelle stjerner bliver en del af

Hvem vil den metroseksuelle gerne ses med i byen?
En middag på restauranten Radio sammen med Brügger og Bertelsen er en våd trekant for den medieseksuelle, uanset køn.

Frokost på Paté Paté i Kødbyen sammen med Informations Rune Lykkeberg. I griner på en mere dyb måde end Frank Hvam og Casper Christensen ved nabobordet. Til gengæld er natklubben Simons stedet, hvor du ikke kan risikere en afvisning. Tag i stedet på Trykbar og find et bord af journalistpraktikanter at imponere.

Hvem søger den medieseksuelle ikke som ven på Facebook?
Folk som Jes Dorph, Johannes Langkilde og Kim Bildsøe-Lassen er mediebranchens nye flødeboller, og at være ven med dem er lige så slemt som at blive set til en Big Fat Snake-koncert.

Hvem vil den medieseksuelle helst tagges med på Facebook?
På Kilimanjaro sammen med gutterne fra Bjarke Ingels Group.

Den medieseksuelles yndlings-tweet på Twitter?
"Så har jeg igen været til frokostmøde med DR 2’s Michael Thouber, plus Henrik Vibskov, Thomas Troelsen og Rune Glifberg ang. mit nye tv-koncept, som nu er flyvende. Freakin’ kickflipper, jeg holder jer opdaterede"

Hvor vil den medieseksuelle helst optræde?
Forsiden af Euroman er det ultimative mål, en cirkel som kun sande medieseksuelle stjerner bliver en del af. Det må ikke være en delt forside som i tilfældet med Kristian Leth eller Burhan G. Altså, hvor Euroman udkommer med varierende forsider på samme nummer. At være gæst i Natholdet hos Anders Breinholt er next best. Især hvis han kalder dig for "ven".

René Fredensborg er nøgen i radioen, mens to kvinder taler om hans krop